Velkommen til en lille jubilæumsblog. Det er den 10. i rækken, og jeg er da glad for, at den er blevet taget så fint imod af jer alle.

Denne uges tanker går naturligvis meget på derbyet mod Everton samt det kommende juleprogram. Samtidig er denne uges blog den sidste for mit vedkommende i år, for i de næste to uger vil bloggen have besøg af en gæstetænker i form af Lasse Callesen.

Derfor endnu engang tak for de positive tilbagemeldinger på bloggen, og lad os så komme i gang med at tænke.

1. Jeg tror, at jeg tænker, at kampen mod Everton var præcis så svær som forudset

Tak for kaffe for en kamp. Ikke så meget kvalitetsmæssigt, men spændingen og intensiteten var som altid helt i top fra kick off. Desværre for Liverpool, var det Everton, der kom bedst fra start i kampen, som de dominerede i de første 20 minutter.

Men derefter tog Liverpool over og var spilstyrende resten af kampen. Men selv om Everton aldrig rigtigt blev farlige, så sad jeg aldrig med følelsen af, at dette ville blive en walk over.

Det blev det så heller ikke, og det er et mirakel at ingen af holdene fik en eller to spillere smidt ud. Ingen tvivl om, at Barkleys takling på Henderson var til rødt kort – men også Lovren skal prise sig lykkelig over, at han fik lov til at spille kampen til ende.

Everton profiterede i stor stil af, at dommeren ikke slog ned på deres meget hårde og kontante (læs: lettere svinske) spil. Men Liverpool var længe om at komme i gang, og det var ret bekymrende at se, hvor lidt klar spillerne virkede i kampens første halvdel. Men sejren kom i hus med hiv og sving – og det er ret beset det eneste folk vil kigge på, når man tænker tilbage på denne kamp ved slutningen af sæsonen.

https://twitter.com/Mootaz_LFC/status/810969182191910912

2. Jeg tror, at jeg tænker, at Liverpool viste klassen på en anden måde mod Everton

Godt nok var Liverpool længe om at komme i gang i kampen, men jeg synes alligevel, at holdet viste sin klasse i anden halvleg.

Hvor holdet i mange kampe i denne sæson har domineret fra start til slut og bare kørt modstanderne på røv og albuer ud af banen, så var denne kamp et bevis på, at holdet under Jürgen Klopp har fået en tro på egne evner og en vindermentalitet, der gør, at man nu også kan vinde de kampe, hvor der skal trækkes i arbejdstøjet.

Samtidig viste holdet en anden form for dominans. Nemlig evnen til at køre en modstander træt ved at få dem til at løbe sig tør for energi, for så til sidst at stikke kniven ind, når modstanderens tank er helt tømt.

Det er måske ikke lige så sexet som at føre 4-0 efter en halv time, men den kan være effektiv i kampe som den mod Everton.  Da Liverpool først fik sat sig på kampen, måtte de blå spillere løbe solen sort i store dele af kampen for at jagte bolden, og det gav gevinst efterhånden som kampen skred frem. Liverpool kom til flere chancer, og da det virkelig talte, så var Mané både friskere og hurtigere i tanke og handling end Evertons forsvar.

Det er ikke sådan, jeg håber kampene skal vindes fremover, men det var et eller andet sted rart at se, at holdet også formår at dominere på den her måde. Og selv om vi som Liverpool fans måske føler, at et hold som Manchester United har haft rigeligt held med at vinde i “fergie-time”, så er vi selv ret gode til at vinde til sidst historisk set.

Mane's late winner was the 29th time @LFC have scored a winning goal in or after the 90th minute in @PremierLeague history. #SSNHQ pic.twitter.com/tlbKXj2XfT

— Sky Sports News (@SkySportsNews) December 20, 2016

3. Jeg tror, at jeg tænker, at kampene mod Everton er sæsonens højdepunkter

For mig personligt er kampene mod Manchester United altid sæsonens største kampe. Det skyldes primært, at jeg kender en del United-fans, og derfor kommer til at høre ekstra meget for et eventuelt nederlag.

