Jeg var egentlig gået i gang med at skrive det her indlæg inden han officielt blev solgt. Men efter handlen gik igennem og jeg læste hans åbne brev til os fans, måtte jeg starte forfra og åbne en øl op. Lige for at skylle nyheden ned, som har sværmet omkring os de sidste par dage. Alle vidste det ville ske, spørgsmålet var bare hvornår.

Lucas er for mig, personligt den største spiller, som jeg har oplevet i Liverpool. Mange vil være uenige, det ved jeg. Men for mig står han som en helt speciel person.

The man

Nogle af hans evner på en fodboldbane kunne bestemt være bedre, men det han var god til var han i en periode (før korsbåndsskaden) helt fænomenal til. Holde spillet i gang, give plads til, at de offensive spillere kunne tænke på angreb inklusiv vores backs, hjælpe forsvaret når modstanderne angreb og holde spillet i gang med små simple afleveringer. Jovist jeg ville da også ønske han havde lavet et par mål mere i løbet af sin tid i Liverpool (syv i alt) og nok nogle flere assists og ikke mindst flere fremadrettede afleveringer, som kunne bryde modstandernes kæder. Men som fodboldspiller er det også vigtigt at kende sine begrænsninger og det kunne Lucas. Og det vidste de fem managers, som han havde i Liverpool også hvad var. Ingen af dem, udover Benitez forsøgte for alvor at få ham længere frem på banen. Klopp brugte ham i forsvaret på grund af hans overblik, placeringsevne, boldomgang og lederegenskaber. Det blev aldrig rigtig godt, men det kunne bruges i de tilfælde, hvor det var nødvendigt. Det viste også hvor meget Klopp stolede på Lucas, at han blev valgt fremfor mere rendyrkede forsvarsspillere.

Han aldrig rigtig fået den ros han fortjener for sit hovedspil, som er latterligt godt. Det var utroligt få gange han gik op i en duel og tabte den. Timingen var helt unik, men fordi han var placeret de meter længere fremme, var det sjældent ham, som lavede de vigtige indgreb på indlæg og lignende, som bliver bemærket på tv-billederne. Den tidligere Liverpool spiller Andy Carroll har også været ude at sige, at Lucas var en af de hårdeste midterforsvarer han har spillet overfor. Og så snakker vi ikke noget om hans selvmål efter en dødbold for flere år siden!

Men nogle af de ting, som jeg sætter mest pris på ved ham er hans loyalitet overfor klubben. De mange gange han er blevet rygtet væk, men er blevet bedt om at blive, kan nok ikke tælles på en enkelt hånd. Hvor mange ville stå model til det? Jeg tror de færreste gad sådan en behandling og på et tidspunkt nok ville sige ”fuck jer, jeg skrider”. Det var der intet af på noget tidspunkt. Han klappede hælene sammen blev, skrev under på en ny kontrakt og fortsatte, som intet var hændt.

I en verden, hvor klubmænd bliver færre og færre, står Lucas for mig som en af dem, som har bevist, at han elsker at være i Liverpool FC og i byen Liverpool. Han udtalte selv, at han gerne ville have sluttet karrieren i Liverpool, men som sportsmand hang det ikke sammen længere, da han vil spille. Skiftet er på ingen måde et skifte for at tjene flere penge, men rent sportsligt. Billedet herunder viser en mand, som godt ved at det nok er slut i Liverpool. Han ser ikke rigtig glad ud.

Hvor imod det her banner i den grad viser glæde og stolthed over det han har opnået i Liverpool. Læs hans afskedsbrev til klubbens fans her

Hvad man kan høre fra rigtig mange af spillerne i klubben, så har det været ham, som har taget imod dem når de er kommet til klubben. Og det har ikke kun været Moreno, Coutinho og Firmino, som har fået hjælp. Det har også været Milner, som har været mange år i gamet, Sturridge der flyttede til fra London og Mignolet, blot for at nævne nogle. Lucas har været et omdrejningspunkt for rigtig mange udenfor banen og har helt sikkert gjort livet nemmere for de fleste. Vi ved hvor meget det betyder at have ro udenfor banen og her har han hjulpet, ved blandt andet at afholde børnefødselsdage, hvor mange af spillerne har deltaget og kunne komme hinanden ved udenfor banen og omklædningsrummet. Jo stærkere truppen er udenfor banen jo stærkere er den inde på banen. Han var et helt essentielt samlingspunkt for 1. holdstruppen.

