Lørdag aften kl. 18.30 møder vi Arsenal på Anfield. Kampen kan ses på 3+ og Viaplay.
Jesper Olsen kommer her med kampoptakten.
Torsdag d. 16.11 gik danskerne til valg og heldigvis lever vi i et demokrati, hvor vi borgere har mange kandidater at vælge imellem. Når vores egen Jürgen Klopp skal vælge, så er han ikke altid helt så heldig, for det synes at være mere reglen end undtagelsen at ind til flere spillere kommer hjem fra landsholdskampene med skader, hvorfor Klopps taktiske muligheder desværre er en smule begrænsede. Andy Robertson er skadet og det bliver et kapløb med tiden om han bliver klar. Også Firmino, Jones og måske Keita er skadede. Henderson og Mane ser heldigvis ud til at være sluppet nådigt fra småskader.
Det er nu ikke kun skadesproblemer, der må bekymre Klopp en smule. Vi havde nogle kampe forud for pausen, hvor vi åbenlyst havde flere problemer. Et gammelt Liverpool problem – de defensive dødbolde – er igen kommet i fokus. Vores midtbane slider voldsomt med at klare den fysiske udfordring, når vores modstandere vælger en taktik med duelspil og hårdt fysisk pres på midtbanen. En tredje ting, som måske ikke har været så voldsomt meget nævnt, er, at vores spilkoncept med brug af to backer som et meget centralt angrebsvåben er utroligt personafhængigt. Og her er førnævnte Robertson faktisk ved at blive et problem, synes jeg, fordi hans formkurve og generelle kvalitet i et godt stykke tid har været noget under standard. Og på modsatte back, så har Trent en tendens til at være vældig nonchalant i sit defensive arbejde, men faktisk også ind i mellem i sine afleveringer, således at vi taber mange bolde i opspil, som vi normalt ikke gør, hvilket så igen medfører at vi ofte fanges ubalance.
Faktisk har vi i et stykke tid set ud til at vi har været (for) afhængige af Salahs magi, hvis man skal gå lidt kritisk til holdet. Er man derimod i besiddelse af en ja-hat, så vil man måske mene at det bare har været tilfældigheder, at vi har lavet et par dyk og vi generelt har haft en fantastisk statistik. Kampen mod Arsenal er således ikke bare en særdeles vigtig kamp for at holde fast i toppen, men også et pejlemærke på, om vi reelt har større problemer end først troet eller om vi fortsat må regnes som absolut topkandidat.
Vores modstander på lørdag har i starten af sæsonen modtaget enorm med kritik, men har man set de seneste kampe, så vil de fleste nok være enige i at holdet lige nu har et helt andet selvtillidsfuldt udtryk. Og jeg kan faktisk godt være lidt nervøs for kampen, for specielt deres omstillinger er så hurtige, at vi virkelig skal passe på, for ellers bliver vi overløbet, hvis vi fortsat har dumme boldtab på midten og dermed fanges i ubalance.
Det sidste punkt jeg vil berøre er den her x-faktor som kampene mod Arsenal historisk set ofte har. Af en eller anden grund har vores to klubber i utroligt mange år haft nogle uhyre målrige opgør i mellem os, og nogle gange kan den her hvirvelsvindsfodbold være helt berusende at se på, men må give grå hår til de to managere på sidelinjen, som håber på kontrol, taktik og forudsigelighed.
Jeg tror det bliver sådan en kamp, hvor spillet vil bølge frem og tilbage. Hvad bliver resultatet så? 3-2 i vores favør efter en underholdende kamp.
Opstillingen kan være svær at spå om, da kortene vedrørende småskader holdes tæt ind til kroppen, men jeg forudser at vi stiller sådan her op, hvor Konate igen er på holdkortet for at matche deres hurtighed.
