Ingen trofæer. Ingen finaler. Ingen succés. Søndag den 4. oktober 2015, efter tre hele sæsoner og 11 kampe inde i sin fjerde sæson, afskedigede Fenway Sports Group Brendan Rodgers.

Nordireren havde én sæsons erfaring i Premier League før ansættelsen i Liverpool FC. Swansea var rykket op i Premier League og opnåede en imponerende 11. plads i sin første sæson i ligaen. Æren for dette fænomenale resultat i verdens stærkeste liga tilgik Rodgers. Ung, veluddannet, velovervejet, taktisk. Komplimenterne var mange. Både fra kolleger og spillere. Rodgers var blevet for stor til Swansea og karrierens næste skridt skulle tages i Liverpool FC, hvor klublegenden Kenny Dalglish måtte vige pladsen til den lovende manager på trods af, at Dalglish havde sikret klubben sit første guld i seks år med finalesejren i Carling Cuppen. Det blev endda til finale på Wembley i FA-cuppen i samme sæson for Dalglish. Resultaterne i Premier League var dog for skuffende, lyd forklaringen på fyringen. Hermed var trænersædet klar til Rodgers.

Tre sæsoner senere leder Fenway Sports Group nu igen efter en ny manager til Liverpool FC. Hvad var det, der gik galt for den ellers så lovende manager?

Indkøb uden kvalitet
Rodgers var ikke stillesiddende i transfervinduerne. På tre sæsoner købte manageren 31 spillere for omkring £300 mio, og solgte på samme tid 33 spillere til omkring £201 mio. Skrtel, Enrique, Lucas og Henderson er eneste nuværende spillere i truppen, som kender til tiden før Rodgers.

Selvom der er hentet 31 spillere, har der været for langt mellem de gode indkøb. Nogle af de første indkøb gav håb om nye tider. Både Sturridge og Coutinho var relativt ukendte før de trak den røde trøje over hovedet, men begge formåede hurtigt at finde sig tilrette i startopstillingen og blev nøglepunkter i spilsystemet.

Desværre var der ikke mange andre indkøb, der efterfølgende satte samme standarder. Sahin blev snuppet foran Arsenal fra Real Madrid, men blev spillet i forkert position, og fik afbrudt sit lejeophold. Herefter blev spiralen i spillerkøbende nedadgående. Manquillo slog aldrig til og fik afbrudt sit lejeophold. Blandt andre fejlindkøb med kort ophold kan der nævnes Cissokho, Aspas, Moses, Assaidi, Lambert, Markovic samt Balotelli. De korte ophold i klubben er en klar indikation på et direkte fejlindkøb. Mange bække små gør en stor å, og fejlindkøbene begyndte at sætte Rodgers’ dømmekraft på slingrekurs i offentligt skue.

Bundniveauet hos indkøbene var for dårligt. Der blev købt for mange middelmådige breddespillere, som ikke formåede at løfte sit spil til et højere niveau. Der kan indvendes, at dette også skete i tiden før Rodgers, men aldrig har en manager i klubben købt for så store summer. Problemet har derfor ikke været ejernes ressourcer, men Rodgers’ fejlvurderinger. Klubbens transferkomité deler muligvis skylden i fejlindkøbene, men Rodgers står med hovedansvaret. Der burde være købt flere spillere, som var klar til at gå direkte ind i startopstillingen. Flere spillere som var et slutprodukt og som ikke havde brug for én eller to sæsoner til at udvikles og tilpasse sig spillestilen i England. Kvalitetskøbene udeblev og pengene gik i stedet til middelmådige breddespillere.

Generelt tab af troværdighed

Under både pressekonferencer og interviews forholdte Rodgers sig gerne rolig, velovervejet og politisk korrekt i sine udtalelser. Når kommentarerne rakte ud over standardfraserne, som efterhånden kendetegner fodboldverdenen, gav de dog bagslag i mere end ét tilfælde.

”Judge me after three years”

Nyansatte Brendan Rodgers forklarede i sommeren 2012, at han af Fenway Sports Group var blevet en del af projektet om at genrejse Liverpool FC til tidligere tiders dominans. Han tilføjede, at resultaterne af hans indflydelse ville synes tre sæsoner efter sin ansættelse. Først da ville han kunne blive dømt. Skæbnens ironi viste sig dog, og Rodgers’ tidsramme blev selvopfyldende tre år efter ansættelsen ved, at ejerne dømte ham som ikke egnet til stillingen.