Man havde med en spiller at gøre, som aldrig trak sig i tacklingerne, der altid gav sig 100% i kampene og aldrig slog op i banen som følge af en fejl eller andet fra sig selv eller holdkammeraterne. Holdet kom altid før egne ambitioner i kampene.

Jeg husker tydeligt da korsbåndet røg, og han lige ville ind og se om han ikke kunne spille videre – jeg har selv revet korsbåndet over, to gange. Det er sgu ikke noget man bare lige rejser sig op fra og forsøger at spille videre på, hvilket mange andre nok er enige i.

Han er en fighter af guds nåde. Og han var klar til at forsvare sine medspillere på banen. Der var en episode med Henderson, kan ikke huske hvilken kamp og hvem modstanderen var (mener det var Costa i en Chelsea kamp), men der skete der et eller andet, som Lucas mente var unfair der tog han den store tur med spilleren ude på sidelinjen. Ikke noget der trak tv-billeder efterfølgende, men et klart signal om at han var der for de andre på banen. Noget som vi til tider har manglet når bølgerne er gået højt siden Gerrard og Carragher stoppede. Selvom alle nok kan huske Henderson der kigger ondt på Costa i en anden kamp.

Følgende tekst er et uddrag fra den her artikel, som jeg ikke kunne lade være med at smile af da jeg læste det. For det er sgu godt ramt.

“(…) the thing Lucas Leiva does best is commit cynical fouls.

When he was a regular in the Liverpool midfield, Lucas seemed to snuff out a promising counter-attack at least once per game with a judicious hack of the shins 45 yards from goal, before trotting away from the sound of the referee’s whistle without even looking at the yellow card he knew was coming. (This raises the existential question: if Mike Dean gives Lucas a no-look yellow card, and Lucas jogs off without looking at it, has anyone actually been booked?)

(…) It is so patently cheating, and yet so obviously the smartest and most efficient thing to do, that it serves as the purest possible demonstration of partisan fans’ hypocrisy: they will scream bloody murder if it halts their side’s attack, but lambast their own defenders in exasperation if they play fair when they could have ‘taken one for the team’.”

 

Han har båret anførebindet 14 gange i sin Liverpool karriere. Det lyder ikke af meget. Men med Gerrard, Carragher, Agger, Henderson og Milner i klubben på samme tid har der ikke været mange muligheder for ham. Det største øjeblik for ham med anførebindet må have været hans sidste mål for Liverpool i EFL cuppen, hvor han sendte Liverpool videre. I øvrigt se glæden ved at score det mål. Hold kæft hvor jeg nyder det. Man kan se det betyder noget. Og hans kommentar efter kampen da en journalist spørger til måltørken: ”Was it that long? I scored last week in training you know!”. Det er ren scouse humor, det er så perfekt, som noget kan være.

Nyd lige målet og fejringen. Eller det var meningen vi kun skulle se hans sidste mål her. Men hvorfor ikke bare nyde alle syv nu vi kan?

Og så kommer vi for alt i verden til at mangle en kulturbærer. En der kender klubben ud og ind. De to der har været længst tid i Liverpool FC nu er Henderson og Flanagan. Lucas har lært fra Gerrard, Carragher, Hyypiä, Dalglish, Kuyt, Reina, Agger og der er sikkert nogen der er glemt, som også har bidraget til den forståelse der er i klubben om, hvordan vi gør tingene. Det er noget der hele tiden er flydende og som rykker sig, men det at nogen kender til de Liverpool dyder, som hersker i klubben og som er gået fra generation til generation kan komme til at mangle.

Dalglish fik bestilt en ekstra medalje til Lucas efter vi vandt Liga Cuppen i 2012, som han missede på grund af en skade. Han fik den for den store indflydelse, som han havde haft i hele turneringen. I bussen på vej til Wembley fik han i øvrigt en sms fra Gerrard, hvor der stod:  “Don’t worry, we will get here again”. det gjorde Liverpool, men igen var Lucas skadet da vi skulle spille en finale på Wembley næste gang, som desværre blev tabt. Det blev kun til den ene medalje i Lucas´ 10 år i klubben.

 

Tænk sig hvis det her forsøg ikke var blevet taget på stregen af fucking Phil Neville? Lucas Leiva der afgører et Merseyside derby i det +90 min efter han blev skiftet ind til fordel for Gerrard. Hold kæft der røg mange bandeord afsted da jeg så kampen på en bar i Aalborg da udskiftningen kom. Men Kuyt afgjorde kampen efterfølgende. Jeg vil kalde det en genistreg af Benitez…

Lucas´ tal i Liverpool

Lige lidt forskellige tal på Lucas, som også understreger, hvor indflydelsesrig han har været på klubben:

Han har spillet flest kampe imod Chelsea (19) og næst flest imod Everton (17). Det siger lidt om, hvilke type kampe, hvor man har haft brug for hans kvaliteter.

