[Blog] Status på udlejede spillere 18/19 del 2

Her er 2. del af Lasse Callesens gennemgang af de udlejede spillere. 1. del finder du her.

 

Her bringer vi et lille overblik over deres sæson indtil videre:

 

Kamil Grabara, AGF:

Han er først lige blevet udlejet i januar måned. Men forhåbentligt giver det os danskere mulighed for at se lidt til ham. I hvert fald jer der følger med i Superligaen og især AGF.

Han var længe tredje valg, men han blev fjerde valg i sommer, hvor Kelleher overhalede ham. Jeg har svært ved at vurdere, hvor store chancer han har. Men mon ikke Klopp vil holde på begge målmænd lidt endnu.

 

Liam Millar, Kilmarnock:

Han har fået én kamp for førsteholdet, men har spillet 15 kampe for U23 holdet, hvor han har scoret tre mål og lavet tre assists i 15 kampe. Noget utraditionelt at han spiller for et U-hold nu han er udlejet. Men han er også kun 19 år gammel.

Jeg har svært ved at se ham have en fremtid i klubben. Den skotske liga er ikke just prangende. Så hvis han ikke kan få spilletid der så ligner han ikke, en spiller som vi skal forvente det store af. Han fik dog først for nyligt sin debut på 1. holdet i Kilmarnock. Måske har han skulle bruge starten på at finde sin plads deroppe?

 

Ryan Kent, Rangers FC:

26 kampe, fem mål og tre assists er ganske udmærket for den 22-årige offensive spiller, der generelt i hele sæsonen har fået ros oppe i det skotske. Gerrard om Kent: “He’s been excellent for us. He’s in good form, he’s happy but I’m going to keep pushing him because I want him to be hungrier to score more goals and I want him to keep being hungry to improve his numbers.”

Spørgsmålet er om tiden er ved at løbe fra Kent? Han er som sagt 22 år nu og har haft en lang stribe af udlejninger siden 2015, men gennembruddet i Liverpool er aldrig kommet. Han fik debut i Liga cuppen i 15/16 og siden da har han ikke spillet for 1. holdet. Rangers FC vil efter sigende gerne beholde ham, og mon ikke det nok ender med det? I alle turneringer på alle niveauer har han spillet 143 kampe og ”kun” scoret 18 mål og lavet 17 assists. Jeg tror vi sælger ham til sommer.

 

Taiwo Awoniyi, Royal Excel Mouscron:

Noget under radaren i forhold til mange af de andre udlejede spillere, så spiller Awoniyi i den belgiske liga med okay succes. 25 kampe, fem mål og et assist. Det er blevet til i alt 1.500 minutters fodbold for den 21-årige i denne sæson.

Meget lig Kent så tror jeg ikke vi kommer til at se meget mere til ham. En lang række af udlejninger siden han kom til klubben og har aldrig fået debut på 1. holdet. Hans tal er dog bedre end Kents. Awoniyi har spillet 100 kampe, 25 mål og 23 assists, han ser dog ud til at være mere spidsangriber end kant, selvom han har huseret dér.

 

Anderson Arroyo, KAA Gent:

Jeg må indrømme at jeg intet kender til ham. Han har været udlejet konstant siden han kom til klubben og det er kun blevet til én kamp i den tid. I hvert fald registreret og det var i 2016. Jeg har ikke kunne finde mere info på ham.

Men han er 19 år. Måske der sker en udvikling? Jeg har ikke den fjerneste idé.

 

Herbie Kane, Doncaster:

32 kampe i denne sæson, hvor han har scoret seks mål og lavet lige så mange oplæg fra den centrale midtbane. Det er godt nok i den anden bedste række i England, men helt skidt er det ikke IMO.

Jeg tror vi ser endnu en udlejning efter sommerferien, hvor han forhåbentligt kan få lov til at kravle et eller to niveauer op i de engelske rækker (Doncaster spiller pt i League one). Han har et par år endnu inden han skal vise sit værd. Men som mange af de andre skal han tilbage og vise Klopp & co. i pre-season at det er ham de skal satse på i fremtiden. Men der er stadig tid inden han for alvor skal vise sit værd.

Medlemsskab af den officielle danske Liverpool fanklub

Shamal George, Tranmere Rovers (lejeophold afsluttet):

Tre kampe i denne sæson for naboklubben, ikke noget der skriger af talent. Målmænd har det med at blomstre sent, men som nævnt tidligere er der i hvert fald fire målmænd foran ham i køen i Liverpool.

Så jeg tror ikke, at vi skal forvente at se ham slå igennem i klubben og han er nok væk i løbet af sommeren, hvis vi kan få ham sendt andet steds hen.

 

Allan Rodrigues de Souza, Eintracht Frankfurt:

Fire kampe i denne sæson er det indtil videre blevet til. Han missede dog en måned pga. en skade. Hvor han blev sendt hjem til Liverpool for at genoptræne, hvor han ikke var tilgængelig i otte kampe.

Klopp var helt oppe og ringer over talentet da Allan kom tilbage fra lejeophold første gang. Men pga. arbejdstilladelsen har vi igen og igen skulle udleje ham. Og måske er talentet ikke så stort, som man håbede på. 57 kampe på fire år, hvor en del af kampene har været i meget mindre klubber og ligaer (Finland og Grækenland). Han er ”kun” 21 år og har som flere andre af de udlejede spillere fortsat tid til at udvikle sig inden alderen for alvor rammer. Men med de få kampe han får bliver det svært at opfylde kravene for arbejdstilladelse i England (løn, pris eller antal af kampe for klub eller landshold har indflydelse her). Jeg tror det ender med klubben skipper ham videre til sommer. Chancerne er ved at være brugt op. Der var også et rygte i sidste uge om at der var en klub der var interesseret i ham.

 

Pedro Chirivella, Extremadura:

Han er lige blevet udlejet så han har endnu ikke haft mulighed for at komme i kamp for sin nye klub.

Han fik nogle kampe en overgang i klubben, men faldt ret meget igennem og fik aldrig for alvor bevist nogen om, at han var fremtidens mand på midtbanen. Han har som enkelte andre en længere portefølje af udlejninger de sidste par år.

 

Ovie Ejaria, Rangers FC og Reading FC:

Han var først udlejet til Rangers FC for hele sæsonen. Men et eller andet gik galt og han valgte at tage hjem igen fra det skotske. Jeg har ikke læst nogen årsag til dette.

Men han fik masser af spilletid under Gerrard. 31 kampe er meget pænt, hvor en del af dem var i Europa League. To mål og to assists. Nu er han skiftet til Reading, som spiller i Championship. Det er blevet til tre kampe og et enkelt assist.

Fremtiden er svær at spå om. Jeg synes han havde nogle fine kampe for 1. holdet da han var noget yngre (21 år nu). Jeg tror der kan være en fremtid i ham, men det er svært at vurdere, hvor meget der er sket på de 2-2½ år siden han sidst fik spilletid under Klopp. Kommer det rette bud så siger vi nok ja tak og sender ham videre.

Opsummering:

Mange af de udlejede spillere tror jeg ikke har en større fremtid i Liverpool. Det ved Klopp og resten af staben udmærket, og klubben håber på der kan ske en udvikling, som gør at spillerne kan sælges til en højere pris end, hvis de ikke havde vist sig frem. Klopp håber selvfølgelig på et pludseligt gennembrud, men det er næppe noget vi skal sætte vores lid til.

