De danske Liverpool-fans har stemt og 337 fans har afgivet deres stemme i vores rundspørge omkring forskellige emner, der handler om Liverpool FC og den netop overståede sæson.

Tilfredshed med sæsonen

Hvor tilfredse har I været med sæsonen? I har været ret tilfredse, må man sige. På skalaen 1 til 5, hvor 1 er det dårligste har 85% af jer givet sæsonen et flot 4 tal. 11,5% giver den sågar et 5 tal. Det har bestemt været en godkendt sæson, med en top 4 placering og CL finalen, som nok trækker godt op i vurderingen fra jer. Ingen har givet en negativ karakter til denne sæsonen, hvilket er meget sigende for den præstation vi har set. Hvis et par af de blundere vi så hist og her var undgået, kunne vi nok have kravlet en eller to placeringer op i ligaen. Champions League kom dog til at fylde for meget til slut, forståeligt nok.

Sæsonens anden bedste spiller

Eftersom der nok er ret stor enighed om, at Mo Salah har været den bedste spiller i Liverpool i år, ville vi hellere høre, hvem I mener har været den anden bedste i den overståede sæson.

Den anden bedste spiller i Liverpool i 2017/2018 sæsonen blev Roberto Firmino. Han fik 58% af jeres stemmer og vinder med en relativt stor margin ned til nr. 2, som er Robertson med 18%, mens Van Dijk er nr. 3 med 13% af stemmerne. En meget flot sæson af Firmino, hvor han har bygget på og bygget på. Det er som om arbejdsradiusen er blevet større samtidigt med han nu laver det ene mål efter det andet, samt assisterer sine holdkammerater hyppigt. En utroligt vigtig spiller både offensivt men også defensivt. Ikke den store uenighed på det område må man sige. Og så skal I ikke snydes for hans kung fu spark.

Årets unge spiller

Det er heller ikke den store tvivl om, hvem der har været årets unge spiller i klubben. Der var ikke mange at vælge imellem. Umiddelbart var der Solanke, Gomez og Alexander-Arnold. Der var aldrig spænding om resultatet: Alexander-Arnold vinder med 98% af stemmerne. Den unge scouser går generelt uimponeret til opgaven, men viste alligevel et før uset format i kampene mod Man City, hvor han mere eller mindre holdt Sané fra fadet. Der var enkelte svipsere, men da han er fortsat ung kan man ikke forvente han spiller fejlfrit. Han har helt sikkert en stor karriere foran sig. Derudover har han også lige krydret sæsonen med først en udtagelse til VM og i går aftes, torsdag, blev det også til debut for det engelske landshold.

Sæsonens overraskelse

Den største overraskelse i denne sæson er Robertson, som ret overbevisende trak 74% af stemmerne. Oxlade-Chamberlain tager anden pladsen med 15,7% af stemmerne, mens Alexander-Arnold får fine 7,4% af jeres stemmer på 3. pladsen i den kategori. Hvem havde troet en spiller, som blev sendt den modsatte vej af Kevin Stewart+£2m ville få sådan en halvsæson i Liverpool? De første kampe i efteråret var lidt på det jævne og han spillede generelt ikke meget, men han greb i den grad chancen da Moreno blev skadet omkring jul og har totalt overtaget positionen på venstre back. Det ligner et gevaldigt røverkøb, hvis han kan holde de takter, som han viste i 2018.

Sæsonens skuffelse

Den største skuffelse i år er der dog noget mere uenighed omkring og det var tæt indtil det sidste. Solanke fik 29,1% af stemmerne på 1. pladsen. Lallana 28,2% på anden pladsen og Matip 22,8%. Næsten dødt løb imellem de tre. Solanke have folk nok forventet flere mål af, Lallanas sæson blev ødelagt af skader mens Matip ikke rigtig havde tur i den og røg ud på bænken da Van Dijk blev købt og efterfulgt af en skade der sluttede hans sæson tidligt. Det er nok ikke en sæson, som nogen af dem ser tilbage på med et stort smil. Solanke kan dog trøste sig med at han fik scoret sit første mål i PL, men det kom dog først i den sidste kamp.