Når det så er sagt, så er kampene mod Everton ikke langt efter opgørene mod de røde fra Manchester hvad angår vigtighed. Det er der primært to årsager til.

For det første er der meget mere action og intensitet i kampene mod Everton end i kampene mod United. Det er det opgør, der er blevet langet flest advarsler og røde kort ud i gennem tiden. Samtidig er kampene mod United ofte taktisk præget i et forsøg på i hvert fald ikke at tabe, mens holdene i opgørene mod Everton ofte går efter at vinde kampene. Det giver nogle helt unikke kampe, hvor det er komplet ligegyldigt, hvad styrkeforholdet på de to hold er. Det skønt og det er præcis dét, som fodbold handler om.

For det andet er jeg slet ikke i tvivl om, at kampene mod Everton er de kampe, som de lokale i Liverpool allerhelst vil vinde. Det er ens søskende, onkler, ægtefæller og kollegaer, der holder med modstanderholdet, og man kan ikke undgå dem i dagligdagen. Derfor er drillerierne fansne imellem også lidt mere personlige men også med et lille glimt i øjnene – som eksempelvis Liverpools fødselsdagskort til Everton.

https://twitter.com/ThePLZone/status/810949892533145600

Jeg har desværre ikke selv oplevet et af disse opgør på stadion, men Esben Suurballe lavede inden mandagens kamp dette fremragende indlæg på Mediano, hvor han fortæller om sin oplevelse af et opgør på Goodison. Den er bestemt værd at læse.

Samtidig så lyste det ud af fansne på stadion, hvor vigtig denne kamp er for lige netop dem. Det var en sjælden sejr på Goodison, så selv om vi har haft krammet på de bitre blå i et stykke tid, så var det skønt at få hevet tre point med hjem til den rigtige side af Stanley Park.

I øvrigt så indbefatter dette foto også, hvad Merseyside Derbyet indeholder. Nok er der drillerier på kryds og tværs, men der er respekt for hinanden.

A young Everton fan helps an elderly Liverpool fan down the steps at a Merseyside derby.

The beautiful game. 🙌🏼 pic.twitter.com/URIOFtL35I

— FootballFunnys (@FootballFunnnys) December 21, 2016

4. Jeg tror, at jeg tænker, at spillerne godt ved, hvor meget en derbysejr betyder

Der er da heller ingen tvivl om, at spillerne i rødt godt var klar over, hvor vigtig sejren over Everton var – både for fans og for klubbens chancer for at holde trit med Chelsea i toppen af ligaen. Det viste jublen efter målet, men så sandelig også spillernes reaktioner på de sociale medier efterfølgende.

https://twitter.com/DivockOrigi/status/810998824202334209

An early Christmas present for the fans, a massive 3 points! Merseyside is Red!! #LFC #YNWA 🔴🔴🔴💯‼️ pic.twitter.com/vypyIt1ESh

— Simon Mignolet (@SMignolet) December 19, 2016

https://www.instagram.com/p/BON5fzijpJX/

Jürgen Klopp var også godt klar over, at Manés scoring var ret vigtig.

Klopp just after Mane's goal 🙌https://t.co/3ZzuwOmbL4

— Liverpool FC News (@LivEchoLFC) December 20, 2016

Det sene mål gav også nogle tidligere Liverpoolspillere lejlighed til at juble på de sociale medier.

Mane thanks for an early Xmas pressie!!happy days.

— John Aldridge (@Realaldo474) December 19, 2016

After Everton's fast start for 20 mins @LFC got stronger and second half performance deserved a victory although we left it late #YNWA

— Ray Clemence (@RayClem1) December 20, 2016

Get in ya beauty! #EFCvLFC

— Jamie Carragher (@Carra23) December 19, 2016

Og nu vi er ved Hr. Carragher, så er hans jubel over målet i studiet hos Sky Sports helt igennem fantastisk at opleve.

https://twitter.com/Sporf/status/811124199574171648

Sådan tror jeg, at vi var mange der havde det, da bolden gik i nettet.

