Hej og velkommen til endnu en tankeblog. Denne gang som et break midt i en lang landskampspause. Vi kigger tilbage på kampen mod City, ser på nogle spillere og sidst men ikke mindst ser vi frem til derbyet mod Everton.
Tak fordi du læser med, og smid endelig en kommentar på Facebook, hvis du er enig eller uenig i nogle af mine tanker.
1. Jeg tror, at jeg tænker, at kampen mod City var et godt billede på Liverpools forår
Kampen mod Manchester City viste med al tydelighed, hvad der er sket med Liverpool i løbet af foråret. Det var en kamp mod et tophold, så naturligvis var vi meget fint med i kampen, men som så mange gange i løbet af foråret, så knep det med at få scoret nok mål til at hive sejren i land.
Den effektivitet vi havde i efteråret, er forduftet efter nytår, og selv de mest oplagte chancer bliver ikke omsat til mål – og særligt Lallanas afbrænder står tilbage som et afgørende punkt i kampen. Når det så er sagt, så kunne City også sagtens have taget alle tre point, så vi skal nok ikke klage, når alt kommer til alt.
Det er svært at sætte en finger på, hvad det er, der har påvirket vores evne til at score mål i det nye år, for vi har stadig de samme fire i front, som i efteråret. Om det er trætheden, der er ved at ramme truppen, eller om det er manglen på en ”rigtig” angriber, kan jeg ikke bedømme – men det ville være en god ide at få gang i målscoringen igen til de resterende kampe, hvis vi absolut skal lukke mindst ét mål ind i hver kamp, som vi vel efterhånden har for vane.
2. Jeg tror, at jeg tænker, at kampen mod City var meget engelsk på trods af de mange udlændinge
Med tanke på, hvor mange udlændinge, der var på banen for begge hold, så var det på mange måder en klassisk engelsk kamp. Højt tempo fra start til slut, med tætte nærkampe, højt pres og spil fra den ene ende til den anden uden afbrydelser. Man blev næsten helt forpustet af at se kampen fra sofaen – så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan spillerne havde det.
Det er egentligt ret sjovt, at på trods af den stigende import af udenlandske spillere og trænere, så finder mange af kampene i Premier League alligevel ofte tilbage til rødderne af engelsk fodbold. Om det er stemningen og forventningen fra tilskuerne eller om det er de engelske spillere i diverse trupper, der er med til at gejle holdkammerater fra Brasilien, Estland og Spanien op til de her opgør, er svært at bedømme.
I en tid hvor mange engelske fans af diverse tophold beklager sig over manglen af lokale spillere i trupperne, er det interessant at se, hvordan kampene mod de andre tophold stadig bevarer den der gnist af ”klassisk engelsk” rugbrødsfodbold – naturligvis tilsat nogle eksotiske tekniske lækkerier.
Lad endelig denne tendens fortsætte, for de her højintense opgør har for mange af os været grunden til, at vi i sin blev fans af engelsk fodbold i almindelighed og Liverpool i særdeleshed.
3. Jeg tror, at jeg tænker, at Emre Can Gini Wijnaldum spillede en brag af en kamp
Der har været meget kritik af Emre Can på det seneste. Både blandt fans generelt og her på bloggen har frustrationerne over tyskerens præstationer været ret store. Det har heller ikke hjulpet, at der gik rygter om, at han havde et ret højt lønkrav i forhold til en ny forlængelse.
Og i den foregående kamp mod Burnley var han også langt fra prangende med flere boldtab, fejlafleveringer, fejlplacering ved deres mål og flere tabte nærkampe. Men han blev ved med at kæmpe, og endte med at brage sejrsmålet ind.
I kampen mod City var han i mine øjne dominerende på midtbanen sammen med Wijnaldum. Yaya Toure og resten af Citys midtbane fik aldrig rigtigt fat i kampen, før Fernandino blev rykket frem i stedet for Toure. Der har tidligere hersket et mantra om, at de to ikke kan spille sammen på midtbanen, men mod City beviste de to, at de godt kan få det til at fungere – i hvert fald engang i mellem.