Tilfredshed med Klopp

Den generelle tilfreds med Klopp er stor. 69,4% af jer mener at han gør det ”verdensklasse”, som er den højeste vurdering i denne afstemning. 28,6% mener han er på niveauet lige under og de sidste 1,5% mener han gør det gennemsnitligt. Opbakningen til Klopp er stor i den danske fanbase må man sige, hvor de tidligere negative tunger er blevet mere positive. Han formår at få holdet til at spille fantastisk fodbold, charmere alt og alle omkring sig på pressemøderne, samtidigt med at han lige kan snige en lidt grovere bemærkning afsted uden at han får problemer med det. Spillerne virker utroligt glade for ham og vil gå igennem ild og vand ved hans side. Han har en god fornemmelse for omklædningsrummet, hvor han altid ved hvornår spillerne skal have den store tur eller måske har brug for opmuntrende ord, hvilket oftest kan ses på banen efter pausen. Han og de andre i ledelsen fik lidt hug for sidste sommers transfervindue, men det lader til at han er stålsat, når han har besluttet sig for en bestemt spiller, hvilket viste sig succesfuldt i vinter og forhåbentligt vil vise igen her til sommer med Keita. Skøn, skøn mand.

Hvor skal vi forstærkes

Der er ingen tvivl om, hvor I mener der skal hentes forstærkninger ind i dette transfervindue: målmandsposten. 72,1% af jer ser gerne at Karius ikke længere er 1. valg i klubben. Det skal dog siges at denne afstemning blev oprettet i dagene efter CL finalen, hvilket kan have haft indflydelse på nogle af jeres stemmer. Ellers mener 10% at det er den centrale midtbane, der skal forstærkes (spoiler alert, det er den allerede!), mens det centrale forsvar får 6,5% af stemmerne. Målmandsposten har været en position, som alt for længe har stået for skud i løbet af flere sæsoner og været en evig kilde til uro. Mignolet har meget længe været udskældt og da Karius endelig var begyndt at ligne et sikkert valg, kom så CL-finalen – hvor en albue fra Ramos nok spillede ind på især det første mål. Det bliver uden tvivl svært for Karius at rejse sig efter den kamp samt få forsvaret til at tro på ham igen. Derfor kan et nyindkøb blive en absolut nødvendighed.

Årets profil

Til slut havde gav vi jer muligheden for at fortælle os, hvem I mener der fortjener at blive fremhævet, som ”årets profil”. Der var ingen kriterier. Det var jer selvom som kunne danne rammen omkring dette spørgsmål. Vi ville egentlig bringe de tre bedste, men der var for mange gode til, at vi ville begrænse os. Så her kommer de syv bedste besvarelser i en ikke-prioriteret rækkefølge:

• Der er kun én: Jürgen Norbert Klopp. Det er helt vildt hvor meget han har flyttet holdet, samlet fansene omkring klubben og styrket fremtidsudsigterne helt vildt på kort tid. Vi har lige tabt en Champions League-finale, men jeg glæder mig allerede helt vildt til næste år. Får han 4-5 handler igennem uden at vi sælger en starter, så tror jeg fuldt ud på vi kan være med til at spille om titlen. NEXT YEAR!
• Jeg synes helt klart at Robertson fortjener den (hvis vi lige glemmer Salah et øjeblik). Vi taler om en mand, der for få år siden tweetede om, at han var broke og her et par år senere har været i CHL-finalen og er blandt de mest dynamiske backs i PL. Det er godt nok imponerende. Hans work rate er fantastisk, han giver alt hvad han har for holdet og så kommer han med nogle fantastiske indlæg.
• Jeg går med Trent. Sikke en udvikling knægten har været i gennem. Ingen regnede for alvor med ham inden sæsonen. Men den måde han har grebet chancen på, har lært af sine fejl og fejet den ene verdensklasse wing væk efter den anden i denne sæson er imponerende af en SÅ ung gut. Hans kamp mod City på Anfield var enestående. Han er på vej frem og han stopper ikke her. Uden tvivl en spiller Liverpool kan regne med de næste 10-15 år. Fantastisk!!
• Der har efter min mening været mange fremtrædende præstationer igennem sæsonen, hvor jeg vil fremhæve Salah, Firmino, Robertson, The Ox og VVD. Mit valg falder dog på Firmino, hvilket der er mange grunde til. Det er bl.a. pga. hans enorme arbejdsraseri både i genpres efter boldtab af både ham selv og holdkammerater i nærheden, samt at han erobrer mange bolde ved “pres oppe fra”, hvilket midtbanespillere sjældent er forberedt på. Samtidig har han ofte været nede på kanterne for at dække af for Mané og Salah, når de ikke har haft overskud til det påkrævede defensive arbejde. Derudover har hans angriber-stil, ofte som hængende angriber, i mange kampsituationer medført meget plads til, at Salah kan lave sine dybdeløb og løb ind i og omkring feltet, hvilket har givet utallige af Salahs mål. Og sidst men ikke mindst, så er det fantastisk at se den store udvikling i antallet af mål han er involveret i (mål og assist) i denne sæson ift. tidligere, hvor han nu efterhånden begynder at ligne en rigtig 9’er på sine statistikker.
• Vil gerne fremhæve James Milner. Sidste sæson blev han ikke vurderet stærk nok til den centrale midtbane, og spillede derfor venstre back det meste af sæsonen. Da denne sæson startede forventede jeg derfor, at han ville være en bredde spiller, som ville starte på positioner, hvor der var skader i idealopstillingen. Sådan var hans rolle også i starten af sæson. Lidt efter lidt kæmpede han sig dog til en fast plads på midtbanen, og det var meget fortjent! Altid en fremragende arbejdsindsats, et ekstremt højt bundniveau og flest assist i en CL sæson nogensinde. James Milner fortjener stor hæder for sin sæson, og han fortjener det om nogen, pga. hans professionalisme. Der er aldrig noget brok, han lader bare fødderne og sit hårde arbejde tale.
• Det nemme svar ville være Salah, men jeg vælger Van Dijk. Da vi solgte Coutinho, var jeg af den overbevisning, at byttet mellem Coutinho/Van Dijk (+ en pose penge) gjorde os stærkere – og det mener jeg blev tydeliggjort i slutningen af sæsonen. Den indflydelse hans kæmpe overblik og store styrke har haft, har været uovertruffen. Stærkt af Klopp at addressere et vigtigt need for os og bruge mange penge på en fremtidig anfører, der forstærker os fra dag 1 både defensivt men også offensivt på dødboldene (det husker Everton nok også). Fantastisk spiller!
• Synes Chamberlain har gjort en fantastisk figur. På banen sled han i starten men viste flere og flere eksempler på dels klassen han besidder, dels at han er en Klopp spiller. Til gengæld viste han straks sine kvaliteter udenfor banen, bedste eksempel måden hvorpå han tog over for og beskyttede Coutinho i interview. Han virker meget moden og som en person, der virkelig er med til at binde et omklædningsrum sammen.

Vi har fået Martin Birch, som til dagligt arbejder som statsautoriseretrevisor til at se lidt på de tal, som er blevet offentliggjort i denne uge. Desværre er hele regnskabet ikke offentliggjort endnu, men kun nogle af talene. Der kommer muligvis en opfølgning på tallene når hele regnskabet er tilgængeligt, hvor det er muligt at se nærmere på disse.

Indledning

Liverpool har netop offentliggjort deres regnskab for regnskabsåret 1. april 2016 – 31. maj 2017. Salget af Coutinho og købet af Vin Dijk vil derfor først påvirke det næste regnskab.

Der kan være mange holdninger til økonomi og fodbold. Indlægget tager ikke stilling til om en ændring af indtægter på kampdage er godt eller skidt, eller om billetpriser er fair etc.

