Søndag kl. 17.30 møder vi Chelsea i denne sæsons forhåbentligt første finale. Kampen kan ses på 6´eren, Discovery+ og Viaplay.
Skrevet af Lasse Callesen
Så er det finale tid. Det bliver vi aldrig trætte af. Jeg ser virkelig frem til opgøret selvom det er den turnering, som har den absolut mindste status. Men det kunne også ses, at Klopp gik efter den denne gang, da vi kom længere hen i turneringen, så det er virkelig skønt at stå her og så tæt på trofæet. Vi er også nået dertil, hvor at det er en skuffelse når vi ikke vinder et trofæ, det er en helt anden virkelighed vi lever i nu, som Liverpool fans. Long may it last!
Chelsea blev ramt af flere skader i deres opgør i Champions League. Jeg er selvsagt ikke fuldt opdateret på omfanget af skaderne, men Kovacic, Ziyech og Chilwell er alle spillere der i større eller mindre gad er en del af deres startopstilling. Det er selvfølgelig til vores fordel, at de mangler et par spillere. Men de burde have en trup, som kan dække for de skader. Jeg er dog spændt på om Lukaku kan overgå sidste weekend, hvor han formåede at røre bolden vanvittige syv gange – ja, han startede inde og spillede 90 minutter. Men Chelsea bliver lige meget, hvad ikke en nem modstander. De er treer i ligaen og vi har i de to opgør i denne sæson spillet 1-1 og 2-2. Vand er vådt, men jeg forventer de giver os kamp til stregen.
Vi er inde i en rigtig god periode. Målene vælter ind hos modstanderne og de fleste spiller på et rigtig højt niveau gang på gang. Vi ser sjældent nogen der falder igennem i større grad. Ellers har Klopp fundet løsningen på bænken, som har ændret kampens udfald på relativt kort tid.
Jeg tror heller ikke der er nogen tvivl om, hvem der skal spille på søndag. Selvom Klopp sikkert kan hive en kanin op af hatten, som ingen havde forventet skulle starte. Jota er tvivlsom, jeg tror han er at finde på bænken medmindre han er meget tvivlsom. Firmino er meldt helt ude. Så vi kommer til at se den angrebstrio som vi har set de sidste par kampe.
Midtbanen er det eneste sted jeg kan komme i tvivl om Klopp vil gå med det ene eller andet. Der er ret mange muligheder, Henderson, Thiago, Elliott, Jones, Keita og Oxlade-Chamberlain. Jeg mener at Fabinho er selvskrevet. Og egentlig også Thiago. Men Thiago og Henderson har det med at være skrøbelige. Men jeg ville gå ned af den mere sikre sti og vælge de to. Begge er blevet sparet i den seneste uge, uden tvivl for at de klar til kampen.
Kelleher får fortjent kampen i målet, det blev han lovet for lang tid siden og Lijnders gentog det i går.
Jeg tror vi vinder 2-1.