Emre Can & Gini Wijnaldum v City
82% passing
2 chances created
8 take-ons
10 tackles
3 aerial duels
2 interceptions
4 clearances
Immense 👊🏻 pic.twitter.com/usrMp5tIkZ— LFC Stats (@LFCData) March 19, 2017
Men hvad så til næste kamp mod Everton? Skal de to have genvalg, hvis Henderson er klar igen? Skal en af dem på bænken? Skal Coutinho eller Lallana, som begge var sløje mod City?
I mine øjne betyder én kamp ikke ret meget i det store billede. Hvis Henderson er klar ville jeg normalt tale for, at han starter mod Everton– han er anfører og leder på banen, hvilket der vil blive brug for i et lokalopgør. Spørgsmålet er så, om det lige i denne omgang er optimalt at starte en mand, der har siddet ude i halvanden måned, i et opgør man må forvente bliver højintens og dramatisk.
Hvis målet mod Burnley har været øjeblikket, hvor lyset tændes for Can, så kan jeg ikke se problemer i at lade ham spille sammen med Gini mod Everton. Men hvis de ikke kan få det til at fungere i den kamp, bør Henderson være med fra start, så snart han kan spille mindst 60 minutter.
4. Jeg tror, at jeg tænker, at Clyne kan blive presset til næste sæson
Jeg har flere gange i denne blog talt varmt for, at Clyne er blandt de bedste højre backs i Premier League. Det mener jeg sådan set stadig. Men jeg begynder at blive bekymret over, hvor lidt der kommer fra hans side offensivt.
I hele sæsonen har han lavet to assists og ikke scoret et eneste mål. Det er et alt for lavt antal for en back, der kommer så meget med frem ad banen, som han gør. Om det skyldes, at vi ikke har en egentlig angriber liggende i boksen hele tiden, skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes det er bekymrende lidt, der kommer fra hans side.
Samtidig har han haft mange flere boldtab i opspillet end tidligere, hvilket har betydet, at han flere gange i foråret er blevet overspillet i en omstilling, fordi han eller en holdkammerat har mistet bolden.
Når man samtidig har en ung lokal knægt på U23-holdet i Alexander-Arnold, som kun har imponeret i sine få optrædener for førsteholdet, og som konstant er blandt de bedste på ungdomsholdet, så kan jeg godt forestille mig, at Clyne vil få lidt konkurrence til pladsen i løbet af næste sæson. Måske ikke fra sæsonstart, men hvis de to spillere fortsætter deres præstationer, så kunne et skifte passende ske omkring jul.
Jeg vil i hvert fald ikke ligge søvnløs, hvis jeg fandt ud af, at Alexander-Arnold skulle starte på højre back i kampen mod City eller derbyet mod Everton.
5. Jeg tror, at jeg tænker, at der er noget galt med Coutinho
Der gik et lettelsens suk gennem de fleste Liverpool fans, da nyheden om, at Coutinho igen var klar efter sin skade, tikkede ind tidligere i år. For nu ville Liverpool naturligvis finde tilbage til efterårets sprudlende spil og dermed bombe mål ind på samlebånd igen.
Sådan er det som bekendt ikke helt gået, og den lille magiker har haft det svært, siden han vendte tilbage, og han ligner på ingen måde en spiller, der er blandt ligaens bedste, som han gjorde inden skaden.
Han virker langsom, og som om der er noget galt på den ene eller den anden måde. Enten er han stadig småskadet, fordi han ikke er kommet sig helt – eller også er der noget andet, der trykker.
Jeg kan godt frygte, at Coutinho allerede har tankerne efter sæsonen og på hans fremtid. Skal han blive på Merseyside, hvis Liverpool ikke kommer i Champions League? Hvad nu hvis Barcelona kommer med et tilbud? Og hvad sker der, hvis Liverpool igen til sommer køber ind fra andet end øverste hylde? Vores blogger Niklas Kiær skrev om et muligt skifte i december
Der er ingenting at sige til, hvis den lille brasilianer har hovedet fyldt med tanker om fremtiden. Især ikke hvis rygtet om, at Neymar vil lokke ham til Barcelona til sommer, holder vand. De seneste dage er de rygter kun blevet forstærket, men hvis han skal sælges, skal spanierne op med den helt store tegnebog – alt under £85 millioner vil i min optik være for lavt, når man ser på Coutinhos betydning for Liverpool samt det faktum, at han stort set lige har forlænget sin kontrakt.