Selve årsrapporten for 2016-17 er endnu ikke offentliggjort, så det bygger alene på diverse artikler fra engelske medier og Liverpools egen pressemeddelelse.

Highlights

• Resultat efter skat +£39 mio. (2015/16: -£21 mio.)
• Omsætning +20,5%
  • Medieomsætning +24%
  • Reklamer og sponsorer +17%
  • Indtægter på kampdage +19%
• Investeringer i infrastruktur og spillere på £91 mio.

Året der er gået

2016/17 sæsonen var jo, desværre, en sæson uden europæisk fodbold og de dertil hørende indtægter samtidigt er det et år med forholdsvis få hjemmekampe (24).

Det var året hvor den nye main-stand åbnede. Heraf er en del pladser i den dyrere ende med mange hospitality billeter. Stigningen i indtægter på kampdage (+£12 mio.) kan primært tilskrives åbningen af den nye Main-stand, og det selvom der som nævnt var få hjemmekampe i sæsonen. Main-stand har samlet kostet i omegnen af £110 mio. Investeringen er sikret via et lån fra Fenway uden løbetid og ikke mindst til en rente på 1,24%.

Den højere medieomsætning kan tilskrives den nye 3-årige TV-aftale for Premier League. Regnskabet dækker det første år af aftalen.

Det var samtidigt året, hvor 125 års jubilæumstrøjen slog alle salgsrekorder.

Hvis man ser alene på pengestrømmene og ikke de regnskabsmæssige resultater gav driften et overskud på £71 mio., mens der samtidigt blev investeret £91 mio. i infrastruktur og spillere, hvoraf £51 mio. gik til infrastruktur, som den nye main-stand, etablering af nye butikker i USA, Hong Kong, Canada og Holland og en ny bane på Anfield, som det mest væsentligste.

Som det ses er der et negativt cash flow og som følge heraf er klubbens netto bankgæld også steget fra £22 mio. til £67 mio. Hvilket må betragtes som en meget stor stigning. Specielt sammenholdt med den samtidigt store gæld til Fenway Sports Group.

Der er i året købt 6 spillere: Sadio Mane, Gini Wijnaldum, Loris Karius, Joel Matip, Ragnar Klavan og Alex Manninger. Disse spillere er måske der hvor man bedst ser hvor gamle nogle af tallene er.
I året forlod 11 førsteholdsspillere Liverpool og 11 akademi spillere skrev en professionel kontrakt. De samlede lønninger steg med 8% og Liverpool beskæftiger mere end 700 folk – der er altså tale om en meget stor arbejdsplads for byen ikke bare i turist omsætning, men også i hverdagen.

Fremtiden

Jeg er sikker på, at det næste regnskab for Liverpool igen vil vise en positiv trend. Selv uden salget af Coutinho og Champions League penge virker det til, at Liverpool har et stort momentum på sponsor-siden. Samtidigt har den europæiske kampagne sikret flere hjemmekampe, vores kampe er oftest på fornuftige tidspunkter og klubben har stor fokus på, at øge indtægterne på kampdage.

Den modsatte vej trækker, at der nu skal afskrives på den nye main-stand. Det vil betyde en omkostning på mellem £ 11 mio. – £ 36 mio. Hertil kommer en rente på £1,4 mio. som følge af lånet fra Fenway.

Vores nuværende succes vil have medført nogle større bonusbetalinger til spillere, og på trods af vi ikke længere skal betale Coutinho’s løn er det mit gæt, at bl.a. Salah er kommet til på en fornuftig løn, samt Firminhos målbonusser alene trækker nogle mio. £ ud.

En anden ny post vi kender til er afskrivningen på Van Dijks transfersum, og med en kontrakt på 4,5 år og en transfersum på £75 mio. giver en omkostning på afskrivning af kontraktrettigheden på £16,6 mio.

På trods af flere større kendte poster skal der dog flere af dem til ikke at kunne indeholdes i bare præmiepengene fra Champions League. I præmiepenge kan en perfekt Champions League give €57,2 mio (hvilket vi allerede nu ved at det ikke bliver), hertil kommer fordeling af yderligere penge i forhold til TV-kampe, antal hold fra England m.v.

