Af Jesper Olsen

 Jeg vil i den grad rose det arbejde Klopp har lavet den sidste uges tid både offentligt og internt. Til at starte med, så har Klopp virkelig stillet sig frem og forklaret til bunds, hvad han mener er årsagerne til den nuværende krise og han har udførligt forklaret, hvad der skal til for at vende skuden. Han snerrede deslige ikke aggressivt tilbage på et temmelig insinuerende spørgsmål om, at han havde tabt omklædningsrummet, men i stedet lagde han alle kortene på bordet og svor at truppen var bag ham. Tænk, hvis bare én havde pippet til en journalist om det modsatte – det havde givet gigantiske problemer. Så jeg tager virkelig hatten af for hvordan han har tacklet det massive pres, hvor han med åbenhed, professionalisme og vision har tegnet linjerne udadtil. Og på den måde har han også sat tonen indadtil. En leder, der styrer skibet i uvejret.

Indadtil har han også været endog meget tydelig, for op til returkampen mod Wolverhampton fortalte han højt og tydeligt at han ville stille op med stærkeste opstilling, og derefter blev det en større massakre mod de etablerede spillere. Og de spillere, der stod på banen, de havde ild i øjnene og kraft i benene. Med andre ord, så lavede han næsten en Nikolaj Jacobsen, hvor ingen er hævet over holdet og man bliver smidt på bænken, så snart man ikke præsterer. Det må være en vink med en vognstang, som måske kan få de etablerede spillere i et andet mode.

Det giver samtidig en gevaldig udfordring for undertegnede, for hvem søren vælger Klopp så at starte med mod Chelsea? Det spørgsmål vender jeg tilbage til, for først vil jeg lige berøre Chelsea. Chelsea har levet en yderst omtumlet tilværelse i over et år, hvor der har været usikkerhed omkring ejerskabet, ny ejere og en helt anden sportslig struktur. Samtidig har de kastet om sig med penge, hvor der – set udefra – har manglet hoved og hale i deres set up. Det betyder at både spillere og manager har haft et gigantisk pres på sig fra start og der har da heller ikke været nogen former for spillemæssige eller resultatmæssig kontinuitet hos Chelsea. Der er jo ingen tvivl om, at deres trup rummer en masse kvalitet, men det er bestemt ikke det samme som at sige, at de har et godt hold pt.

Det betyder, at det er et hold, der rent mentalt godt kan rystes og det bør medføre, at vi griber kampen offensivt an, så vi kan sætte dem under pres fra start og gerne få et føringsmål. Taktisk skal vi altså have gang i de dyder, som altid har været kendt for i det sidste 7 år, og jeg har faktisk er fornemmelse af at det også vil lykkes.

Traditionel set, så har de her to klubber et langvarigt had til hinanden, som ofte har betydet nogle højdramatiske kampe, og kampen på lørdag bliver ikke en undtagelse, tror jeg. Jeg håber at Anfield også kan levere varen, for en stærk 12. mand kan virkelig gøre forskellen for vores spillere i den proces vi er i nu, hvor vi har brug for al den hjælp vi kan få.

Det leder mig frem til at svare på det forrige spørgsmål, om hvem så Klopp vil starte med. Jeg tror, at Klopp trods alt vurderer, at erfaring er en nøglefaktor i den her kamp og følger han den fornemmelse, så tror jeg også at han tager det rette valg. Dog tror jeg enkelte fra kampen mod Wolves får chancen igen, men det bliver ikke de helt unge. Derimod tror jeg at den ældste, Milner, er første mand på kortet, så han med sin determination og jernvilje kan lede holdet, ikke mindst mentalt. Og skulle der være stilstand i kampen, så vil Klopp heller ikke tøve med at skifte ud og få vendt kampen fra bænken med vores unge talenter.

Og resultatet? Vi vinder en sikker sejr på 2-0.