Lidt bizart håber jeg dog, at han stadig er småskadet, og ikke har hovedet fyldt med fremtidsscenarier. Hvis han stadig er skadet, mener jeg, at han bør sidde et par kampe over efter derbyet, så han kan være helt klar til de afgørende kampe.
Vind to VIP-billetter til en Liverpool hjemmebanekamp. Mere info her
6. Jeg tror, at jeg tænker, at holdet har noget at bevise i de resterende kampe
Når kampen mod Everton er overstået, har vi ”kun” kampe mod midter- og bundhold. Det er dog som, som vi efterhånden ved alt for godt, ikke ensbetydende med, at vejen mod en plads i top fire bliver let.
Vi har haft det svært mod de såkaldt mindre hold, og det er derfor vigtigt, at alle spillere er klar til at yde en mandfolkeindsats i sæsonens sidste kampe. Vi skal være tålmodige og kreative, når vi møder hold, som parkerer bussen. Vi skal være klar til at tage de fysiske opgør og slåskampe på midten af banen, når vi møder hold, som vil kyse os. Og så skal vi frem for alt lade være med at undervurdere vores modstandere, som man har haft indtryk af er sket i flere kampe mod mindre hold.
Hvis Liverpool skal i top fire, så skal vi have tre point i hver eneste kamp efter derbyet. Vi skal som fans også lære at være glade for de ”grimme” sejre – især på den her tid af sæsonen. Alle point og alle sejre tæller. Lad os tillade os at være glade over en 2-1 sejr i sidste minut, frem for at brokke os over, at vi ikke vandt større.
Det er nu, vi skal slå til, for programmet er til vores fordel – i hvert fald på papiret.
7. Jeg tror, at jeg tænker, at jeg ikke er helt vild med ideen om at tage på træningslejr på Tenerife
Jeg er ikke udpræget vild med træningsture midt i sæsonen. Det ødelægger den rutine, som spillerne er kommet ind i. Nuvel – det kan i teorien give et afbræk i hverdagen, og give spillerne mulighed for at komme på nogle ganske fine baner i sydens sol.
Men hvorfor skulle det være nødvendigt at træne i Spanien? Hvorfor ikke træne på en pløjemark et sted i England? Selvfølgelig giver de spanske baner mulighed for at træne en masse tekniske ting, men helt nøgternt er det ikke i den del af spillet, vi har problemer. Vores udfordring ligger netop i at vinde de kampe, hvor det ikke er spillernes tekniske kvaliteter, der gør udslaget.
Samtidig var det heller ikke fordi, at den seneste træningstur til La Manga var nogen udpræget succes i den efterfølgende kamp. Lad os håbe, at det bliver anderledes denne gang.
8. Jeg tror, at jeg tænker, at jeg stadig ikke er vild med landskampspauser
Jeg har sagt det i en tidligere blog, og jeg siger det gerne igen. Jeg er ikke vild med landskampspauser. At lade sine spillere rejse verden rundt for at spille en masse kampe, blot for at vende trætte hjem til moderklubberne strider mod alt, hvad jeg går ind for.
Samtidig giver landskampene risiko for unødige skader, som man kan undgå, hvis spillerne følger deres normale træningsmønster hjemme i klubberne. Skrækscenariet har vi lige set, hvor Sheamus Coleman fra Everton blev offer for en voldsom tackling i opgøret mod Wales. Colesmans sæson er højest sandsynligt ovre, og det rammer Everton hårdt i slutspurten i ligaen.
Sådan en skade er aldrig rar, om man kan argumentere for, at den ligeså godt kunne være sket i en ligakamp. Men for klubbens trænere og fans ville det være lettere at spise sådan en skade, hvis den var forekommet, mens Coleman spillede for Everton. Hvor bizart det end kan lyde.
God bedring til Coleman, uagtet at han spiller for de blå.
9. Jeg tror, at jeg tænker, at jeg glæder mig som en sindssyg til Merseyside derbyet.
Derbyet mod Everton bliver et brag af en kamp. Begge hold skal vinde, for at holde fast i holdene foran sig. Everton kæmper for Europa, og Liverpool kæmper for top fire. Det bliver næsten ikke større – det skulle være, hvis de to hold mødte hinanden på sidste spilledag.
