“I år er det vores år” og “Der er altid næste sæson.”

Den første sætning bliver ytret af fodboldfans over hele verden, når en ny sæson står for døren. Den anden sætning er noget, man som Liverpool fan har kunnet sige i en del år efterhånden. Særligt efter sæsoner som den forgangne, hvor man har været tæt på, men alligevel har måttet afslutte sæsonen uden en pokal til trofæskabet.

Til trods for at klubben endnu engang måtte slutte en sæson tomhændet, blomstrer optimismen i en sjælden grad på og omkring Anfield op mod den kommende sæson.

Der er brugt store summer på at opgradere bredden på en trup, der formåede at spille sig i en Champions League finale og generelt leverede noget af de bedste spil fra et Liverpool-hold i mange år. Unge spillere som Alexander-Arnold og en Andy Robertson har udviklet sig til habile spillere, mens spillere som Firmino og naturligvis Salah har udviklet sig til regulære stjerner for Jürgen Klopp.

Der er således nok at se frem til med begejstring. Og det er der da også en del, som gør. Mig selv inklusiv.

Alligevel hænger skyggen af de manglende pokaler over Jürgen Klopp. Siden han kom til klubben, har man tabt tre finaler og til trods for, at man er endt i top fire de to seneste sæsoner, har man ikke rigtigt været i nærheden af mesterskabet. Men i år skal det være.

Med den trup, Liverpool har fået sat sammen, skal holdet i denne sæson udgøre en reel trussel til at slutte øverst i ligaen. Det er ikke længere nok at hive en fjerdeplads i land på sidste spilledag, for i takt med den udvikling, som Klopp har sat gang i internt i klubben, må forventningerne naturligvis også hæves.

Forventninger til sæsonen

Betyder det så, at Klopp skal vinde mesterskabet, for at denne sæson skal være en succes? Naturligvis gør det ikke det. Jeg mener ikke engang, at man kan forvente, at klubben henter et trofæ, da cup turneringer som regel har deres eget liv og ofte er svære at forudsige.

Men i ligaen bør Liverpool være i stand til mindst at blive nummer tre – hvis ikke endda ende på en andenplads, mens man presser holdet, der bliver mestre, betydeligt.

For i mine øjne er der kun to hold, der er bedre stillet end Liverpool. Det er ikke overraskende City og Spurs. City var så overbevisende i sidste sæson, og har stadig den samme brede stamme af spillere, at jeg tror, de bliver utroligt svære at slå. Spurs har ikke handlet det store ind til den nye sæson, men de har en ung stamme af virkelig gode fodboldspillere, som de skal til at have forløst potentialet på ved at vinde nogle titler. Det tror jeg godt kan se i den kommende sæson.

Jeg har ikke den store fidus til de andre traditionelle top seks hold. Arsenal og Chelsea har fået nye trænere, og selv om de har gode trupper, så kræver det altså noget tilvænningstid. I den røde del af Manchester ligner Mourinho én, der allerede har bestilt en flyttebil og er klar til at rykke sydpå under varmere himmelstrøg. Udefra set ligner det en situation, der er på vej til at eksplodere – men måske tager jeg fejl.

Fremgang skal fortsætte

Med andre ord vurderer jeg, at Liverpool kan gå en rigtig god sæson i møde, selv om jeg har min tvivl om, at det bliver i denne omgang, at mesterskabet kommer retur til Anfield.

Viasats fodboldekspert og Liverpool fan, Peter Kjær, har tidligere sagt, at han ikke tror på, at Liverpool kan vinde mesterskabet med Klopp som manager. Det kan godt være, han får ret i det, men i så fald bliver det ikke uden at klubben har gjort et hæderligt forsøg.

Den positive tilgang til både spillet og klubben, som Klopp har bragt med sig, kan jeg ikke huske, jeg har oplevet på samme måde, siden jeg blev fan i 92/93-sæsonen. Og Det er den fremgang og udvikling fra de seneste sæsoner, klubben skal bygge videre på i den kommende sæson. Lykkes man med det, skal der nok komme flere pokaler i skabet inden længe.

Og hvis det ikke bliver vores år i denne omgang, så er der altid næste sæson.

God sæson og YNWA