Nogle af spillerne har helt klart talent og jeg er sikker på dem der har det nok skal få chancen af Klopp når vi starter på en ny sæson eller i løbet af de næste par år. Jeg tror dog også det har været fornuftigt med udlejning til mange af dem. Selvom de har talentet, ville de ikke få spilletid på 1. holdet i denne sæson dertil er mesterskabskampen for snæver og det er dumt at tage unødvendige risiko med en 18-22-årig gut der lige skal smage på 1. holds fodbold. Havde vi været med længere i cupturneringerne så det nok anderledes ud.

Og så er det en helt klar strategi fra klubben at forlænge kontrakterne med de unge spillere. Slår spilleren ikke til så har vi sikret os pengene i form af en handel til en mindre klub.. Tidligere lod Liverpool også spillerne skifte gratis, det er også slut nu. Nu kræver man penge, om det bliver klaret med den købende klub eller, som vi har set det med Ings og Solanke, hvor der skal findes en pris af en komite. Klubben vil ikke lade spillerne skifte gratis længere og det er lige meget, hvor stort eller lille talent de har.

[Blog] Status på udlejede spillere 18/19 del 1

Liverpool har, som de fleste nok ved, en del spillere udlejet i denne sæson. Lasse Callesen forsøger her at give et overblik over disse, og forsøger desuden at give en lille analyse af, hvad vi kan forvente af spillerne til sommer, når de vender tilbage til klubben. Nogle af dem vil ikke have nogen fremtid i klubben, mens andre måske kan banke på døren til 1. holds fodbold i Liverpool.

Vi bringer jer her 1. del ud af to omkring vores udlejede spillere. Anden del kommer i næste uge. Alle tallene kommer fra www.transfermarkt.de

Her bringer vi et lille overblik over deres sæson indtil videre:

 

Loris Karius, Besiktas:

Spillet 20 kampe, og 27 mål gået ind på ham, Samt fire clean sheets. Han står fast i Besiktas. Han spillede ikke de første par kampe og har efterfølgende misset en pga. rygproblemer.

Lejeopholdet udløber først til sommeren 2020 og Besiktas har en købsoption på Karius. Karius´ fremtid i Liverpool? Den er ikke eksisterende. Det tror jeg alle er enige om.

 

Marko Grujic, Hertha Berlin:

Har startet inde otte gange og indskiftet en enkelt. Han har misset 10 kampe i denne sæson pga. skader. Mens det er blevet til to mål for oprykkerne.

Grujic har fået ros i Hertha, endda kaldt den bedste midtbanespiller i de sidste 20 år: “by far the best midfielder at Hertha Berlin in 20 years” – Pal Dardai. Grujic vil få det svært på den nuværende Liverpool-midtbane, men jeg tror og håber, at han vil have en fremtid i klubben. Milner har en eller to gode sæsoner tilbage og Henderson tror jeg ikke på i det lange løb. Det åbner døren for Grujic. Måske kan han blive breddespiller i næste sæson. Men det kræver selvfølgelig, han udvikler sig. Ellers står Hertha Berlin klar til at forlænge det samarbejde med Grujic.

 

Sheyi Ojo, Stade de Reims:

Han er startet inde tre gange for den franske klub og er skiftet ind 10 gange. Det er ikke blevet til nogen mål eller assists endnu i denne sæson. Det er indtil videre blevet til i alt 800 minuters fodbold.

Han fik forlænget sin kontrakt inden han tog på lejeophold. Det er et godt tegn for den offensive spillers fremtid i Liverpool. Jeg synes dog ikke, at han har imponeret mig, de gange han fik chancen i Liverpool. Det har været svært at finde noget reel info omkring Ojo´s lejeophold, som ikke omhandler statistik. Han er i samme situation, som Grujic – nemlig, at der er mange om buddet på midtbanen.

 

Adam Bogdan, Hibernian FC:

18 kampe spillet, seks clean sheets og 21 mål gået ind på målmanden.

Han har ingen fremtid i klubben. Det tror jeg alle er enige omkring.

 

Danny Ings, Southampton:

Har spillet 16 kampe fra start og indskiftet en gange. Har scoret otte mål og lavet et enkelt assists for Saints, hvilket er ganske nydeligt, som de er placeret i denne sæson.

Han har ingen fremtid i Liverpool da der allerede er lavet en aftale med Saints om et salg til sommer. Ellers skal der ske noget meget drastisk, hvis den aftale skal gå i vasken.

 

Connor Randall, Rochdale (lejeophold afsluttet):

Ja, det var vist ikke den store succes for Randall. Det er i alt blevet til 200 minutters fodbold for backen under hans lejeophold, som endte i januar måned.

Jeg tror ikke vi kommer til at se mere til ham i Liverpool eller i andre af de øverste rækker (Rochdale spiller i tredje øverste række).

 

Ben Woodburn, Sheffield Utd (lejeophold afsluttet):

Hans lejeophold endte i januar måned. I det halve år han var i Sheffield Utd. Blev det til 10 kampe for 1. holdet. Og det lader ikke til at have været så stor en succes, for det ellers lovende talent. Han scorede ikke i de kampe han fik og det blev til kun 400 minutters fodbold.

Klubben forsøger at finde en ny klub, han kan blive udlejet til, men der er ikke sket det store endnu.

Han er kun 19 år og der er stadig masser af potentiale i ham. Jeg tror klubben giver ham nogle år endnu og jeg tror også vi ser ham blive udlejet efter sommerferien igen for, at han kan komme ud og spille noget mere. Det er dog et lille faresignal, at han kan være en kæmpe boss på U18 og U23 holdende, men har problemer i den anden bedste række i England.

 

Nathaniel Clyne, Bournemouth:

Blev udlejet for et par uger siden og har fået fuld spilletid i de første fire kampe.

Jeg tror ikke vi ser ham i Liverpool efter sommeren. Klopp må have gjort det ret tydeligt for Clyne, at han spiller tredje eller fjerde violin i klubben. Og med den opsætning, som der pt. er så tror jeg ikke at det ændrer sig efter sommerpausen.

 

Harry Wilson, Derby:

Hvis nogen af vores udlejede spillere har været hypet, så er det ham her. 28 kampe i denne sæson, 12 mål og fire assists. Det virker, som om han kan gå på vandet i Derby. Det føles næsten, som om at der hver uge er et nyt frisparksmål fra kantspilleren. Han har scoret hele fem mål direkte på frispark, imponerende.

“In terms of his individual performance, 10 goals is a great return, and his spectacular goals have been great on the eye but my biggest pleasure is seeing his performances in the past month.

“His all-round game, the energy, the personality to receive the ball and be pivotal in the game has gone up a notch, and I think there are more notches to go.” – Frank Lampard.

Liverpool ville ikke gøre brug af muligheden for at hente Wilson hjem i januar. Hvilket IMO heller ikke var nødvendigt med den nuværende trup. Hans læringskurve lader til, at være ekstrem høj lige nu og det skal udnyttes ved at han spiller. Hvis han skal have chancen i Liverpool, så vil det kræve nogle salg til sommer. Jeg tror ikke Origi og Sturrigde vil være i klubben. Det åbner op for at han kan få chancen. Han har nu haft et par pre-seasons til at overbevise Klopp, men uden held og det er på trods af jeg synes han har gjort det rigtig godt i de kampe jeg så ham.

 

Husk at holde øje her på hjemmesiden, Facebook eller Twitter for anden del.