Kampene mod Everton er altid svære, men på det seneste har vi haft en rigtigt godt tag på de blå – især på Anfield. Vi skal være aggressive fra start, og villige til at ofre alt i alle nærkampe – det er sidste kamp mod et tophold i år, så indstillingen bør være i top.
Jeg kan godt være lidt nervøs for, hvordan vi kommer ud til kampen efter en uge, hvor truppen har været splittet ad på grund af landskampe. Dog skal en kamp mod Everton være af en sådan karakter, at man hellere vil dø end tabe, og det håber jeg vi får at se.
Det ville være skønt, hvis vi kunne hive tre point hjem, og samtidig gøre livet surt for de bitre fra Goodison, og jeg forventer, at Klopp blæser til angreb fra første fløjt. Én ting er dog sikker – vi skal være meget bedre, end vi var i det omvendte opgør før jul. Godt nok vandt vi, men vi var i store perioder spillet ud af banen. Omvendt skal vi, som jeg skrev tidligere, være glade for en sejr – uanset, hvordan pokker den kommer hjem.
Jeg glæder mig helt vildt.
10. Jeg tror, at jeg tænker, at Ronnie Moran var en af de største nogensinde i klubben
I den forgangne uge mistede Liverpool en stor personlighed, og en mand man med rette kan kalde Mr. Liverpool. Ronnie Moran var med hele vejen – først som spiller, så som en del af trænerstaben, som caretaker manager og siden ved at foretage daglige løbe-/gåture rundt om træningsbanen på Melwood, efter han var gået på pension.
Man skal bare se på reaktionerne fra tidligere spillere, trænere, modstandere og fans for at vide, at Ronnie Moran var noget særligt.
Ronnie Moran: Mr Liverpool pic.twitter.com/7mWoSRxqoV
— Liverpool FC (@LFC) March 22, 2017
WATCH: Jamie Carragher remembers Liverpool great Ronnie Moran, who has died at the age of 83 https://t.co/aV2y8S7cna https://t.co/D9pU6yDjuu
— Sky Sports News (@SkySportsNews) March 22, 2017
It's a sad day in Football! RIP Mr. Liverpool #RonnieMoran you will be greatly missed! @LFC
— Ian Rush MBE (@Ian_Rush9) March 22, 2017
— Sir Kenny Dalglish (@kennethdalglish) March 22, 2017
It was a privilege to have Ronnie by my side throughout my career sharing many great memories that will never be forgotten #RIPBugsy
— ROY EVANS (@Roy_Evo) March 22, 2017
https://twitter.com/Robbie9Fowler/status/844489484209180672
He was walking around Melwood everyday !! He couldn't be far from the pitch where he belonged. @LFC greatest Ronnie Moran RIP.
— Luis Garcia (@luchogarcia14) March 22, 2017
We are deeply saddened at the passing of a Merseyside football great, Ronnie Moran. Our thoughts are with his family and friends. pic.twitter.com/RHEgtxOKbA
— Everton (@Everton) March 22, 2017
Ronnie Moran's 49 years at Liverpool🔴
13 league championships🏆
4 European Cups🏆
2 UEFA Cups🏆
5 FA Cups🏆
5 League Cups🏆 pic.twitter.com/uFpzTygplO— Empire of the Kop (@empireofthekop) March 22, 2017
Everton at home…
Flag day in memory of Ronnie Moran.
Flags, scarves, banners. Let's make The Kop red for Bugsy.— Spion Kop 1906 (@SpionKop1906) March 22, 2017
Det bliver stort til derbyet mod Everton, hvor der er dømt flagdag til ære for Mr. Liverpool – en passende afsked med en vaskeægte Liverpool-legende.
Hvil i fred, Ronnie – YNWA
Bonus takne:
Jeg tror, at jeg tænker, at det her er en fremragende reportage fra Jan Mølbys besøg på hjemmebane i Koldning. Pubben hedder i øvrigt You’ll Never Walk Alone – og artiklen er såmænd skrevet af en glødende United-fan. Så har man set det med 🙂
——
Som følge af landskampspause holder bloggen pause i næste uge – i mellemtiden kan du læse den forrige tankeblog lige her.
