Klokken er lidt over 16.00 engelsk tid på årets sidste dag. Der er cirka halvanden time til, at dommeren fløjter årets sidste Premier League kamp i gang på Anfield, og egentlig burde jeg være på vej ind på stadion for at finde min plads til kampen.
Men det er jeg ikke. I stedet står jeg under den nye main stand og venter spændt. Jeg ser helt sikkert åndssvag ud (mere end normalt vil nogen måske sige), som jeg står der med et smil, der ikke kan tørres af – præcis som min kammerat ved siden af mig gør.
Det er vores første tur til Anfield, og som om det ikke er en stor nok oplevelse i sig selv, så blev vi for godt halvanden time siden mødt af en kvinde ved navn Karen uden for stadion, som stillede os det meget retoriske spørgsmål.
– Jeg kommer fra klubben, og til hver hjemmekamp inviterer vi 30-50 fans ned under stadion for at tage mod spillerbussen, når den ankommer. Er det noget i kunne tænke jer?
Sådan en invitation siger man naturligvis ikke nej til, især ikke fordi vi begge tidligere på dagen kiggede vantro på hinanden, da vores guide på station touren havde fortalt os om dette tiltag for ”tilfældigt udvalgte” fans – for hvor ”tilfældigt” kunne det lige være? Åbenbart helt vildt tilfældigt.
Forsinket City-bus og fokuserede spillere
Så her står vi så blandt børnefamilier og andre heldige fans under den nye main stand og kan kigge ud gennem porten, hvor de to spillerbusser om lidt vil køre ind til de midlertidige omklædningsrum, som udefra mest af alt ligner en gruppe sammensatte containere. Uden for porten kan vi se den store menneskemængde, der har samlet sig, for at give Liverpool-bussen en heltemodtagelse og Citys ditto en varm velkomst.
Egentligt skulle City-spillerne være ankommet først, men kort tid før busserne skal ankomme, kommer føromtalte Karen ned og fortæller, at deres bus er cirka 20 minutter forsinket. Perfekt, tænker jeg – lad dem endelig få en presset optakt til kampen.
Pludselig hører vi et brøl uden for porten, og vi bliver klar over, at det er nu vi skal vores mobiler klar. Få sekunder senere triller den store bus ind gennem porten, og man kan ligefrem mærke spændingen blandt os ”få udvalgte”.
– Jeg er næsten mere spændt end mine knægte, lyder det fra den nordirske far ved siden af os, mens hans to drenge står klar med kampprogram og tuscher i håbet om at få en autograf.
Jeg ved hvad han mener, for jeg har det på præcis samme måde.
De første spillere trisser ud af bussen og går fokuserede hen mod omklædningen. Klopp sender et hurtigt smil mod os, inden han hurtigt og målrettet følger efter spillerne.
Forinden har vi fået at vide, at spillerne højst sandsynligt ikke ville komme over og hilse på os, da de som regel er yderst fokuseret på den forestående kamp. Alligevel finder både Sturridge, Milner og Karius tid til at give de yngste fans autografer i kampprogrammet samt tage en selfie med andre, hvilket får begejstringen til at lyse ud af øjnene på dem.
Cirka ti minutter efter Liverpool-spillerne har fundet sig til rette i omklædningsrummet ankommer Citys spillerbus til massive buh-råb.
Grundet forsinkelsen – og det faktum, at de er på udebane – skynder de fleste af spillerne sig forbi os og ind i omklædningen. Men overraskende nok tager både Guardiola og Raheem Sterling sig alligevel tid til at hilse på, og tage fotos med os fans. God stil, og bestemt ikke noget de havde behøvet at gøre for modstandernes fans.
På videoen her, kan du se Liverpool-spillerne ankomme til kampen mod City, set fra vores perspektiv under stadion.
Man skal ikke synge om manglende pokaler på Anfield
Da de sidste spillere har fundet sig til rette i omklædningsrummene, må vi også hellere selv finde vores pladser på stadion. Det viser sig, at vi skal sidde blot fire pladser væk fra Citys fans på Anfield Road-tribunen, med kun to rækker overdækkede sæder og en række stewards mellem os. Den var nok ikke gået hjemme i Danmark.
Citys fans er højlydte fra starten, som følge af at deres hold lægger godt fra land. Men otte minutter inde i kampen bliver de helt stille, da Wijnaldum stiger til vejrs og header bolden i nettet lige foran os og bringer Liverpool foran til stor jubel for resten af Anfield.
Efterhånden som kampen skrider frem, bliver det tydeligt for mig, hvorfor aftenkampe på Anfield er så specielle. Hele stadion synger, og det er ikke kun The Kop, der sætter gang i sangene. Fra første fløjt bliver der lagt pres på både modstandere og dommeren i forsøget på at skabe den perfekte hjemmebane.
Intensiteten bliver ikke mindre af, at vi sidder lige ved siden af Citys fans, som efterhånden som kampen skrider frem, mere og mere retter sin vrede og sange mod Liverpool frem for at støtte deres eget hold.
Mange af sangene får promte svar på tiltale fra de omkringsiddende Liverpool fans, og særligt City-sangen ”you’ve never won the league” bliver genstand til stor morskab.
– At en City-fan begynder at snakke om manglende pokaler på Anfield, får dem da kun til at se dumme ud, som en gut bag os råber til stor morskab for os alle.
Farverige gloser og upopulær dommer
Trods af at Liverpool har fået et tidligt mål er stemningen blandt Liverpools fans dog ikke altid lige positiv, og der bliver rettet en del farverige scousiske gloser mod grønsværen. Det går – ikke overraskende – især ud over Raheem Sterling og John Stones, som må finde sig i at blive kaldt henholdsvis ”Greedy bastard” og noget så eksotisk som en ”f*cking-evertonian-knobheaded-manc-gobsh*te” – jo, de kan noget med ord på Merseyside.
Heller ikke kampens dommer går dog fri af mishagsytringer fra tilskuerpladserne, og der er bred enighed om, at han helt sikkert både er købt og solgt af nogle folk fra Manchester med det ene formål at ødelægge alt for Liverpool.
Helt så galt går det dog ikke, og med få timer tilbage af 2016 bliver dommeren dog lidt mere populær blandt de fremmødte røde fans, da han fløjter kampen af og sikrer Liverpool tre vigtige point i toppen af ligaen.
Tilbage på hotellet sidder både jeg og min kammerat med store fjogede smil, mens vi nyder en øl og på skift bryder ud i smålatter over, hvor heldige vi har været i løbet af dagen. Debut på Anfield med sejr over City og et yderst tilfældigt møde med spillerne, er bestemt ikke den dårligste måde at sige farvel til 2016 på.
Du kan også komme til Anfield ved at søge om billetter gennem fanklubben. Det kan du læse mere om her.