Kunne du tænke dig at skrive blogs for fanklubben? Så send en mail til lasse@liverpool-fc.dk

 

 

 

YNWA Classic – Peter Thompson

Peter Thompson døde d. 31-12-2018. Derfor bringer vi en artikel fra vores medlemsblad You´ll Never Walk Alone om Peter Thompson. Artiklen er fra bladet i sæsonen 11/12 blad nr. 7

PETER THOMPSON – 60ernes wingwizzard

Artiklen er skrevet af Alex Bruun, Niels Frederiksen og Mogens Nielsen

Det kan være en evig diskussion om, hvem der har været vores bedste wing gennem tiderne i Liverpool.
Om det er John Barnes, Peter Thompson, Steve Heighway, Steve McManaman eller en helt anden kan
der være mange meninger om, men der er ingen tvivl om, at Peter Thompson hører til i toppen blandt
kandidaterne. Vi mødte spilleren fra 60ernes Liverpool til en snak om hans karriere.

Da du var ungdomsspiller, var du en ombejlet herre. Hvorfor blev det Preston du valgte?

Folk spørger mig altid, hvorfor det var dem, jeg valgte. Jeg havde spillet for det engelske skolelandshold, og kom derfor til en masse klubber på prøvetræning. Min far elskede at komme rundt til de forskellige klubber. Vi havde ikke været vant til luksus, men når vi var ude på prøvetræning, så blev vi indlogeret på fine hoteller, og fik alt betalt. Men i sidste ende, så skulle vi have fundet en klub, og det blev så Preston. Men som lille dreng drømmer man om at komme til at spille for landsholdet, vinde mesterskaber og spille FA Cup-finale på Wembley. Da jeg kom til Liverpool opnåede jeg alt det. I Preston havde vi ellers et talentfuldt hold, men det endte alligevel med at vi rykkede ned. Derfor bad jeg om en transfer væk fra klubben. Liverpool var lige rykket op i 1. division, og da jeg hørte Bill Shankly var interesseret, så lå det lige til højrebenet. Fra at spille på et hold der rykkede ned, spillede jeg ét år senere med om mesterskabet.

Da du spillede for Preston, var du med til at slå Liverpool ud af FA Cuppen, bl.a. på et mål fra dig?

Ja, men det er egentlig underligt. Da vi mødte Liverpool i ligaen tabte vi 5-0. Det var drenge mod mænd. Så kom de ned til Deepdale, hvor de igen slog os 5-0. Så trak vi dem i FA Cuppen på Anfield, men den kamp spillede vi 0-0. Tilbage i Preston skulle vi spille en ny kamp, som også endte 0-0. Så skulle vi igennem et tredje opgør – denne gang på Old Trafford, hvor jeg scorede kampens eneste mål. Så det er sjovt, at Liverpool i to ligakampe mod os scorede ti mål, mens de ikke kunne score mod os i tre FA Cup-kampe. Men jeg var egentlig tvivlsom til den kamp, da jeg havde problemer med bentøjet. Men det sneede under kampen, og da bolden kom ud af ingenting, så hamrede jeg den afsted.

Shankly troede nok han havde købt en topscorer. Du kom til at foreslå en ”signingon fee” ved kontraktforhandlingerne?

Jeg tog til Anfield fra Preston, og der var en masse mennesker udenfor. Jeg fik kæmpet mig gennem menneskemængden, og kom frem til receptionen, hvor Shankly ventede. Jeg spurgte om hvorfor der var så mange mennesker her. ”Dig, på grund af dig” svarede han. Han viste mig rundt på Anfield, og viste mig Melwood. Så gik vi ind på hans kontor, hvor formanden kom, og bad mig skrive under på kontrakten. Så var det jeg kom til at spørge til en signing-on fee, hvilket fik Shankly op i det røde feldt. ”Hvad siger du?” hvæsede han. ”Her giver jeg dig chancen for at spille i den bedste by, og på det bedste hold i verden, og så beder du om illegale penge. Kan du komme ud”. Jeg tog ligeså stille pennen, og skrev under. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Det var på det tidspunkt en rekordstor transfer Liverpool betalte.

Følte du noget pres på den baggrund?

Jeg tænkte ikke så meget over størrelsen. Jeg var mere nervøs for at flytte til en stor by. Men heldigvis fik vi en god start på sæsonen, så det hjalp en del. Man sagde du var Shanklys sidste brik i hans puslespil. Liverpool havde et godt hold, da de rykkede op fra 2. division. De hentede mig til klubben, og sagde jeg nok var sidste brik i puslespillet. Men omstændighederne kunne have været anderledes. Jeg var en vidunderdreng i Preston som 17-18- årig, men da jeg var 20 var jeg en nobody. Vi var rykket ned, og tabte stort set alle kampe vi spillede. Jeg spillede faktisk som forsvarer, og var ubrugelig. Men jeg kom til Liverpool, og indenfor 12 måneder spillede jeg også på landsholdet. Sæsonen 1964/65 var på mange måder speciel. Det var klubbens debut i Europa. Den første kamp var på Island.

Hvad husker du om den?

Det husker jeg meget godt. 5-0 på Island og 6-1 på Anfield. Jeg var en individualist. Jeg prøvede ikke at være sådan, men kunne ikke ændre mig selv. Når jeg fik bolden på deres banehalvdel, så satte jeg bare afsted. Men til sidst fik jeg dog afleveret. Willie Stevenson sagde faktisk: ”Du var fantastisk. Du afdriblede seks spillere!”. Ja, det må have været noget i den retning, svarede jeg. ”Du af driblede Ron Yeats to gange, Tommy Smith to gange, og lavede en tunnel på mig”!

Begge semifinaler i Europa Cuppen er legendariske på hver deres måde. Fortæl os om begge kampe?

Den første kamp kom kun nogle dage efter vi havde vundet FA Cuppen for første gang i klubbens historie. Vi var alle ude for at blive godt og grundigt fulde. Inter var det bedste hold i verden på det tidspunkt. De havde vundet Europa Cuppen, og også Intercontinental Cuppen. Ingen kunne slå dem, og ingen kunne score mod dem. Men atmosfæren var helt elektrisk på Anfield. Vi vandt 3-1, men det skulle have været 4-1, da Chris Lawler scorede et mål, der aldrig skulle have været annulleret. Når jeg ser tilbage, så skulle jeg aldrig have spillet i returen i Milano. Jeg var blevet udtaget for at spille for England mod Jugoslavien i Beograd. Men om natten fik jeg et maveonde. Så jeg opsøgte doktoren, som gav mig nogle piller mod det. Sir Alf Ramsey spurgte så hvordan jeg havde det, og da jeg sagde jeg var svimmel, beordrede han mig i seng, og sagde jeg ikke kom til at spille. Det betød så, at jeg fløj fra Beograd til Milano. Shankly sagde: “Er du ok? Det hele er kun i dit hoved. 90.000 tilskuere på San Siro, og så skal du nok glemme din lille f****** hovedpine”. Jamen, jeg ved ikke om jeg er klar, svarede jeg. ”Jo du er. Der er ingenting galt med dig” svarede han, og så spillede jeg. Vores plan var at holde dem væk i starten, fordi de italienske tilskuere er berygtede for at være på nakken af deres eget hold, hvis det ikke går godt på banen. Men vi kom hurtigt bagud, og så var der fiaskoen med Tommy Lawrence. Jeg så det anderledes end Tommy, som sagde bolden blev sparket ud af hans hænder. Jeg så det ikke helt på samme måde, men jeg stod også ude på fløjen, men jeg så ham ikke sparke bolden ud af hans hænder. De scorede så et sent mål, og vi tabte 3-0. Jeg var så skuffet. Vi skulle have vundet Europa Cuppen det år.

Hvordan reagerede Shankly efterfølgende på kampen i Milano?