5. Jeg tror, at jeg tænker, at Lucas har spillet sin sidste kamp i midterforsvaret, med mindre der kommer skader

Man kan sige meget om Ragner Klavans første halve sæson i Liverpool. Det er ikke meget, han har fået spillet, men når han er på banen, er han bare helt utrolig stabil og solid. I kampen mod Everton var han dog mere end det – han var direkte dominerede.

Lovren var også ganske god, men hvor kroaten kom i enkelte uheldige situationer, fordi han satsede for meget, så var Klavan sikkerheden selv i alt, hvad han foretog sig. Det viser statistikkerne også.

Ragnar Klavan's game by numbers vs. Everton:

100% tackles won
88% pass accuracy
7 clearances
3 interceptions
1 block

Composed at the back. pic.twitter.com/qmPA1lS3Mr

— Squawka (@Squawka) December 19, 2016

For dem, der gerne vil nørde lidt mere ved hjælp af film, så er her et sammenklip af Klavan i mandagens kamp. Utroligt spændende at se, hvordan han har totalt styr på Lukaku.

https://twitter.com/MrBoywunder/status/811236397973651456

Den måde Klavan spiller på, og med Joe Gomez på vej tilbage fra skade, så må Lucas have spillet sin sidste kamp i det centrale forsvar. Jeg vil langt hellere foretrække en naturlig midtstopper end en omskolet midbanespiller.

For et par uger siden skrev jeg, at jeg ville købe en central forsvarer i januar, for at være helt garderet, hvis Matip er ude i længere tid. Efter at have set Klavan mod Everton, er jeg ikke nær så bekymret, som jeg har været. Lad endelig esteren fortsætte på samme måde – så kan det også være, at Lovren bliver nødt til at hæve sit niveau på grund af den øgede konkurrence.

6. Jeg tror, at jeg tænker, at Daniel Sturridge stadig kan være afgørende

Der har været sagt og skrevet meget om Daniel Sturridges fremtid i Liverpool i løbet af efteråret. Han passer ikke ind, han er ikke i form og han vil spille fast har været ting, man har kunnet læse og høre forskellige steder. Jeg har også selv meldt ud, at jeg ikke tror han er i klubben ret meget længere.

Men i mandagens kamp kom han ind fra bænken og viste, at han stadig kan være kampafgørende, selv når han ikke scorer.

I en kamp hvor Divock Origi og Roberto Firmino aldrig rigtig fandt rytmen, blev Liverpools angrebsspil meget farligere, efter Sturridge kom på banen. Han var også direkte årsag til målet med sine driblinger og afslutning – jeg kunne virkelig godt have undt ham, at det var hans skud, der havde afgjort kampen. Det ville have givet ham selvtillid inden de kommende kampe, og vi ved, at når han først får hul på bylden, så kommer målene i stimer.

Jeg håber virkelig, at han kommer i form og får noget spilletid i de kommende kampe, for mens han ikke er nær så hurtig og fysisk stærk som Origi, så er der for mig slet ingen tvivl om, at han med sin teknik og veludviklede målnæse kan være en afgørende brik for Liverpools angreb. Og jeg sidder med en fornemmelse af, at Sturridge på et eller andet tidspunkt i år scorer det afgørende mål for os i en hammervigtig kamp, og vi får samme forløsning at se, som da han scorede på hjemmebane mod Villarreal i foråret.

7. Jeg tror, at jeg tænker, at kampen mod Stoke bliver den mest afgørende i juleprogrammet

Vi går nu ind i et tæt juleprogram, hvor kampene kommer hurtigt og ofte. Liverpool spiller tre kampe på en uge, og særligt de to sidste har været skrevet meget om. Der er under 48 timer mellem kampstart på nytårskampen mod Manchester City og kampen ude mod Sunderland den 2. januar. Det er selvsagt ikke let, men det er sådan programmet er blevet lagt.

Det er aldrig sjovt at møde City, men for mig er nøglekampen i juleprogrammet tirsdagens opgør mod Stoke. Vinder vi den, kan vi med uafgjort mod City og sejr over Sunderland gå ud af julen med respektable syv point i posen. Det vil i mine øjne være ganske fint.

