Søndag klokken 17.30 møder vi Manchester City i et kæmpe stort opgør. Kampen kan ses på Xee og Viaplay.
Du kan desuden se kampen med fanklubben på Liverpool baren SKAAL i København.
Lasse Callesen ser frem imod kampen. Det er en vanvittig vigtig kamp, jeg ved godt det er for tidligt at snakke om mesterskabet, alt for tidligt. Men vi kan stå otte point til vores nærmeste forfølger og ni point til vores største konkurrent. Men vi kan også være tre point foran og lide sæsonens første nederlag. Lige meget hvad er det en vigtig kamp for, hvordan det hele ser ud til maj.
Spillet svinger en del og vi har ikke haft et clean sheet siden september måned. Jeg håber på vi kan holde nullet, men jeg tror ikke på vi kan holde Man City fra at score imod os. Det er også derfor jeg tror og håber, at Oxlade-Chamberlain starter inde. Han er inde i en virkelig god periode lige nu, med fire mål i fire kamp. Det synes jeg skal belønnes af Klopp. Jeg overvejede selvfølgelig Henderson, men det kan ske, at han fortsat har sygdom i kroppen fra kampen mod Genk.
Jeg forventer en kamp med fart over stepperne og jeg håber Klopp finder ud af, hvad der har fungeret og ikke fungeret i de sidste par uger, spillet har været meget op og ned og taktikken har ændret sig fra kamp til kamp. Hvis vi kan finde spillet frem, som vi havde imod Spurs i nogle perioder, ser det rigtig godt ud.
Manchester City har også deres problemer, hvor de har en del skader især i forsvarskæden. Ederson udgik i onsdags med en skade, Guardiola har sagt han ikke spiller, meeeen det kan jo være han får noget trylledrik og står klar til kamp. Men om City har skader eller ej, så er de en mega svær modstander.
Jeg tror på 2-1 sejr.