Jeg kan ikke fortælle dig hvad Shankly sagde, for jeg er ikke en type der bander (ha ha). Men aftenen før – jeg delte værelse med Ian Callaghan – kørte de lokale rundt og rundt om vores hotel, mens de havde hornet i bund. Men alligevel faldt vi dog i søvn, indtil en irriteret Shankly brasede ind på vores værelse, og klagede højlydt over larmen. Den lokale kirke havde også ringet med klokkerne i timevis, indtil Shankly og Paisley gik over for at få det stoppet, men det lykkedes dem ikke.

FA Cuppen var selvfølgelig det helt store den sæson. Du scorer i semifinalen mod Chelsea?

Vi havde spillet mod Köln i Tyskland (Europa Cup-kvartfinale, red.), og det gik i forlænget spilletid. Vi fløj tilbage fra Tyskland til Birmingham, hvor vi skulle spille på Aston Villas bane. Shankly sagde vi bare skulle gøre det simpelt, men jeg havde det nu bedst med at drible forbi 3-4 mand, før jeg afleverede bolden videre. Men jeg scorede da vores første mål i kampen (LFC vandt semifinalen 2-0, red.)

Hvor stort var det at vinde FA Cuppen i 1965?

Klubben havde aldrig vundet turneringen før. Man sagde at de to Liver Birds ville flyve væk fra taget af Royal Liver Building den dag det skete, men det skete nu ikke. Men der var så mange mennesker, da vi kom hjem. Folk hang ud af vinduerne – de var helt vilde. Udover at spille for det engelske landshold, så var en af mine drømme at spille i en FA Cup-finale, og så at vinde den, var endnu bedre. Du sad på bænken i FA Cup-finalen mod Arsenal i 1971.

Hvor stor en skuffelse var det?

Det var nu ikke så slemt. Jeg havde lige været skadet i en periode, så det var egentlig et valg mellem Alun Evans, som scorede i semifinalen, og mig. Der var mange spekulationer i aviserne, så Shankly kaldte mig ind på sit kontor, hvor han fortalte det til mig, men også spurgte, om jeg var klar nok til at sidde på bænken. Midt i første halvleg i finalen begynder Alun Evans så faktisk at skrante lidt, så Shankly beder mig gøre mig klar. Han bliver hele tiden ved med at sige jeg skal på banen, men det kom jeg nu først midt i anden halvleg.

Hvordan var det at være i Liverpool i 60erne?

Det var fedt at være i Liverpool i 60erne. Alle de gode musikgrupper kom fra Liverpool – The Beatles, og alle de gode komikere, som også altid kom på stadion. Vi vandt hele tiden, og selv vores ærkerival fra Everton gik det godt for. Hvis vi vandt pokalen, så vandt de mesterskabet, eller omvendt.

Shankly skrev i programmet til din testimonialkamp: “Hvis ikke Peter Thompson havde spillet fodbold, så kunne han have deltaget i de Olympiske Lege. Det viser hvor god en atlet han var. Han kunne løbe solen sort, men mere vigtigt, at han i fodbold kunne løbe med bolden, hvilket nok er den sværeste ting at gøre. Han kunne løbe i alle kampens minutter, hver uge, hvert år bedre end de andre. Hans arbejdsrate var uvurderlig. Jeg har ingen problemer med at placere Peter blandt de allerbedste fodboldspillere, sammen med Tom Finney, Stanley Matthews og George Best. De sagde at han ikke scorede nok mål, de sagde hans afleveringer ikke var præcise nok. Hvis jeg havde været ligeså god som ham, så havde jeg været i samme kategori som Jesus Kristus”.

Hen mod slutningen af min Liverpool-karriere havde jeg en periode, hvor jeg ikke scorede, så jeg opsøgte ham. Jeg havde seks måneder tilbage af min kontrakt, så jeg sagde til ham, at han kunne betale min kontrakt ud, og så skulle han ikke se mig igen. Det ville han ikke. Jeg ejede to campingpladser på det tidspunkt, men jeg havde ikke råd til den ene, så han gjorde mig den tjeneste i stedet at låne mig pengene. Men han ville stadig ikke betale mig ud af kontrakten. En dag sagde jeg til min kone: ”Jeg tror jeg bliver hjemme fra træning i dag”. Så jeg tog en tur til Blackpool, men der var ikke nogen, der opdagede jeg var væk. Så ugen efter blev jeg væk i to dage, og ugen efter igen blev jeg væk hele ugen. Steve Heighway gjorde det godt på holdet, og jeg gad ikke høre på Shanklys skælden ud hele tiden. Men så ringede Bob Paisley: ”Hvor var du i går?”. Har I savnet mig?, svarede jeg. Jeg har ikke været der i to uger. ”Du må hellere komme i morgen” sagde Paisley så. Bolton var interesseret i mig, men jeg var ikke sikker på, at mit knæ kunne holde til det. Men jeg havde ikke noget at miste, for jeg var alligevel færdig i Liverpool. Men havde Shankly betalt mig, så havde jeg stoppet.

Så havde du stoppet karrieren?

Ja, men nu tog jeg så til Bolton, og var der i fem år. Men Shankly kom til min testimonialkamp, og han overøsede mig med komplimenter. Han var helt anderledes, end da han betalte min løn, og da jeg ikke spillede.

Hvornår vidste du, at din karriere var ved at være forbi?

Da jeg blev 35 begyndte jeg at få problemer med forstrækninger, og de begyndte at give mig indsprøjtninger før hver kamp. Da sagde jeg til min kone, at jeg stopper når sæsonen er ovre. Hvis de er nødt til at give mig en sprøjte før hver kamp, så er der noget galt, og det er ved at være tid til at stoppe. Andre tidligere spillere, f.eks. Geoff Strong, fik også mange insprøjtninger, og han har mange problemer med bentøjet nu. Willie Stevenson, Ian St. John, Tommy Lawrence og Chris Lawler og jeg er lige kommet tilbage fra Köln, som havde inviteret os derned. Vi lignede alle nogen der kunne bruge en rollator, da vi kom gående. Man betaler prisen for et hårdt liv i fodbolden. Måske har vi smerter nu, men jeg synes nu nok det var det værd.

Hvad var dine indtryk af Bill Shankly?

Standarten var så høj. Jeg havde kun været der i fire uger, og han plejede at prikke én i brystet. ”Er du en vinder? Jeg snakker til dig, er du en vinder?” Ja, Hr. Shankly. ”Jeg vil have vindere. Andenpladser er ikke noget vi kan bruge til noget, så hvis du er tilfreds med det, så forsvind”. Så simpelt var det. Det første år jeg var der, blev vi mestre, og året efter vandt vi FA Cuppen. Det tredje år blev vi igen mestre, mens han i det fjerde år indkaldte til et krisemøde; ”Dig, dig og dig. Sælg jeres store huse, jeg kan ikke bruge jer til noget”. Da jeg kom hjem til konen sagde jeg til hende, at jeg troede han ville sælge mig, men det gjorde han nu ikke. I fodbold er der ingen medlidenhed. Da mine dage var ved at være talte, så ville Shankly ikke kendes ved mig. Han behandlede mig som en søn i ni år, man da det var ved at være slut, ville han ikke tale til mig. Han plejede at bande hele tiden. Da jeg skrev under for Liverpool, var jeg ikke én der bandede. Jeg var 20 år, og mine medspillere prøvede hele tiden at sparke mig ned. Shankly sagde til mig; ”Hvad siger du til en mand, der prøver at sparke dig ned?”. Jeg svarede, at han ikke sparkede mig, og at jeg i øvrigt var immun overfor smerte. ”Er du bøsse?”, hvæsede han så, og fortsatte: ”Når du kommer på banen, så bander du ad ham”, men jeg ignorerede ham bare, og så var helvede løs i halvlegen; ”Hvis du ikke bander ad ham, så kommer jeg på banen, og så sparker jeg dig”. Han råbte lige ind i mit ansigt. Så jeg begyndte at bande, men det hjalp nu ikke ret meget.

