Indrømmet. Hovedet hænger stadig en smule ovenpå på torsdagens jammerlige indsats mod Atalanta, der mundede ud i et yderst sjældent 0-3 nederlag på Anfield.
I morgen er der dømt genrejsning, når Crystal Palace kommer på besøg i Premier League – og her er der kun én ting der tæller, og det er 3 point.
Af Andreas Ørntoft
I lang tid var der lagt helt op til den helt store pokalhøst i Klopps sidste sæson. Carabao-cuppen kom hurtigt i hus, FA-Cuppen var realistisk, ruten mod Europa League-finalen så relativ nem ud, og vi kunne selv afgøre vores skæbne i Premier League. Alligevel er det som om, at det hele ser yderst skrøbeligt ud for tiden, hvor vores ineffektivitet på den sidste tredjedel af banen kan blive fatal.
For kigger vi isoleret set på vores spil, så er der ingen tvivl om, at vi fortsat har et meget kapabelt hold. To gange på 14 dage har vi fuldstændig domineret Manchester United på Old Trafford, hvor Ten Hags tropper i lange perioder blev de kørt under græstæppet. Alligevel er det to gange endt i et kæmpe antiklimaks, som først kostede et videre avancement i FA-cuppen og senere 2 vitale point i mesterskabskampen. Frustrerende.
Klopp er åbenlyst frustreret og føler velsagtens en form for magtesløshed, når han med åben mund og polypper ser den ene 100% chance efter den anden blive misbrugt – og jeg føler med ham. Han fortjener en ordentlig afsked, og det får han ikke med et spinkelt Carabao-cup trofæ. Han skal have Premier League pokalen, og jeg er overbevist om, at vi med max point de resterende 7 kampe vil stå som Premier League-vindere.
Tager jeg de positive briller på, og det er der trods alt stadig mange gode grunde til, hæfter jeg mig ved, at jeg vi trods alt får produceret bunkevis af chancer. Mac Allister har været fænomenal på midtbanen og med både Jota og Trent tilbage i truppen, er der god grund til optimisme. Særligt Jotas tilbagevenden kommer som sendt fra himlen. Jeg har generelt grublet lidt over, hvordan en Jota potentielt kunne have haft indflydelse på de to resultater mod United. Jeg er overbevist om, at det havde set helt anderledes ud, og derfor skal han også have en startplads i morgen eftermiddag.
I bagkæden så det mildest talt tvivlsomt ud mod Atalanta, og derfor tror jeg også på hele tre ændringer, hvor kun Van Dijk beholder sin plads. Dermed vil bagkæden bestå af Robertson, Van Dijk, Quansah og Trent. På midtbanen bliver det Endo, Mac Allister og Szoboszlai, mens forreste geled bliver Diaz, Jota og Salah. Midtugens choknederlag kombineret med de mange tilbagevendelser fra skader gør det svært at spå, præcis hvordan Klopp stiller op. Elliott har reelt set også gjort sig fortjent til en startplads, men omvendt synes jeg, at han er bedst – og har størst indflydelse – når han kommer ind med en halv time tilbage. Curtis Jones kunne potentielt også erstatte Szoboszlai, mens Bradley muligvis starter fremfor Trent.
Crystal Palace kommer med to nederlag i bagagen – senest et 4-2 nederlag på Etihad. De befinder sig i den nederste halvdel af tabellen, og selvom de endnu en gang lader til at sikre endnu sæson i Premier League, er den ikke helt hjemme endnu.
Derfor vil de traditionen tro komme til Anfield med ambitionen om at gøre livet svært for Klopp og co. Dette må ikke ske, og vi skal ganske enkelt vise, at vi er et bedre hold end dem. Jeg tror på en kontrareaktion fra Liverpool, der sikkert vinder 3-0.
God kamp!