Jeg frygter dog, at kampen mod Stoke kan være en kamp, hvor vi ikke er klar. Vi ved, at der ligger to kampe tæt på hinanden senere på ugen – hvoraf den ene er mod City. Det er sådanne kampe, man i tidligere sæsoner har set Liverpool kigge en kamp for langt frem i programmet mod en på papiret hårdere modstander, og dermed ikke være klar fra kampstart.

Det håber jeg, at man er kommet over i år, men med lidt skader i truppen, så kan det ikke udelukkes, at man vi forsøge at spare en spiller eller to i kampen mod Stoke, og så må man håbe, at alternativerne leverer. For Stoke er ikke noget let hold at møde, og jeg forventer faktisk, at denne kamp kan blive mindst lige så svær som kampen mod City.

Får vi ikke en sejr mod Stoke, så er vi næsten tvunget til at vinde over City nytårsaften, og selv om det ikke er en umulighed, så er det en svær præmis at gå ind til kampen med.

I de foregående sæsoner ville Liverpool tabe en kamp som den mod Stoke, men jeg sætter min lid til, at Klopp har en plan for juleprogrammet, og vi på den måde kan komme relativt fornuftigt ind i det nye år.

8. Jeg tror, at jeg tænker, at det her er en ret sjov og nostalgisk julekalender at følge med i

Liverpool Echo har gang i en rigtig god og nostalgisk julekalender, hvor de kårer de 25 bedste spillere for Liverpool de seneste 25 år.

Da denne blog bliver skrevet, er de nået til nummer fire på listen, og det er føromtalte Jamie Carragher.

Mange af navnene på listen indtil nu giver sig selv, men der er da et par navne jeg enten havde glemt eller slet ikke tænkt på. Eksempelvis Rob Jones og John Barnes. Sidstnævnte simpelthen fordi jeg havde glemt, hvor længe han spillede i klubben.

Det er et sjovt trip down memory lane – og så er der en lille afstemning nederst, hvor man kan stemme på sit yndlingsøjeblik med den givne spiller. Hos Carragher hedder en af valgmulighederne ”Istanbul. All of it” – det er nok ikke helt forkert.

9. Jeg tror, at jeg tænker, at jeg glæder mig til nytår

Allerede inden julen er overstået går jeg og glæder mig til nytår. Det skyldes, at jeg for første gang nogensinde skal til kamp på Anfield. Det har været længe undervejs, og nu benytter jeg mig så af muligheden for at få en topkamp på hjemmebane – samt naturligvis muligheden for at fejre nytårsaften i Liverpool.

Jeg forventer en helt unik oplevelse med en ganske særlig stemning, taget i betragtning, at kampen spilles på det helt håbløse tidspunkt 17.30 lokal tid – 18.30 dansk tid.

Aftenkampe på Anfield har ry for at være noget særligt, og jeg håber og tror, at stemningen på årets sidste dag vil være helt på kogepunktet.

Lad os håbe på et festfyrværkeri af en kamp, hvor Liverpool fortsætter de seneste sæsoners gode stime mod de blå fra Manchester. Jeg glæder mig i hvert fald, som et lille barn, og mon ikke turen til Merseyside kaster en eller anden form for blog af sig.

Du kan i øvrigt selv komme på Anfield og se fodbold, ved at søge om fanklubbens billetter, som jeg har gjort, eller ved at tage med fanklubbens rejsepartner Travelsense.

10. Jeg tror, at jeg tænker, at det her er årets julesang

Du har sikkert set og hørt den mange gange nu. Men den her julesang, som en gruppe fans fandt på efter mandagens derby er intet mindre fantastisk.

Det er endnu et bevis på, den spontanitet og kreativitet, som mange fodboldfans besidder – men også et udtryk for, hvad der kan komme ud af spontan glæde ved en sejr over lokalrivalerne. Det er de små drillerier, der gør det sjovt at gå til fodbold, og lad dem endelig fortsætte. Og lad os da så få den i fast rotation på diverse juleradioer og gerne rundt om træet på lørdag, for skøn dét er den.

Det var som sagt årets sidste blog. Kan i alle have en god jul og et godt nytår.

YNWA

/ Anders Christensen

—-

Fik du ikke læst sidste uges udgave af bloggen, kan den findes lige her.