Jeg læste at Shankly kaldte dig ind på kontoret en dag, fordi du havde købt en blå bil?

Han kaldte mig ind, men han bandede i et væk. “Jeg har set din nye bil. Hvad er der galt med dig? Den er jo f****** blå. Forsvind ud af mit kontor”. Han smed mig ud af sit kontor, og så jeg matte finde mig en ny bil…

Du blev også sammenlignet med Tom Finney?

Det var mens jeg var en ung spiller i Preston. Det var lidt underligt, for Finney var en af tidens bedste wings. De sagde jeg var den nye Tom Finney. Jeg var kun 17 år, så det var meget at leve op til, og lagde også et pres på mig.

Du er også blevet kaldt den hvide Pelé?

Vi spillede i Mexico i en turnering mod Brasilien, Argentina og Portugal. Og efter den turnering var jeg blevet til den hvide Pelé. Men jeg var ingen Pelé. Efter kampen mod Brasilien stod jeg ved siden af Pelé, som tog sin trøje af, men Bobby Moore kom foran, og tog trøjen fra Pelé. I stedet måtte jeg bytte med én, der hed Vava. Men de havde det bedste hold i verden på det tidspunkt. Det stod 1-1 med en halv time tilbage, men vi endte med at tabe 5-1. Efter kampen spurgte Alf Ramsey hvad der skete. Havde det været Shankly, så havde han råbt og skreget, men Ramsey var slet ikke sådan. Vi havde spillet mod Vesttyskland, og jeg var godt klar over, at jeg ikke havde gjort det så godt. Efter kampen satte Ramsey sig blot ved siden af mig, og sagde, at han var lidt skuffet over min indsats. Havde det været Shankly, så havde bandeordene været i gang.

Bob Paisley sagde du kunne være blevet til endnu mere, hvis du havde været lidt mere aggressiv og direkte mod mål. Er du enig i det?

Ja, det er jeg. Problemet var, at når jeg fik bolden, så gik det bare fremad, uden at se op. Jeg syntes bare det simple var for kedeligt. Derfor kom jeg nok til at drible lidt for meget.

Var der nogen backs, du havde det sværere med end andre?

Jeg havde backs jeg havde problemer med. Jimmy Armfield var meget hurtig. Der var også en gut i Leeds, Phil Reaney, som sjovt nok også har sagt, at jeg var den værste han spillede imod. Det jeg ville, var at få dem til at tackle mig, for så kunne jeg glide af på dem. Men det var ikke alle, der ville tackle mig.

Du var god med begge fødder. Øvede du meget?

Jeg øvede hele tiden. Jeg var sådan set en højrefodet spiller på venstrewingen. På Melwood øvede jeg meget med, at spille bolden fremad med højrefoden, og så aflevere bolden med venstre. I begyndelsen faldt jeg en del over mine egne ben, men jeg blev ret god til det. Ian Callaghan og jeg var meget forskellige. Jeg var individualist, mens Ian kørte lige ned ad linjen, hvilket jeg syntes var kedeligt. Men af og til byttede vi side, hvis vi spillede mod backs, vi havde lidt problemer med.

Tiden er ved at løbe ud, og det er tid til at sige tak for denne gang. Mange tak fordi du tog dig tid til at snakke med os.

Selv tak, jeg nød det også.

Hvil i fred Peter Thompson, YNWA!

 

Bliv medlem af fanklubben og modtag medlemsbladet, hvor denne artikel er fra

Formandens nytårstale, 2018

Året er gået, hvilket betyder, at det er tid til formanden for fanklubben Alex Bruuns årlige status på Liverpool FC og fanklubben.

Som forberedelse til dette års tale, kiggede jeg på sidste års udgave. Da var Virgil van Dijk lige købt og kort tid efter blev Coutinho solgt – det virker som lysår siden, men der er altså kun gået 12 måneder, og det er utroligt, hvilken udvikling holdet har været igennem siden. Robertson var lige kommet på holdet, og Trent Alexander-Arnold og Joe Gomez gjorde det godt på skift på højreback. I dag giver det sig selv, at de tre er en fast del af vores startellever såvel som Mané, Firmino og Salah. Som Rafa ville have sagt, har vi nu en stærk trup med muligheder, og baggrunden skal findes i årets to transfervinduer, som ganske enkelt var til topkarakter. Først blev Virgil van Dijk verden dyreste forsvarer og i sommer var Alisson for en kort stund verdens dyreste målmand. I dag virker det nærmest som to røverkøb, hvilket også må siges om købet af Shaqiri. Han har virkelig bidraget, når det var nødvendigt. Forhåbentlig bliver 2019 året, hvor de to øvrige indkøb Keita og Fabinho for alvor slår igennem.

Indlægget fortsætter efter billedet

I foråret spillede vi det vildeste angrebsfodbold, som de færreste hold kunne dæmme op for. Der blev med rette snakket rigtig meget om Liverpool, selv om det desværre ikke blev til nogen pokaler (jeg prøver stadig at fortrænge nederlaget til Real Madrid). I den nye sæson er stilen mere resultatorienteret – kedelig vil nogen nok sige, men faktum er, at vi fører ligaen, og reelt er første- (og eneste) udfordrer til Manchester City. Tør man drømme om mesterskabet? Selvfølgelig tør man det. Vores trup er den bedste i nyere tid, men det vigtigste spørgsmål er nok, om  Alisson og van Dijk kan holde sig fri af skader og karantæner, og kan de spille 60 kampe? Hvis de kan det, har vi absolut en chance.

“European Nights” på Anfield er igen blevet noget, man taler om, og frygter hvis man holder med udeholdet. Lidt ældre fans vil nævne St. Etienne, senere kan nævnes Olympiakos og Dortmund, i denne sæson blev Roma en del af de legendariske kampe.  For både fans og spillere er det den ultimative oplevelse, som er helt fantastisk og umuligt at beskrive. Det skal opleves, og det kunne passende være på fanklubbens gruppetur til CL-kampen mod Bayern.

Vi må desværre se i øjnene, at der findes uanede mængder af falske signerede effekter i omløb. Har man en pc og en printer, er det ingen sag at producere et “certifikat”, som angiveligt skulle verificere ægtheden af autografen, men i fanklubben arbejder vi for at udbyde signerede ting, som vi 100% kan garantere ægtheden af. I 2018 var det bl.a. muligt at købe trøjer signeret af Kenny Dalglish, Jamie Carragher, Graeme Souness og mange flere. Det arbejde fortsætter også i 2019.

Det nye år starter med et udsolgt arrangement på Christiansborg, og foråret byder på en lang række af foredrag med Jan Mølby i samarbejde med MOD TIL. August byder igen på muligheden for at spille for “Liverpool” ved den årlige Fancup.

Med ønsket om et godt Nytår med masser af gode Liverpool FC oplevelser, og måske en ny pokal til skabet

Alex Bruun

 

[Afstemning] Bedste spiller efter 19 kampe 18/19 sæsonen

Vi har netop spillet vores nr. 19. kamp i Premier League og der mangler i skrivende stund kun én kamp torsdag aften. En kamp der ikke har den store indflydelse på Liverpool FC.