Han har spillet for fem forskellige managers, den eneste i klubbens historie der har spillet for flere er Carragher.

Kun to ikke-briter i form af Hyypiä og Reina har spillet flere Premier League kampe end Lucas (247) og han er den med 6. flest Premier League kampe i klubbens historie.

En ud af ni spillere, som har mere end 30 europæiske kampe for Liverpool.

17,337 så mange minutter har han spillet Premier League fodbold i, dette er kun overgået af 10 andre spillere i klubben.

120 spillere har han spillet sammen med på de ti år han var i klubben.

Og så har han næst flest tacklinger i Premier League siden 2011/2012 med hele 371 styks.

 

Jeg kommer til at se nogle flere Lazio kampe fremover – heldigvis spilles de på et tidspunkt, hvor man ikke skal op om natten (Gerrard!!) for at få et glimt af ham.

Tak for alt Lucas. Du er en ener og jeg vil personligt komme til at savne dig og alle de ting, som du stod for. Mange af de ting, som jeg værdsætter utroligt højt hos en Liverpool spiller men også generelt i livet.

I don´t like him because his name is Lucas Leiva, I like him because he is Lucas Leiva!

 

Liverpool har købt Mohamed Salah fra italienske AS Roma. Prisen er bekræftet til £36,9m af Roma og kan stige til omkring £43,9m igennem forskellige klausuler. Det gør ham til klubbens dyreste spiller i historien og overgår derved Andy Caroll.

Der er mange meninger omkring Salah, som tidligere har spillet i Chelsea uden den store succes. Men efter han er skiftet til Roma er han blomstret op. Der florerer spillede på nettet, som dette herunder der viser at Salah har været mere skarp end Dybala, som rigtig mange har store forhåbninger til på sigt. Men de fleste hæfter sig dog ved at han er et godt køb, men hvor prisen er høj for en, som folk måske ikke kan se gå direkte ind i start 11´eren fra dag 1.

Salah har dog de sidste to sæsoner scoret 15 og 17 mål samt lavet 6 og 12 assists. Hvilket bestemt er godkendt IMO for en kantspiller (kilde: https://www.whoscored.com/Players/108226/History/Mohamed-Salah). Jeg kender personligt ikke meget til ham udover nogle mål, som af og til er gået viralt. Bl.a. dette meget fornemme mål:

Men hvad kan man ellers forvente af Salah og hvad mener en Roma fan om Salah? Det har jeg Spurgt Søren Weikop om, som er Bestyrelsesmedlem i Roma Club Danimarca, der er den officielle dansk fanklub for AS Roma.

Hvordan ser du salget af Salah?

Vi skal jo sælge en spiller dyrt for at opretholde financial fair play (FFP) og til den pris der snakkes om i italiensk presse – 45 mio euro + bonusser, så prisen kan stige til 50, så synes jeg faktisk det er rigtig fornuftigt at sælge ham. Vi er sat i forbindelse med Berrardi, som lige nu kan følges til U21 og som vores nye træner kender fra deres fælles tid i Sassuolo. En fin transfer i mine øjne.

 

Hvor har Salah sine forcer henne i sit spil?

Hans største styrke er klart hans hurtighed i dybden. Han tvinger modtanderne til at stå lavt og det har givet gode arbejdsbetingelser for resten af vores offensiv, som slet ikke har samme hurtighed. En anden styrke er at han sjældent har været skadet. På stående fod, husker jeg kun en grim ankelskadet forvoldt af en Lazio-spiller, men som også hæmmede ham resten af sæsonen

 

Hvad med svaghederne, har han nogen af dem?

Hans højrefod nærmest ikke-eksisterende og han trækker næsten aldrig til baglinjen og slår indlæg.

 

Hvordan er han som spiller?

Han er blevet mere uselvisk i sin tid i Roma. En bedre holdspiller. I starten af hans tid i klubben, ville han hjertens gerne iscenesætte sig selv – noget som virkelig irriterede mange fans – men som de mere velovervejede af slagsen så som noget positivt. I Roma skal du helst have meget selvtillid, da vi Romanisti er meget krævende og stiller høje og til tider umenneskelige krav til vores spillere. Men romerne er et galt folkefærd og det er noget, som følger med, når man spiller for Roma.