Det kommende år bliver også året hvor udbygningen af Kirky begynder. En investering på £50 mio. over de næste år.

Afslutning

Ovenstående er de tørre facts. Bag facts’ene er der mange følelser. Følelser omkring transfer-fees, lønninger, Fenway Sports Group, lokal befolkningen og meget mere.

De tørre facts viser, at Liverpools økonomi går fremad. Der investeres store summer ikke bare i holdet, men i hele klubben. Det virker som, at der tænkes i en helhed der bygger fundamentet op nedefra og udfra min mening giver en langsigtet og holdbar fremtid for Liverpool. En anden diskussion er de lokale fans fra byen og deres mulighed for en hverdag med fodboldholdet. En diskussion, som hænger tæt sammen med den samlede økonomi, men som må gemmes til et andet indlæg.

Det er januar måned. Transferbølgen med rygter, forventninger og skuffelser går endnu en gang sin vante tur i manegen. Status er at vi mistede Coutinho til Barcelona for 1,2 milliarder kroner, vi har købt Van Dijk for 630 millioner kroner og så er det netop blevet offentliggjort tidligere i dag at Liverpool ikke henter Keita i dette vindue, af Leipzig. Jeg tror ikke Klopp bringer andre ind i dette vindue udover at vise sin interesse for Lemar i Monaco – dog tror jeg først vi går all in på ham til sommer.

Fortsæt læsning “[Blog] Hvad så nu Liverpool?” →

Klubben bekræftede sidst på eftermiddag lørdag, at man havde fået lavet en aftale omkring Coutinho med Barcelona. Barcelona må nu få lov til at forhandle kontrakt med Coutinho. Flere af de troværdige kilder, melder om samlet en pris inkl. Add-ons på omkring £142m for den 25-årige midtbanespiller.

Jeg tror alle er enige om at det bare var et spørgsmål om tid før skiftet ville gå igennem. Men jeg troede helt oprigtigt på at det først ville ske til sommer og at FSG og Klopp havde is nok i maven til at sige nej til nye tilnærmelse fra Barcelona. Evt. havde lavet en aftale om at skifte til sommer, som man har set så mange gange før. Men det lader til at klubben på ingen måde kunne holde på Coutinho, som trods alt har fire år tilbage af sin kontrakt. Klopp fortæller at man har prøvet på ALT for at overtale ham om at blive men uden held.

Fortsæt læsning “[Blog] Salget af Coutinho” →

Vi har fået lov til at dele et kapitel af bogen Liverpool i Blodet og samtidigt har du mulighed for at vinde bogen. Det eneste du skal gøre er at gætte resultatet imellem Liverpool og Manchester United samt første målscorer. Du kan deltage i konkurrencen her

Her bringer vi kapitlet:  Ristet af de røde djævle.

Og du kan købe bogen her

Henrik I mange år gjorde det ondt helt ind i kroppen, når Liverpool tabte til Manchester United. Det var i 90’erne, hvor alt gik galt, og verden endte i ren ubalance mellem godt og ondt, da Manchesterklubben fuldstændig og aldeles overtog Liverpools dominans i England og Europa. Jeg husker præcis, hvornår det skete. Nogen vil hævde, at det var, da United købte den gale franskmand ved navn Eric Cantona, men det er ikke tilfældet. I min verden skete det året efter. Manchester var en klub på vej op, og Liverpool på vej ned. Begge klubber gik på indkøb i Nottingham Forest. Liverpool købte Nigel Clough, og Manchester United hentede Roy Keane. I de år var det begrænset, hvor mange kampe fra den engelske liga man så i Danmark, så jeg kunne uden problem hævde, at Clough var et klassekøb, og at han ville få Liverpool tilbage på sporet.