De tørre facts er, at Liverpool er på 1. pladsen i Premier League seks point foran Spurs på 2. pladsen og syv point foran Man City på 3. pladsen. Chelsea er 11 point efter, Arsenal 13 og man utd er 19 point efter.

Liverpool har endnu ikke tabt en eneste kamp i denne sæson, hvor det indtil videre er blevet til 16 sejre og kun tre uafgjorte. Det er klubbens bedste sæson start til dato i den bedste engelske række. Desuden kan det nævnes at Alisson har holdt buret rent i 11 kampe og der kun er gået syv mål ind og Alisson har allerede nu 12 clean sheets.

Salah er topscorer med 12 mål og har lavet seks assists. Mané syv mål og et assists, men Shaqiri lukker top tre med seks mål og to assists. Vi skal sparke på mål 15,8 gange inden bolden går i mål. Det er tredje dårligst i ligaen. Chelsea er på 16,2 og Man City 18,1. Man kan dog sige at vi kommer frem til flere chancer både de gode og dårlige, for f.eks. er Burnley på 20. pladsen med 8,5 skud pr. mål.

Værd at bemærke er, at Shaqiri kun har spillet 717 minutter i PL, mens Mané har 1438 og Salah 1580. Det er et mål eller assists pr. 89,6 minut for Shaqiri. Salah er en anelse bedre med 87,8 minutter pr. mål eller assists. Mané bruger i snit 179,7 minutter.

Forsvarskæden har bidraget med udover de 12 clean sheets med fire mål (Alexander-Arnold, Van Dijk, Matip og Lovren én hver) og syv assists (Robertson og Alexander-Arnold tre hver, Van Dijk én).

Mangler du rom eller gin til nytår? Hvad med at køb fanklubbens?

De fem spillere der har spillet mest er Alisson (1710 minutter), Van Djik (1675), Salah (1580), Robertson (1522) og Mané (1438).

Der er indtil videre givet 16 gulekort og et enkelt rødt, som Henderson fik efter to gange gult imod Watford. Det gør os faktisk det pænest spillende hold i ligaen, hvor vi er placeret på en 20. plads. 19. pladsen har Man City og det hold med flest advarsler er Southampton med 39 gule og et rødt.

Vi er det hold der har bolden 3. mest i ligaen med 57,5% (delt med Arsenal). Man City (63,9%) og Chelsea (61,7%) har bolden mere end os.

 

Alle ovenstående data er fundet på www.whoscored.com og er kun for Premier League.

 

Men hvem har været Liverpool FCs bedste spiller i de første 19 kampe?

For at komme i betragtning til listen skal man have spillet minimum 700 minutters fodbold.

Hvem har været den bedste spiller i sæsonens første 19 kampe?

Se afstemningen

Indlæser ... Indlæser ...

[Blog] Transformationen

Rasmus Gissel er ny skribent og har set på statistikken og det vi ser på banen i denne sæson.

Fra teenageagtig heavy metal fodbold, til voksenfodbold med mindre tju-bang og mere fornuft.
Husk nu at selv voksne sommetider opfører sig som teenagere. Det kommer vi også til igen. Vi skal bare være voksne først.

De fleste er enige om, hvad der sker med Liverpool i dette halvår. Defensiven styrkes, delvis på bekostning af den Heavy-Metal stil, der bragte os langt i de forgangne sæsoner, men ikke bragte pokaler i skabet. Kan vi være utilfredse. Det korte svar er nej. Det længere svar er nej, men.
Faktum er at vi har 30 point for 12 kampe, hvilket er den bedste start et Liverpool mandskab nogensinde har præsteret i Premier League. Alene dette faktum, fejer alt af bordet og en utilfredshed på den baggrund, vil være en misforstået opfattelse af hvad det egentlig er vi kæmper for.

Pointmæssig fremgang

Jeg vil i det følgende sammenligne en anelse med sidste sæson. Jeg har læst og hørt mange der har sammenlignet direkte med starten på sidste sæson og hørt betragtninger som ”vi startede også langsomt sidste år, men vi sluttede fantastisk” og postulater i den retning.
Lad det være slået fast, at fordi vi havde et bestemt mønster sidste sæson, hvor vi fra november til første Roma-kamp fremstod voldsomt stærke, så er det mønster ikke garanteret igen.
Jeg vil derfor ikke fokusere på, hvor mange point vi havde efter 12 kampe i sidste sæson (22), fordi kampprogrammet i høj grad spiller ind.


Kigger vi derimod på de samme kampe (oprykkerne erstattet således Swansea/Cardiff, West Brom/Fulham og Stoke/Wolves) får vi i mine øjne et mere nuanceret billede af de resultatmæssige præstationer.
Det regnskab viser, at vi for de 12 kampe havde 26 point sidste sæson mod 30 point nu.
Som det kan ses på kurven er der mulighed for de næste runder, at gøre gabet til sidste sæsons høst, endnu større.
Det er i mine øjne det parameter vi for alvor kan bruge til noget.
Vi kan ikke bruge til noget hvad der sker i Manchester City eller andre klubber.
Vi kan træne dagligt for at blive bedre i vores egne præstationer og netop det, ser det ud til vi er ved at blive.
Kun igennem langsigtet og målrettet arbejde bliver vi kontinuerligt bedre, uanset hvad modstanderne gør på deres adresser.

Målscoremæssig fremgang

Et andet parameter til direkte sammenligning er målscoreren.
Målscoreren indikerer faktisk ofte et holds tilstand og er ofte et mere reelt udtryk for præstationerne end point kan være, for man kan godt vinde på en dårlig dag.
Også her ligger vi – marginalt – foran sidste sæson. Dog kun et enkelt mål. Plus 17 (32-15) sidste sæson mod plus 18 (23-5) i denne sæson.

Vi har altså lavet 9 mål færre og lukket 10 mål færre ind. Vel stort set det, som man har kunnet se med det blotte øje. Defensiven styrket. Offensiven uden samme voldsomme eksplosivitet, men stadig god nok.
Hvad er det så for en omlægning af spillet, der foregår og er der udelukkende defensivt fokus?
Svaret på det sidste spørgsmål er nej.
Først og fremmest er det en omlægning med fokus på at defensiven skal være stærk nok til at kunne vinde kampene, hvis vi kun scorer få, eller et enkelt mål.
Hele sidste sæson formåede vi kun at vinde en enkelt kamp med 1-0 (hjemme mod Crystal Palace) og kun 6 af vores 21 sejre var med et enkelt mål.
Nu er det jo selvsagt ikke negativt at vinde mange kampe med flere end 1 mål, men de få sejre med ét mål sammenholdt med hele 12 uafgjorte kampe, fortæller en historie om pointtab, signeret en defensiv der blev mere og mere usikker jo ældre kampene blev.
På nuværende tidspunkt har vi allerede vundet 2 gange 1-0 og 4 gange med et enkelt mål. Tænker man tilbage på netop de sejre, er det uden den sædvanlige nervøsitet over et snarligt sammenbrud. Alle 4 sejre (Brighton, Huddersfield, Tottenham og Leicester) har været uden tvivl, og specielt sejren i Leicester var et solidt statement, ovenpå Alissons dribleshow, men der var efterfølgende lukket af og ingen tvivl.

Defensivt fokus

Ovenpå blamagen for godt et år siden på Wembley mod Tottenham, har defensiven haft øget fokus og siden den dag har det, målt på indkasserede mål, været forbedret betydeligt.
Købet af Virgil Van Dijk hjalp betydeligt, men det var stadig tydeligt at selvom der ikke blev indkasseret voldsomt mange mål, så var tilliden til Loris Karius og Simon Mignolet ikke tilstede, og købet af Alisson Becker, har definitivt gjort godt for sikkerheden i bagkæden og sammenhængen med målmanden.