Derudover har han et hidsigt genpres, som helt sikker vil blive en stor gevindst for et hold, som Liverpool der gerne vil være aggressiv i presspillet.

 

Hvordan blev han brugt i Roma?

Han blev brugt i højre side af banen, hvor han kunne trække ind i banen.

Har du andet du vil tilføje?

Jeg håber og tror det går bedre med Salah end det har gjort med de sidste par køb I har gjort hos os (Aquilani, Borini og Doni), men tak for pengene.

 

Velkommen til Salah!

 

Lasse Callesen prøver at gøre en smule status over sæsonen, samt give lidt bud på afgang af spillere og hvilke positioner der skal købes ind på.

Sæsonen er slut. En sæson, hvor inden den gik i gang ville være rigtig tilfreds med 4. pladsen.

Sæsonen

Den første halvdel af sæsonen var en dans på roser. Hold nu kæft, hvor spillede vi godt. Der var et par missere, men det mente jeg ville ske lige meget hvad, hvis man ser på de foregående sæsoner, hvor det nærmere var reglen end undtagelsen at Liverpool smed idiotiske point imod de mindre hold på den ene eller anden måde. At vi i foråret ”kun” fuckede op i det imod Burnley, Bournemouth og Saints synes jeg på sin vis er helt ok, netop med tanke på de sidste par sæsoner.

Det gode var at i efteråret der kom målende fra højre og venstre. Mané, Coutinho, Lallana og Firmino lavede alle sammen en god portion mål og vi skulle ikke sætte vores lid til, at det var én mand, som sparkede bolden i kassen for os. Vi var uforudsigelige og spillede med højt tempo. Det var skønt at se på og vi lagde i den grad pres på de andre storhold, som vi havde ret godt styr på – og det fortsatte heldigvis resten af sæsonen.

Fortsæt læsning “[Blog] Sæsonafrunding 16/17” →

Der er lige knap 250 personer, som har stemt i denne afstemning, som bl.a. omhandler årets spiller, sæsonens mål, indkøb, flop osv. Stemmerne er nu talt op og vi giver jer her tallene! Og så har vi lige en sidste afstemning, som I kan finde nederst på siden.

Resultaterne

Årets spiller i Liverpool er SADIO MANÈ!

Han fik hele 70% af stemmerne og vandt stensikkert prisen hos de danske fans. Mané har været en evig kilde til chancer og har scoret 13 mål og lavet 6 assists for Liverpool i denne sæson. Det er inklusiv en måned til AFCON og så blev han skadet 1 april for resten af sæsonen.

Opløbet var ret tæt mellem Lallana og Coutinho. Men det blev Coutinho der løb med 2. pladsen med 15% af stemmerne og Lallana der fik 11%.

Årets unge spiller i Liverpool (Under 21 år pr. 1/8-2016) er Trent Alexander-Arnold. Han vandt en meget overleget, hvor han fik 83% af stemmerne. En flot sæson for den alsidige unge spiller, som hovedsageligt er brugt på backen af Klopp.

Nummer to blev Woodburn med 15% af stemmerne.

Fortsæt læsning “[Afstemning] Resultat af sæsonens afsteminger” →

Liverpool FC – Middlesbrough @Anfield, søndag klokken 16.00. Kampen kan ses på 6´eren, Viaplay og dplay.

Daniel Meldgaard Knudsen står for kampoptakten.

Kampoptakt:

Sidste spillerunde venter forude. Vi har hjemmebane mod allerede nedrykkede Boro. En vigtig kamp, som kan give os CL bold fra næste sæson. En sejr vil i hvert fald give minimum en fjerdeplads, som giver en seedet plads i den sidste kval kamp til CL gruppespillet. Noget vi har hungret efter og noget som vil løfte klubben igen, samt give fansene en vis optimisme tilbage. Klopp har givet os en tro på tingene og vi kan begynde at se en forskel både på banen, men også i hans tilgang til pressen og den type han er som menneske. ‘He is very likable’ – Vi fans deler samme passion og kærlighed til spillet, som han udviser. Vi skal i øvrigt til søndagens kamp spille i vores nye hjemmebanetrøjer til sæsonen 2017/18. (125 years)

Men er der egentlig en grund til at ikke at være optimistisk? Vi som fans har da lov til at kræve ting og følelserne går fra 0 til 100 på kort tid, men når vi lige får slået koldt vand i blodet, må vi også være realistiske. Der er altid en masse negativitet, når spillerne ikke levere eller Klopp ikke skifter ud osv. Fair nok og i anno 2017 er det sociale medier vi ytre os på, men hey, vi er én sejr fra en top 4 placering (målsætningen for denne sæson), som giver CL bold. Også endda i egen hule på et fyldt og summende Anfield. Uden at jinx, samt kigger på vores fordel procent-wise osv, så er det en situation, vi alle gerne ville have stået i midt i sæsonen. Jeg mener, vi har været i en identitetskrise de sidste par år og har skulle finde tilbage til vores reelle selvbillede. Det har Klopp og det nye spilsystem hjulpet os på vej mod.