“Death by football”

“When you’ve got the ball 65, 70 percent of the time it’s a football death for the other team. We’re not at that stage yet, but that’s what we’ll get to, it’s death by football”. Det malende billede skabte forhåbninger hos supportere om, at Rodgers var manden, der skulle bringe moderne fodbold og en kontinental spillestil til Liverpool. Realiteten blev en anden, og målet aldrig nået.

”Look at Tottenham. When you spend 1 billion pound, you would expect to be challenging for the title”

Tottenham havde netop solgt Bale, og Rodgers sendte en stikpille til London-klubben om de forventninger, klubben nu burde have på deres skuldre. Skæbnens ironi viste sig igen og efter sæsonen stod både Rodgers og Liverpool i samme position som Tottenham før sæsonen. Suarez var solgt. Balotelli og Lambert var købt til at løfte arven fra Suarez. Den ene havde evnerne, men ikke viljen. Den anden havde viljen, men ikke evnerne. Pengene fra salget af Suarez blev aldrig brugt fornuftigt, og Rodgers’ stod efter sæsonen cirka 50 mål fattigere end sæsonen før. Begge spillere endte endda med at forlade klubben efter sæsonen.

“This season we’ll see a new player”

Denne sæson startede positivt med to vundne kampe og ingen mål lukket ind. På et pressemøde forklarede Rodgers, at dette var resultatet af et veltilrettelagt fokus på defensiven i forberedelserne under pre-season. Specielt Lovren havde, ifølge Rodgers, vist gode takter. Så gode, at supporterne faktisk kunne forvente at se en helt ny spiller. Dette var Rodgers’ håb, og ikke hans fodboldfaglige vurdering, som talte. I den efterfølgende kamp viste Lovren sin desværre kendetegnende nervøsitet ved boldbesiddelse, gav et mål væk og korthuset faldt sammen. Holdet inkasserede faktisk hele 6 mål i to kampe efter udtalelsen. Rodgers’ spådom om nye, friske tider for Lovren, den defensive organisation og holdet generelt, faldt, igen, hurtigt til jorden.

En manager, eller en hvilken som helst anden person for den sags skyld, kan hverken have ret i alle sine udtalelser eller forudsige fremtiden. Ovenstående citater klæbede sammen med mange andre udtalelser dog til Nordireren under tiden i Liverpool og efterlod en undren hos supporterne, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved, om Rodgers nu egentligt var så kvalificeret, som tidligere antaget.  Citaterne afslørede tom snak og en slingrekurs, som hverken supporterne, ejerne eller spillerne fandt tillidsvækkende over det lange løb. Håbet var der. Gennemførelsen var ikke.

Manglende udnyttelse af spillerpotentiale og fejlslåede systemer

En del spillere blev spillet i forkerte positioner af Rodgers. Dette skete ofte på grund af, at spillerne blev ofre for formationen. Sahin var første eksempel. Han blev brugt for offensivt. Can et andet. Han blev brugt for defensivt. Balotelli havde behov for en partner ved siden af sig. Det fik han sjældent. Venstre forsvarsside har denne sæson manglet en venstrebenet spiller, da Gomez ikke kan drive bolden naturligt frem i venstreside som højrebenet spiller. Mignolet skal holdes på tæerne af en ambitiøs anden målmand, som forlanger spilletid. Rodgers så muligvis disse problemer på samme tid som supporterne, men handlede ofte for sent.

I pågående sæson var det tydligt for modstanderne, at Rodgers’ hold efterlod meget plads på kanterne. På midten af banen stod holdet stærkt, men det kneb på kanterne, hvilket modstanderne begyndte at udnytte mere og mere. Flere og flere indlæg blev slået og med Mignolet’s usikre indgreb i luften stod defensiven sårbart. Dette skete senest mod Everton, hvor Moreno ikke forhindrede det målgivende indlæg. Rodgers holdt dog for ofte fast i sin overbevisning om to wing-backs og centralt spil.

Rodgers ønskede at stabilisere midterforsvaret. Sakho, Lovren og Skrtel skulle primært kæmpe om pladserne. Der blev skiftet mellem 3 og 4 spillere i bagkæden, men aldrig fundet en optimal løsning eller sammensætning. Lovren’s dyre prisskilt forpligtede, ligesom Sakho’s, men førstenævnte har aldrig fundet sig tilrette på holdet. Sakho har haft mere succes, men har for lavt bundniveau.