Jürgen Klopp har siden den dag på Wembley vidst, at den charmerende offensiv ikke alene er nok til at bringe trofæer til pokalskabet.
Defensiven skal med.
Der er forskel på Premier League og Bundesligaen. Kampene er mindre åbne og kommer tættere.
Derfor måtte Klopp udvide sit repertoire til også at omfatte en solid defensiv.
Hvordan er det så kommet til udtryk?
Det såkaldte restforsvar er blevet markant anderledes. Hvor det før var organiseret efter at skulle i næsten ultimativt genpres, er det nu organiseret efter at passe på bagkæden.
Bedst eksemplificeret ved Gini Wijnaldum. Fra en mere tilbagetrukne position, er han ikke at finde i modstanderens felt så ofte som før, men han er derimod blevet det skjold foran midterforsvarene, der så ofte har manglet.
Det har bevirket mindre åbne kampe, hvilket har været en åbenlys fordel for defensiven.
Samtidig er den formationsændring der langsomt er undervejs fra 4-3-3 til 4-2-3-1, en – i al fald i første omgang – ændring med defensivt fokus.
Det betyder at vi nu i højere grad end før forsvarer med det man – set med et defensivt synspunkt – kan kalde 5 midtbanespillere.

 

Det er netop i dét lys, at Salahs nye position som frontangriber skal ses.
Salah er som kant voldsomt dygtig til at hvile i det rum som modstanderens back efterlader, når modstanderen er i boldbesiddelse, men det betyder også at han ikke bidrager til en kompakt enhed når bolden er på vores egen halvdel.
Derfor tror jeg i første omgang at det har været en ændring med defensivt fokus – som i øvrigt på sigt også kan blive en offensiv gevinst.
Når vi spiller 4-3-3 er midtbanen oftest skruet sammen med det man kalder én 6´er og to 8´ere.
I 4-3-3 har fokus derfor ofte været på dynamik.
Formationen stiller store krav til vores midterste spillere, idet de ofte både har skulle dække centralt og være i pres på modstandernes backs, for hele tiden at holde tryk på bolden.
De tre forreste skal i den formation primært hjælpe med at danne presfælder og forberede offensive omstillinger.
Den dynamik, der er i den opstilling har været fantastisk til at få publikum med, til at kunne ”blæse modstanderen ud af banen”, dog oftest når modstanderen har været et hold, der gerne vil bygge spillet op nedefra.
Det har været mod hold, der gerne vil være i boldbesiddelse, at 4-3-3 formationen for alvor har givet ”heavy metal fodbold”, eller mod hold der forsvarsmæssigt er så åbenlyst dårlige, at formationen næsten havde været ligegyldig (CSKA og Maribor).
I takt med at vi er blevet bedre og bedre til den type overfaldsfodbold, er flere og flere hold begyndt at spille længere bolde mod os, hvilket i høj grad neutraliserer det pres vi kommer med og tvinger os til ofte at spille mod et etableret forsvar og ikke på de omstillinger som vi i bund og grund helst vil.
Når vi ofte skal spille mod et etableret forsvar giver det rigtig god mening at spille med to 6´ere, der skal passe på midtstopperne og være positioneret rigtigt for at forhindre modstanderne i at lave omstillinger imod os.
Det betyder at vi forsøger at gardere os mod at få store chancer imod os.
Det er i høj grad lykkedes.

Statistisk fremgang

Lad os kigge på det der hedder expected goals.
For de 12 kampe der er spillet havde vi i sidste sæson 12,1 mål imod os, imod 9,7 i denne sæson.
Rent faktuelt var der gået 15 mål ind på os, hvor expected var 12,1. Modstanderne scorede med andre ord flere mål end de egentlig spillede sig frem til.
I denne sæson er der gået 5 mål ind, hvor expected er 9,7.
Der er altså gået færre mål ind på os end modstanderen har spillet til.
Den forskel skal helt sikkert ses i kvaliteten på de spillere der nu er på banen foran vores eget mål.
Alisson er simpelthen bedre til at redde boldene, Van Dijk er bedre til at blokere og så videre.

At vi som hold har tilladt færre chancer imod, er et udtryk for at strategien der er lagt fra trænerside, bærer frugt og der er arbejdet godt på træningsbanen med at få strategien implementeret.
Offensivt spillede vi i de 12 kampe i sidste sæson til 24,57 mål, i denne sæson har vi spillet til 23,27 mål.
Vi har med andre ord spillet stort set til det samme, men hvor vi i sidste sæson scorede mere end vi spillede til, så scorer vi i denne sæson, det vi spiller til.
Et godt eksempel er hjemmesejren over Watford sidste sæson, som ender 5-0, hvor vi reelt spiller til 1,81 mål, men den kamp lå i en periode hvor Salah havde unaturlig meget tur i den.
Det har han endnu ikke i denne sæson og derfor har han ”kun” scoret 8 mål i alle turneringer, hvilket i sig selv er enormt stærkt.

Missionen fremadrettet må – når den defensive del er helt gennemarbejdet – være at opnå endnu mere offensiv tryghed i den nye stil.
Vi sætter bolden langt mindre på spil i potentielt farlige områder end før. Fordi vi har mindre fokus på genpresset end tidligere og fordi vi gerne vil undgå de farligste omstillinger imod os.

Personligt tror jeg at nøglerne til, at vi kan skabe endnu mere offensivt er Shaqiri og Keita. De skal begge spilles ind på holdet og man skal have tålmodighed med dem. Det har Klopp.
Han arbejder målrettet med dem og det er tydeligt at specielt Shaqiri, så småt begynder at passe godt ind og på sigt måske er den spiller der gør at vi kan tillade os at drømme om en kombination af ”heavy-metal” og den afbalancerede defensiv.

To stilarter er målet

Der er ingen tvivl om at Klopp gerne vil have vi præsterer endnu bedre offensivt, og det bliver givetvis også der fokus kommer til at ligge fremadrettet, men det bliver ikke på bekostning af defensiven.
Klopp læser også statistikkerne og kan se at vi helt objektivt vurderet præsterer bedre på næsten samtlige parametre end de samme 12 kampe i sidste sæson.
I de kampe vi skal spille 4-3-3 tror jeg Keita over tid vil blive en enorm gevinst. Han er en dygtig to-vejs-spiller, med en større indbygget kreativitet end Milner, Wijnaldum og Henderson, for slet ikke at tale om Fabinho.
Shaqiri tror jeg vil kunne hjælpe os når vi skal spille 4-2-3-1 og dermed oftere angribe mod etableret forsvar. Her har vi brug for en mand der søger mellem linjerne hos modstanderen og har blik for medspillerne. Til det er Shaqiri oplagt.
Der er ingen tvivl om at vi stadig godt kan bruge et offensivt kreativt kort, og den fejlslagne transfer med Nabil Fekir spøger stadig i baghovedet og kan her på afstand af sommerens vindue, ligne den handel vi mangler.
Det var helt rigtigt set at vi mangler en ”dåseåbner” mere, specielt med Ox ude resten af sæsonen.
Klopp har tidligere vist at kan han ikke få den han vil have så venter han hellere end tager den ”forkerte”, bedst eksemplificeret med Virgil Van Dijk.
Man kan også argumentere for at vi skal have endnu stærkere 6´ere, der udover den defensive del, også mestrer spillet med bolden.
For når vi angriber mod etableret forsvar er tendensen at 6´erne oftere er playmakere, når de falder ned på siden af stopperne og bygger spillet op. Dette tydeligt inspireret af Real Madrid, men med spillere der – på dette parameter mangler et niveau eller to.
Derfor vil en endnu dygtigere boldspiller givetvis være i kikkerten når Milner om ikke så længe er for gammel og ikke god nok – sorry Milner, i love you anyway.

