Kommende kampe:

[Blog] Optakt MK Dons – Liverpool (Carabao cuppen)

I aften møder vi MK Dons fra League One. Kampen spilles kl. 20.45 og kan ses på TV3Sport og Viaplay.

Lasse Callesen ser nærmere på kampen i aften.

De fleste forventer vel nok, at der kommer godt gang i svingdøren i forhold til normalt. Og det kan være næsten umuligt at gætte det hele rigtigt. Alex udfordrede mig, efter han gættede både hold og resultat rigtigt imod Chelsea.

Ljinders sagde på gårsdagens pressemøde at Kelleher vil få sin debut for Liverpool i aften. Jeg havde inden skrevet, at jeg gerne så Adrian spille af den årsag, at vi skal sørge for, at komme så langt i turneringen, som muligt, hvor de unge og bredden kan spille. Lige på målmandsposten havde jeg nok ville gøre en undtagelse. Målmanden skiftes aldrig og Adrian er i sidste ende vores andet valg på posten når først Alisson er klar.

Forsvaret får besøg af Gomez, Lovren og Hoever er jeg ret sikker på. Hvem den sidste bliver af Den Berg, Larouci eller Milner kommer nok an på, hvor rutineret Klopp i sidste ende vælger at stille op. Midtbanen bliver Oxlade-Chamberlain og Lallana. Den sidste plads kan være ret åben. De to er mere offensivt orienteret. Fabinho får ro. Så er der Milner, Wijnaldum og Henderson af de lidt mere defensivt orienterede.

Offensivt der spiller Brewster fra start… også bliver det tricky. Tør Klopp satse og lade Salah og/eller Firmino starte inde? Der er to spillere i spil både til midtbanen og angrebet: Jones og Elliott. Der kan roteres lidt og formationen kan ændres i forhold til den 4-3-3, som vi har spillet i lang tid efterhånden.
Og så ved vi ikke om han hiver en kanin op af hatten fra U23 holdet.

Om spillerne præcis får de placeringer, som vist herunder må tiden vise (hvor er truppens bredde egentlig skræmmende tynd til de her kampe).

Jeg tror at kampen ender 5-1 til os.

Ugen der gik

 

Leo Vegas Sport