Det gjorde jeg i hvert fald den lørdag eftermiddag i Tilst ved Aarhus, hvor jeg sammen med min kammerat Rene fulgte med i sæsonstarten til sæsonen 1993-94 på tekst-tv. »Bare vent, Nigel Clough får Liverpool tilbage på sporet, og så er vi færdige med det United-pjat,« sagde jeg til René, der boede med sin familie i det hus, hvor vi sad. René, dennes bror og far var alle glade for Manchester United, og jeg skal love for, at jeg tog fejl, og de fik ret. Fra da af var jeg til grin, hver gang vi snakkede fodbold. Jeg var udadtil stor optimist, når det angik Liverpool, men i bund og grund kunne jeg jo godt se skriften på væggen. Liverpool var på vej mod et sort hul, mens United var på vej til fest, farver og konstante tømmermænd forårsaget af diverse former for sejrschampagne. Og ikke bare tog de røde djævle over på fodboldbanen, men også økonomisk kørte de fra alt og alle i forbindelse med Premier Leagues begyndelse. De solgte trøjer, som Bilka sælger fredagsslik, og United blev et »brand«. Når jeg har det allerværst i mit fodboldhoved, så hader jeg Manchester United. De har gjort så meget skidt for mit liv, selvom de i virkeligheden ikke har gjort en fløjtende fis. I min fantasiverden, hvor jeg har styr på verden og ved en masse om fodbold, har de ødelagt alt. Jeg skrev og skrev om fodbold. Skrev, hvad Liverpool burde gøre, og roste spillerne og forsvarede de forskellige trænere, men inderst inde vidste jeg jo godt, at vi aldrig ville indhente Manchester United. De ville vinde alt og aldrig stoppe igen. Vi købte Clough, de købte Keane. Vi købte Collymore, de købte Andy Cole. Vi købte Torben Piechnik, de købte Peter Schmeichel og så videre og så videre. Og det brændte inden i mig. De af mine venner, der holdt med Manchester United, hånede mig konstant: »I er så ringe,« sagde de. Og med »I« mente de Liverpool og mig. Jeg var elendig, og United var de bedste. Og vi tabte altid til dem, selv når vi spillede godt.

Engang sad jeg på diskotek Edison i Aarhus og så Liverpool tabe mod Manchester. Jeg var sammen med mine venner Kasper og Casper. Kasper holdt som mig med Liverpool, mens Casper holdt med United. United vandt sikkert 3-1 efter en masse fejl af Liverpool og mål af Pallister eller Cole, og da kampen var slut, var jeg i kulkælderen. Så kom Caspers kæreste for at hente ham. »Har I set mine nye støvler?« spurgte Maria, som hun hed og hedder den dag i dag. Jeg svarede, at jeg sgu da ville skide på hendes nye støvler. Og så blev hun sur. Og så gik de. Hun forstod mig ikke, men nye støvler var på det tidspunkt cirka lige så vigtigt, som vejret er godt i Danmark i november … eller noget. Jeg var bare sur og træt af det hele.

1999. Jeg er på arbejde i Østjyllands Postcenter. Det er onsdag og Champions League-finale, men jeg er ikke så interesseret, da Liverpool jo ikke er så gode til at kvalificere sig til den fineste turnering. Kampen står mellem Manchester United og Bayern München. På min cykeltur på vej hjem fra arbejdet hører jeg et brøl fra en lejlighed og kort tid efter endnu et fra en anden lejlighed. Da jeg kommer hjem, har United vundet 2-1 over Bayern. Jeg tænker, at det er godt. Nu kan det være, at folk igen begynder at tage engelsk fodbold alvorligt. Jeg burde hade dette øjeblik, men jeg er godt tilfreds.