Derfor har jeg også fuld tiltro til at der både er noget i gang i forhold til vinterens vindue, men også at trænerstaben har fuldstændig styr på hvad de laver på transfermarkedet.
Samtidig bliver der gjort et fantastisk stykke arbejde på træningsbanen. Dels med implementeringen af spillestil, og helt åbenlyst også med den enkelte spiller.
Det er svært at nævne nogle spillere, der over en længere tidsperiode ikke har en udviklingskurve der peger opad. Det skulle måske lige være marginalspillere som Lallana og Moreno, men de spillere der oftest spiller har over længere tid en positiv udvikling, hvilket i høj grad skyldes Klopp.

Personligt tror jeg ikke ”heavy-metal” fodbolden er skrinlagt.
Jeg tror vi arbejder målrettet mod at have flere strenge at spille på og dermed kunne både overfalde modstanderen i 4-3-3 og være lidt mere tilbagetrukket i 4-2-3-1.
Det kommer i høj grad an på hvem vi skal møde og hvordan modstanderens stil er.
Hvis vi fremadrettet lykkes med at kunne mestre begge stilarter vil det være en kæmpe gevinst.
Jeg tror vi får brug for endnu en kreativ midtbanespiller (10´er) for at kunne mestre den offensive del af 4-2-3-1.
Jeg tror samtidig vi får brug for alternativer på begge backs, specielt højre. Ikke at der er noget galt med TAA og Robertson, men med de mange kampe kræver at vi har brug for friske folk med kvalitet til alle kampe, og uanset om vi spiller 4-3-3 eller 4-2-3-1 er vi afhængige af at vores backs er blandt de bedste og mest løbende hver gang. Blandt andet derfor tror jeg at en af vores næste store signings meget vel kan blive en højre back.
Endelig ser jeg som nævnt ovenfor at en mere boldmæssig visionær 6´er bliver vigtig at få fat i.

Konklusion

Vi gør det godt.
Både på point sammenlignet med de samme kampe i 17/18-sæsonen og på de spillemæssige præstationer.
Vi har 30 point mod 26 i sidste sæson. Vi har objektivt(expected) spillet til en positiv målscore på 13,57 mod 12,47 i sidste sæson.
Med andre ord, vi er blevet bedre til det, det gælder om, nemlig at samle point og være bedre end modstanderne, så mulighed for sejre sandsynliggøres.
Om det er nok til sølvtøj i denne sæson er mildest talt tvivlsomt. FA-Cuppen er måske reelt største chance. Hvis Manchester City laver over 100 point igen, kan vi ikke gøre så meget ved det.
Vi er nød til at koncentrere os, om os selv og nøjes med at påvirke de ting vi kan. Det betyder at vi må tro på den plan der er lagt og have tillid til at den udvikling der har været igennem alle tre år med Klopp fortsætter.
Der er ingen grund til at tro det modsatte.
Klopp har fået os til at drømme om større præstationer end den ørkenvandring af ligegyldige placeringer og præstationer som kendetegnede sæsonerne 09/10 – 15/16 med undtagelse af 13/14 selvfølgelig, hvor det blev til placeringer som nr. 7, 6, 8, 7, 2, 6 og 8.
Altså en gennemsnitlig placering mellem 6 og 7. Det niveau har Klopp bragt os langt over. Langt over.
Oveni det lægges to europæiske finaler og en cup-finale.
Næste skridt er vi i gang med at tage.
Det gælder for os om at være så stærke at når Manchester City slækker det mindste på det, så er vi klar til at overtage. Den position er vi langsomt og sikkert ved at bringe os i.
Det gøres ikke med et snuptag, men igennem langt og hårdt arbejde.
Til det har vi den helt rette i Klopp.
Så skal alle vi andre forsøge at efterleve Klopps motto fra sit første møde om at ændre os ”from doubters to believers”.

[Blog] Liverpools defensiv

Andreas Ørntoft gør debut på vores blog med dette indlæg omkring Liverpools defensiv.

 

Hvis man, ligesom jeg, kan huske midterforsvarskonstalationer såsom Martin Skrtel – Sotirios Kyrgiakos, Jamie Carragher – Martin Kelly samt Joel Matip – Ragnar Klavan, vil man formegentlig også huske tilbage på en forsvarskerne, som ofte måtte se sig selv rystende usikker, og dybt afhængig af, at angriberne i den anden ende kunne få netmaskerne til at blafre 2-3 måske endda 4 gange, før en sejr kunne skrabes i land.

Derudover resulterede en nedadgående formkurve for Pepe Reina, i at Liverpool i 2013 erhvervede sig en ny målmand i form af Simon Mignolet, som aldrig rigtig vandt Liverpool-fansenes hjerter, på trods af en heroisk sekvens i sin debut, som sikrede Liverpool sejren i 2013/14 sæsonens første kamp.
I 2016 købte Jürgen Klopp den tyske målmand Loris Karius, som Liverpools nye ’etter’ i målet. Uden at komme for meget ind på Karius’ turbulente tid i Liverpool-målet, blev Karius’ optræden i Champions League finalen det endegyldige punktum, inden han blev udlejet på en 2-årig aftale til Besiktas.

Fortsæt læsning “[Blog] Liverpools defensiv”

[Blog] #1 Hvor er jeg dog vild med… Wijnaldum

Ny blogserie, som udkommer når en af skribenterne har noget på hjertet omkring klubben. Det kan være, hvad som helst de lige finder de vil ud med, som de er vilde med, som omhandler Liverpool FC.

Det første indlæg i serien står Lasse Callesen bag.

Gini Wijnaldum

Han kom til klubben i transfervinduet 2016 for en pris på £25m. Med priserne på dagens marked, så det en relativt lav pris også dengang.

Fortsæt læsning “[Blog] #1 Hvor er jeg dog vild med… Wijnaldum”

[Blog] Vurdering af Liverpools transfervindue 18/19

Damien Nielsen har set nærmere på Liverpools transfervindue denne sommer.

Til at lægge ud med mener jeg, at dette var et kæmpe transfervindue, hvor FSG simpelthen blev nødt til at steppe op og bruge penge. Klopp har formået at bringe os tilbage i top 4 for andet år i streg, men nu nærmer tiden sig også til, at man skal begynde at tænke i titler med Liverpool.
Modsat nogle af vores øvrige top 6 konkurrenter, kan vi nu også sige, at vi har ejere, som har været villige til at bakke vores manager op finansielt og det vidner netspend også om (Netspend = £156m).

Fortsæt læsning “[Blog] Vurdering af Liverpools transfervindue 18/19”

[Blog] Champions League gruppespil 18/19

Lodtrækningen blev, som I nok ved, foretaget torsdag aften. Liverpool var i tredje seedningslag, desværre. Det er på grund af, at UEFA kigger tilbage på de sidste fem sæsoner, når de udregner antallet af point til ranglisten. Og her har Liverpool desværre misset to sæsoner, hvilket næsten med sikkerhed har kostet os en placering i andet seedningslag på bekostning af Benfica, som først sikrede sig adgang til det forjættede land onsdag aften.

Men hvem er det så Liverpool har trukket? Lasse Callesen prøver at give et lille overblik over modstanderne herunder.

Fortsæt læsning “[Blog] Champions League gruppespil 18/19”