Kommende kampe:

[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #9

Velkommen til denne uges tænkeblog, der gør status over en uge med op- og nedture, hvor jeg kommer med en undskyldning til en spiller og som kigger frem mod mandagens derby mod Everton

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar til ugens tanker på Facebook, hvis du er enig eller uenig i dem.

  1. Jeg tror, at jeg tænker, at kampen mod West Ham var nøjagtig så svær, som man kunne have frygtet

Sidste weekends kamp mod West Ham blev præcis lige så svær som man på forhånd kunne have frygtet. I sidste sæson havde vi også stor besvær med The Hammers, og selv om de ikke har ramt samme niveau som i sidste sæson, viste de sig at være en mindst lige så besværlig modstander denne gang for Liverpool.

Kampen bragte minder om den forgående uge, hvor man kommer foran men lader modstanderen komme tilbage i kampen på grund af, hvad nogle vil kalde et kiks af målmanden (det kommer jeg tilbage til), og et forsvarskiks af dimensioner af såvel Lovren som Matip.

Heldigvis lykkedes det os at få point i den svære kamp, men ét point i to kampe mod hold i den nedre halvdel af ligaen er bare ikke godt nok, hvis man som Liverpool drømmer om at spille med, hvor det er sjovt.

Jeg kan godt blive lidt bekymret over, at holdet tilsyneladende har problemer mod hold, der er fysisk stærke, og som presser højt med en solid organisation. Hvis den tendens fortsætter, så kan det blive et langt og nervepirrende forår at være Liverpool fan.

Heldigvis var der mindre slinger i valsen i onsdagens kamp mod Middlesbrough, hvilket naturligvis varmer som optakt til mandagens kamp mod de blå bysbørn.

  1. Jeg tror, at jeg tænker, at jeg stadig ikke forstår, hvorfor der ikke bliver skiftet mere – og tidligere ud i løbet af kampene

Det er nu tredje uge i træk, at jeg skriver om dette emne – og jeg lover, at det nok skal være sidste gang i et stykke tid. I kampen mod West Ham var Klopp igen underligt passiv på bænken, da der skulle jagtes point til sidst.

Jeg havde efterfølgende en god debat på Twitter med en anden Liverpool fan, hvis holdninger jeg generelt er enig i, om, hvorvidt det er er naturligt, at Klopp ikke bruger de unge spillere i sådan en kamp – og at man ikke skifter ud, fordi bænken er så tyndt besat med erfarne offensive kræfter.

Liverpool Echo havde efterfølgende en meget interessant artikel, der satte fokus på samme problemstilling, og som konkluderer, at det kan ende med, at Klopp køber ind til angrebet i januar.

Personligt mener jeg ikke, at manglende erfaring kan være en undskyldning for ikke at bringe en spiller ind fra bænken. Hvis spilleren kan være i truppen må man som udgangspunkt også gå ud fra, at han er i stand til at følge med på banen.

Jeg er helt med på, at man ikke skal give de unge for meget ansvar og pres på skuldrene, men hvis de ikke er klar til at spille i Premier League, så må man finde nogle fra U23-holdet, som kan gå ind i truppen. Samtidig forstår jeg ikke argumentet med, at der er brug for mere erfarne kræfter blandt udskifterne. De unge gutter er jo nødt til at få erfaringen på en eller anden måde, så hvorfor ikke lade dem få chancen. Det er i mine øjne alt for let at sige, at talenterne ikke er klar endnu, uden de har fået muligheden for at bevise det modsatte.

I den begrænsede spilletid som spillere som Woodburn, Ejaria og Alexander-Arnold har fået i denne sæson, har der absolut intet været, der kunne tyde på, at de ikke kan gøre sig gældende til sidst i en kamp, hvor man jagter et resultat. Det samme kan siges om en spiller som Ojo, der godt nok kun lige er på vej tilbage fra en skade, men som også tidligere har vist nogle fine kvaliteter.

De unge spillere er nødt til at få chancen, når man som tilfældet er for Liverpool i øjeblikket, er hårdt ramt af skader samt går et presset juleprogram i møde. De manglende udskiftninger mod Bournemouth og West Ham kan betyde, at flere af de erfarne kræfter brænder lidt ud mod slutningen af juleprogrammet, og det vil være en katastrofe.