Nogle vil sige ovenstående er baseret på stædighed. Andre vil sige, det er baseret på ubetinget tillid til spillerne og systemet. Faktum er, at det ikke virkede.

Det, der virkede

Købene af Sturridge og Coutinho står som nogle af Rodgers’ bedste bedrifter. Milner, Ings, Benteke, Clyne, Gomez har endnu for få kampe til at kunne bedømmes på samme præmisser, men potentialet er stort.

På samme måde som et køb kan være godt for truppen, kan et salg også have en positiv effekt. Salget af Caroll banede for eksempel vejen for partnerskabet mellem Suarez og Sturridge. Rodgers vidste dette og foretog salget af Caroll med henblik herpå. Scoringskonkurrencen mellem Suarez og Sturridge gavnede hele holdet og løftede det momentært til tidligere fordums tid.

Sterling’s forfremmelse fra akademiet tilføjede en sjældent set hurtighed. Stod vores kæder langt tilbage i banen, kunne en lang bold sendes mod Sterling, som kunne løbe fra ethvert forsvar. Rodgers tog chancen på unge Sterling og klubben fik sidenhen £50 mio. ved spillersalg.

Nedadgående spiral

Lidt efter lidt gik holdet i opløsning efter kanonsæsonen, som gav andenpladsen i Premier League. Suarez var der ikke længere til at score eller assistere ét eller to mål i hver kamp. Gerrard havde ikke længere kvaliteten eller benene til at lede vejen. Sterling var der ikke til at løbe fra ethvert forsvar. Sturridge var skadet stort set hele sidste sæson. Spillerne på det nuværende hold er skrøbelige i modgang og lysten til at vinde er på nuværende tidspunkt overvundet af frygten for at fejle. Langskud, driblinger, udfordringer, lop, fremadrettet afleveringer og generel sult efter trofæer er borte. Der er for meget spil i bagkæden og ved målmanden. Afleveringerne går sidelæns og der scores ikke nok mål. Derfor er det nu på tide at starte på en frisk. Denne gang uden Rodgers. Defensiven skal være mere stabil og offensiven mere direkte samt målscorende.

Rodgers har kort fortalt været for uerfaren til at besidde stillingen. Han har aldrig spillet om trofæer eller konkurreret på højeste europæisk niveau. Få managers har evnet at få denne succes uden en aktiv spillerkarriere, og Rodgers er ikke én af dem. I titelkampen mod Chelsea i april 2014 burde holdet for eksempel have været afventende i stedet for at stå højt på banen og presse. Uerfarne Rodgers blev grebet af øjeblikket og manglede tålmodighed.

Ny manager, nye tider
Spørgsmålet er, hvorfor ejerne ikke afskedigede Rodgers umiddelbart efter sidste sæson. Beslutningen om en fyring er ikke truffet udelukkende på baggrund af resultaterne denne sæson. Allerede i slutningen af sidste sæson blev der i medierne skrevet om en potentiel fyring, og Rodgers indrømmede ”if the owners want me to go, I go”. I stedet fik Rodgers ny indercirkel af trænere og store summer til spillerindkøb for så blot at blive fyret to måneder henne i sæsonen. Ejernes manglende handling har sat udviklingen i stå endnu en sæson. Endnu et transfervindue spildt. Endnu en sæson spildt. Var en ny manager blevet udpeget i starten af transfervinduet, havde tiltrækningskraften muligvis været en anden. Den næste manager skal i stedet overtage en trup midt i sæsonen, som er tilpasset Rodgers. Byggestenene er tilstede, mens opbygningen vil tage tid.

Et andet spørgsmål er, om en ny manager vil kunne acceptere transferkomitéens statistiske analyser af ethvert spillerindkøb. Vinderinstinkt, beslutsomhed, viljestyrke og evnen til at træde i karaktér i modgang samt mange andre afgørende mentale faktorer kan hverken nedbrydes til en matematisk formel eller skematiseres. Medierne peger på Klopp. Jeg sigter efter overliggeren og håber på Ancelotti.

Held og lykke videre, Rodgers.

/ Anders Normann Andersen