Fortsæt læsning “[Kampoptakt] JUST FUCKING WIN IT” →

Mandag aften klokken 21.00 er der kick-off. kampen kan ses på 6´eren, Viaplay og dplay.

Efter sidste uges nederlag og et uafgjort imellem de to Manchester klubber er der for alvor pres på Liverpool. HVIS alle tre hold vinder resten af deres kampe, så bliver Liverpool nummer 5 og der er ingen Champions League næste sæson. Dog skal Man Utd ud og møde både Arsenal og Spurs og det er i sæsonens to sidste kampe, plus de samtidigt har to Europa League semifinaler de skal spille. Oveni det er de hårdt ramt af skader og karantæner. Det kunne godt ligne et til to nederlag til dem. Man City har ikke rigtig de store opgør tilbage. Måske kan Leicester drille dem lidt ellers ser jeg ikke dem lide et nederlag resten af sæsonen. Arsenal spøger lidt i baggrunden og har ellers altid endt i top 4 i den tid Wenger har været i klubben (imponerende). Men de skal op imod Spurs (i dag søndag) og så har de Man Utd om en uges tid.

Fortsæt læsning “[Kampoptakt] Watford – Liverpool 35. spillerunde” →

Vores nye blogger Martin Andsager giver her sit bud på, hvorfor Liverpool ender i top 4.

Om en uges tid er vi blevet meget klogere på sæsonens store spørgsmål: Lander Liverpool i top 4? Det umiddelbare svar på spørgsmålet vil være ja. Men hvorfor skal et hold, som i sidste runde stillede med en bænk, hvor Alberto Moreno, som den absolut ældste på 24 år – og et angrebshåb på 17 år. Endvidere et hold, som i 2017 har mistet sin frygtindgydende angrebsfront, som I første del sæsonen kvalte enhver modstander som en anden slange.

Svaret skal bl.a. findes i det åbenlyse, at ingen af de kommende 4 modstandere har noget på spil. Den eneste modstander som kan have noget på spil er Middlesbrough. Som landet ligger pt. vil det dog være sensationelt, hvis Boro lander over stregen – specielt med tanke på, at af de 4 resterende kampe skal Boro møde Liverpool, Man. City og Chelsea. 2 af kampene ude!
Og kigger vi holdene igennem, som Liverpool skal møde er det følgende: Watford, Southampton West Ham og Boro. På papiret ikke svære modstandere, men Liverpool har haft det svært i mod de ”nemme” modstandere.

Fortsæt læsning “[Blog] Hvorfor kommer Liverpool i top 4” →

Kampen spilles søndag 17.30 og kan ses på TV3 Sport 2, Viaplay og dplay.

Efter en utrolig vigtig sejr i sidste weekend (hvornår har en sejr ikke været vigtig egentlig?!), hvor vi med hiv og sving hev en 1-0 sejr hjem. De sidste to kampe har været gode sejre men ikke så prangende må man sige. Men lige meget top 4 ser mere og mere realistisk ud for, hver uge der går. Men vi må på ingen måde tro den er sikker endnu. Snubler vi en eller to gange i de resterende kampe så bliver vi nok overhalet. Så fuld fokus gutter. Fortsæt læsning “[Kampoptakt] Liverpool – Crystal Palace 34. spillerunde” →

Der er nok flere der overvejer om de kan tage deres barn med til Liverpool for at se fodbold. Philip Arfon Thomas valgte tidligere på sæsonen at tage hans dreng, Liam med til kampen imod West Bromwich Albion. Liam er 8 år og det her er hans første tur til Anfield.

Jeg kender Phillip fra den bar, hvor vi ser fodbold på. Og Phillip fik et par gange nævnt at hans knægt derhjemme glædede sig helt vildt til, at han skulle til Liverpool for at se kampen imod WBA. Så  jeg ville gerne høre, hvordan Liam oplevede sin første tur til Anfield.

Historien er fortalt af Liam og skrevet af Lasse Callesen.

Fortsæt læsning “[Rejsebeskrivelse] LFC – WBA – Liam 8 år” →