Der gik dog ikke længe, inden jeg fortrød denne følelse. Det var jo United, og nu skulle man drilles igen. Hånes. Heldigvis havde Liverpool fire sejre i turneringen, før den skiftede navn. Fire sejre, som jeg håbede, United aldrig ville nå. I mit indre vidste jeg godt, at Liverpool aldrig ville vinde turneringen igen. De gode dage var forbi, og nu herskede Manchester United. Liverpool kunne håbe på at vinde en mindre engelsk cupturnering, som de havde gjort fire år tidligere, da de havde besejret mægtige Bolton i Liga Cup-finalen. Nu er jeg blevet voksen. Jeg er blevet skilt og har to børn i skolealderen. Til skolearrangementerne møder man mangt en fortvivlet mand, der i bund og grund hellere ville sidde på et stadion med en kold øl end at overvære endnu en rædsel af en sangforestilling fra skolens måske knap så musikalske andenklasser, der som traditionen byder, er smidt på scenen for at fremføre nogle af vort lands herlige børnesange. Vores maskulinitet er reduceret til en svag tanke om en ungdom med fest og øl og masser af fodbold. Nu skræller vi gulerødder og støvsuger og gør, alt hvad der skal til for at fremstå åh så rigtige i det kvindelige køns øjne. Fire af fædrene holder med Manchester United og meget lidt med Liverpool FC. Vi er i samme båd nu. Både i forhold til fodbolden og feminiseringen af vores hverdag. Liverpool og Manchester har sløje år, og det er City og Chelsea, der er førende. Jeg er blevet vant til det, men for dem er det nyt. United er stadig en af verdens rigeste klubber og burde være i toppen af Europa. Liverpool derimod har ikke længere krav på andet end en god placering i ny og næ. Vi driller hinanden, når vi ses, men det er med et smil på læben. Det kan være hårdt at være i mindretal, men jeg har ikke noget problem med det overhovedet. Én ting har jeg lært, at JEG intet har med Liverpools præstationer at gøre, og at folk, der holder med Manchester United, sagtens kan være nogle forfærdelig rare mennesker. Den eneste forskel, der er på os, er, at de holder med Manchester United, og at jeg holder med Liverpool. Jeg er blevet rund på mine ældre dage, og som tidligere beskrevet er det fodbolden, jeg elsker at tale om og ikke nødvendigvis, hvem man holder med.

På vores tur mod denne bog var vi et smut forbi fodboldkommentator Morten Bruun. Morten lagde ikke skjul på, at han holder med Manchester United, men han lagde ej heller skjul på, at han ikke er så meget fan, at et nederlag går ham synderligt på. På en skala fra 1 til 10 tildelte han sig selv et femtal. Dette kunne måske også ses af, at det var et billede af Carlos Tévez, der hang på køleskabet. En spiller, der nok var god i Manchester, men som mange United-folk nok var blevet trætte af, da han skiftede til Manchester City. Jeg kan lide Morten Bruun som kommentator. Jeg kender ham ikke personligt, men har altid ment, at han var en meget vidende kommentator. At vi så ikke altid er enige om tingene, er noget andet, men det kan jo også være mig, der tager fejl. Jeg har flere gange oplevet, at folk med tilhørsforhold til Liverpool, har været efter Morten Bruun og sagt, at han var forudindtaget i sine kommentarer. Bruun selv sagde denne dag, at han ikke kendte mere nærtagende fans end fans af Liverpool. Nogen ville tage det som en fornærmelse, men jeg forstod ham og tog det til mig.

Jeg har holdt med Liverpool, siden jeg var en lille dreng. Da de vandt alt, var jeg ligeglad med andre klubber. Kunne endda glæde mig over andres glæde, men da de røde fra Manchester tog over, begyndte jeg at blive en anelse bitter og nærtagende. Jeg tog alle deres stikpiller ind. Det gjorde mig ikke godt. Men hvorfor? Skillepunktet kom, da de vandt deres mesterskab nummer 19. Nu var de den klub i England med flest mesterskaber. Den dag var jeg en lettet mand. De var bedre end os. Og det var helt OK. Jeg ville ønske at Liverpool var bedre, men der var og er intet, JEG kan gøre ved det. Det er bare fodbold. Fodbold er ikke vigtigere end liv og død. Fodbold er fodbold, og i bund og grund er jeg mere interesseret i at holde om og holde af mine nærmeste. Fodbold er ikke bedre end sex. Fodbold er en religion, hvor jeg intet har at byde ind med. Jeg har efterhånden en del venner og bekendte, der holder med Manchester United. Det er fint med mig. Jeg kan mærke, at jeg på det personlige plan nærmer mig Morten Bruun i forhold til resultaterne på banen.

