Igen har holdene brugt ulideligt mange penge, men hvad skal vi forvente af årets sæson, der bliver afbrudt af et verdensmesterskab? Og hvor står vi selv – kan vi tage det sidste skridt og blive mestre igen?

Af Jesper Olsen

I sidste sæson endte top 4, og dermed adgang til Champions League, således: Manchester City, Liverpool, Chelsea og Tottenham. Kan vi forvente at det ændrer sig? Lad os starte i toppen.

Man City

Manchester City har først og fremmest lavet et gigantiske scoop, da de hentede Erland Haaland, som har et målsnit, som er helt unikt, også taget hans alder i betragtning. Jeg føler mig fuldstændig overbevist om at de lyseblå med det køb vil få en dimension, der vil gøre at deres niveau når uhørte højder. Og de har fået et temmelig interessant alternativ i Julian Alvarez, som ikke har fået særligt meget omtale – han blev ret beset købt sidste år, men er grundet udlån endelig tiltrådt i år. Kalvin Philips anser jeg også som en meget, meget stærkt køb og af en eller anden grund også et køb, der er gået under radaren.

De har godt nok også solgt temmelig voldsomt ud, hvor særligt Raheem Stirling er et markant salg, men sandheden er jo at han blev en mere perifer spiller, hvorpå at det må siges, at City gjorde en god handel.

Samlet set synes jeg at City er stærkere end sidste år, da de nu med en reel 9er får nogle andre muligheder i deres spil, som de tidligere har manglet.

Liverpool FC

Liverpool har først og fremmest solgt Mane og købt Darwin Nunez. Carvalho må også anses som et frisk pust, men vil nok ikke for alvor være en bærende kraft. Det lyder nok lidt hårdt, men jeg anser os som værende en smule svagere, fordi Mane var (og er) en af verdens allerbedste spillere, og spørgsmålet er om man kan forvente det af Nunez i sin første sæson i Premier League? Det anser jeg som urealistisk set over en hel sæson, men han skal nok få sine succesoplevelser. Derudover har vi ikke for alvor forstærket midtbanen, som på flere positioner er aldrende samt båret af spillere med stor skadeshistorik, hvorpå vi ser (relativt) svage ud på den del af banen set over en hel sæson – især hvis vi løber ind i skader, formnedgange og evt. karantæner.

Chelsea

Chelsea har fået nye ejere og det har på mange måder været et lidt af et cirkus, ikke mindst fordi de har (og er) i åben konflikt med Barcelona omkring et utal af spillere. Kønt har det ikke været og i skrivende stund ser de svækkede ud i forsvaret, mens de med Sterling som ny dimension ser stærkere ud i angrebet. Jeg synes det er status quo, men der kan ske meget endnu i transfermarkedet. Jeg tror Chelseas største problem i år vil blive om der vil blive ro på de indre linjer i klubben, for det kan jeg godt frygte for dem.

Tottenham

Tottenham har virkelig handlet stærkt ind og Conte har seriøst fået sin vilje, hvor de faktisk er blevet forstærket i alle tre kæder. Det er efterhånden en seriøs kandidat til at true ethvert hold, og dette ikke bare på en god dag. Kan de få stabilitet ind i spillet, så er de helt klart kommet tættere på at kunne blive en reel mesterskabskandidat. Tottenham er klart blevet en dark horse i spillet om mesterskabet.

Man Utd og Arsenal

Derudover kunne man nævne Manchester United, som med ny manager virker som et hold med mere struktur, men de er i min optik stadigvæk i en genopbygningsperiode og jeg anser dem ikke som et top 4 hold. Arsenal banker derimod meget mere på. Arteta har nu efterhånden fået en trup, der er lig hans tanker om sit hold og specielt med Gabriel Jesus har de fået en angriber, der kan tilføre dem en mere aggressiv måde at spille på, ikke mindst i modstandernes felt. Derfor tipper jeg faktisk at Arsenal går i ret så god sæson i møde.

Topplaceringerne

Samlet set tror jeg at sæsonen ender sådan her i top 4 med de forbehold der er for at transfervinduet ikke er slut endnu:

• Manchester City

• Liverpool

• Tottenham

• Arsenal

Liverpools sæson

Er det så ensbetydende med at mine forventninger til Liverpool indebærer, at vi går en pokalløs sæson i møde? Altså hvis vi lige undlader at tælle lørdagens kamp med. Nej, ikke nødvendigvis, men dette er blot hvad jeg anser som værende realistisk. Jeg har en forventning om, at vi på en måde går ind i en slags mellemsæson, hvor vi ”kun” satser på mesterskabet og Champions League, fordi vi lige nu er ved at skabe en slags Klopp nr. 2 hold, hvor de unge lige skal have lidt mere tid til at etablere sig og hvor vi i min optik mangler et vindue eller to endnu, før alle vores kæder er komplette. Her tænker jeg på midtbanen, som nævnt andetsteds. Og med en komplet trup, så skal det i sagens natur siges, at med det mener jeg, at vi så har en trup, der kan satse på at gå efter alle trofæer. Mindre kan også gøre det, og vi vil med al sandsynlighed være konkurrencedygtige i de to turneringer – PL og CL – hvis vi så sælger de to hjemlige pokalturneringer, simpelthen fordi vi så får færre kampe og mere tid til restitution. Og det er der behov for, specielt for Thiago, Fabinho og Henderson, der rent fysisk kommer til at trække et meget stort læs og måske også hos vores to backer, som bare skal fungere, hvis vores system skal være i balance.

Den helt, helt store joker i år, det bliver faktisk nok ikke transfervinduet, nye 9er og VAR, men derimod VM-slutrunden. Ikke mindst bagefter slutrunden vil vi se spillere, der måske har blomstret og får en transfermulighed, men ikke mindst i form af den ekstreme fysiske og psykiske belastning en slutrunde er. Det vil uundgåeligt betyde formnedgange og et utal af muskelskader i tiden bagefter. Og da vi i sagens natur kommer til at få mange spillere med til slutrunden, så vil vi også mærke den effekt.