Jeg bliver bare ikke længere bitter over fodbold. Jeg har det ikke som mine medforfattere. Bevares, at tabe til Manchester United er stadig det værste, jeg ved, men jeg kommer mig hurtigt over det. Tidligere kunne jeg ikke se disse kampe uden vanvittige nerver og ondt i maven. Nu ser jeg dem med en helt anden ro, hvilket kan frustrere dem, jeg ser kampene med. Det er jo bare fodbold. Det er, som om vi gør fodbold til et symptom for vores samfund. I stedet for at kæmpe mod de virkelige problemer, så kæmper vi mod modstandere af andre klubber. Bevares, jeg synes, verden til tider er rådden og forskruet, men samtidig synes jeg, det er sygt, at vi bruger mere tid på at råbe ad de andres hold, end at råbe op om, at der dør tusindvis af arbejdere i forbindelse med konstruktionen af fodboldstadions i Qatar. Har Morten Bruun ret, når han påstår, at Liverpools fans er nærtagende? Man kunne beskylde mig for at være benovet over sådan at drikke kaffe med en tidligere dansk topspiller og nuværende tv-kommentator og hoppe på Bruuns vogn, men på den anden side, så har manden måske ret. Liverpools fans er konstant på nakken af andre klubber. Så er deres fans ikke gode nok, så er der det ene, og så er der det andet i vejen. Og hvis nogen skriver noget negativt om klubben, er vi på vagt og svarer hurtigt igen via de sociale medier. Jeg ved det, for jeg har været der. Flere gange. Alt fra en artikel på DR’s hjemmeside om Kenny Dalglish til pressens dækning af Suarez’ opgør med Patrice Evra. Jeg skrev tre tætte sider og sendte til de fleste danske aviser som forsvar for Suárez. Jeg hørte intet til det, men det red mig som en mare, at jeg mente, at pressen havde fremstillet historien helt forkert. Havde jeg haft det på samme måde, hvis det havde været en anden spiller i en anden klub? Hvis det eksempelvis havde været Suárez og Yaya Touré? Jeg tror det ikke, men tvivlen kommer mig næppe til gode. Måske er jeg både nærtagende over for skriverier om Liverpool og over for Manchester United. Personligt har jeg i hvert fald været ret nærtagende, når jeg kigger tilbage. Og mens jeg skriver dette, nager det mig faktisk, at Bruun flere gange var været kritisk over for Mamadou Sakho. Hvordan kan han tillade sig at være det over for dette pragteksemplar af en spiller?

Du kan læse flere uddrag af bogen her

Jeg havde egentlig regnet med at alt påstyret omkring Coutinho havde lagt sig. Men jeg tog fejl. Endnu en gang dukker der rygter op om ham og Barcelona.

Vi har tidligere set et utal af historier fra denne kilde (Mundo Deportivo) i sommer. Som påstod det ene og det andet dagligt omkring Coutinho og Barcelona. De havde altid insider viden, i følge dem selv. De blev mere og mere febrilske efter rygter og ”breaking nyheder” i sagaen. Fair nok, noget af det de har skrevet har nok passet, men der må være en enorm fejlrate imellem. For de fik godt nok luftet en masse gas ud. Lad os holde os ved at sige kilden nok ikke er i top 10 over de mest troværdige. Dette holdt op imod at Liverpool Echo, Joyce, Reddy you name it ikke fulgte dem trop.

Om det er Barcelonas talerør (ligesom Liverpool Echo bl.a. er Liverpools) ved jeg ikke. Jeg havde troet det mere var spanke Sport, som vi ville have hørt det fra. Måske de har holdt sig for gode i forhold til den her sag?

Fortsæt læsning “[Blog] Smutter Coutinho til vinter? Nej” →