Så lad os nu give de unge knægte en mulighed for at bevise deres værd, uanset om vi er foran eller bagud. Det er set før, at en ung spiller slår igennem og giver holdet et boost. Bare se på Rashford i United, Barkley i Everton samt spillere som Sterling, Owen, Fowler og Gerrard hos os selv. Lad nu det nye kuld fra akademiet få mulighed for at bevise, at de kan gøre det samme.

  1. Jeg tror, at jeg tænker, at der nu skal ro på målmandsposten i Liverpool

Kampen mod West Ham bød igen på en omdiskuteret hændelse på målmandsposten, da Payet udlignede på frispark. Der har været stor debat om, hvorvidt det er målmandens fejl eller om muren ikke gør sit arbejde godt nok.

Jeg mener personligt, at man ikke kan give hele skylden til Karius. Ja, han står måske lidt langt ude mod stolpen, så han ikke kan nå afslutningen, der sidder tæt på midten af målet.

Men jeg synes godt nok også, at muren bærer sin del af skylden. Som det ses på billedet herunder, så står der en modstander midt i muren, og da han dukker sig, så kan bolden ryge lige gennem den splittede mur og i mål.

Det må i mine øjne aldrig kunne ske, at en modstander kommer til at stå midt i muren. Der må man som forsvarer have nok sovs og kartofter til at flytte ham væk og tage ejerskab over pladsen. I det her tilfælde kunne muren lige så godt være ikkeeksisterende, da modstanderen kan lave et kæmpe hul at sigte efter.

Til onsdagens kamp mod Middlesbrough var Karius så sat af, og som jeg skrev i sidste, så er det ikke, hvad jeg ville have gjort. Men nu er beslutningen truffet, og så nytter det ikke noget, at Klopp skifter igen om et par kampe, hvis Mignolet også rammer ind i en uheldig stime. Der er brug for, at der kommer ro på målmandsposten, da det også vil give mere ro til et forsvar, der har vist usikkerhed flere gange i løbet af den seneste måned.

Så lad os håbe, at Mignolet formår at gribe den chance, han har fået, og at Karius tager udfordringen op og ikke går helt ned med flaget over at blive vraget.

  1. Jeg tror, at jeg tænker, at Divok Origi er vokset med opgaven her i december

I en tidligere ”tankeblog” skrev jeg, at Divok Origi var nødt til at løfte sit spil i fraværet af Coutinho og Daniel Sturridge. Det er med glæde, at jeg kan konstatere, at belgieren åbenbart læser med her på bloggen, for siden jeg skrev det indlæg, har Origi været ustoppelig foran mål for Liverpool.

Med målet i onsdagens kamp har den store belgier nu scoret i fem kampe i træk, og de imponerende statistiker vælter da også frem på de sociale medier.

Det er vist nu, det vil være på sin plads, at jeg undskylder over for Origi, at jeg var skuffet over ham tidligere på sæsonen, for her i december er han virkelig trådt i karakter.

Når det så er sagt, så synes jeg stadig, han ofte bevæger sig lidt for langt væk fra boksen, når bolden bliver spillet op på ham. Jeg kunne godt tænke mig, at han løb mere mod mål end ud mod sidelinjen, men det er naturligvis svært at kritisere en spiller, der virkelig har ramt målformen på et yderst vigtigt tidspunkt i sæsonen.

Lad os håbe, at Origi fortsætter stimen på mandag og beviser, at han er den bedste belgiske angriber i Liverpool.

  1. Jeg tror, at jeg tænker, at Adam Lallana har fået den helt rigtige træner i Jürgen Klopp

Nu vi ar ved spillere, der gør det godt, så er det svært at komme uden om Adam Lallana, for sikke en sæson englænderen har gang i. I sine første par sæsoner har han været udsat for megen kritik af manglende mål og assists, men det skal jeg da lige love for, at han er kommet efter i denne sæson, som statistikken herunder viser.

Og meget kunne tyde på, at en stor del af årsagen skal findes hos tyskeren på bænken. Siden Klopps ankomst er Lallanas niveau nærmest eksploderet, og han har næsten allerede samme antal mål i denne sæson, som han havde i hele tiden under Brendan Rodgers.

Det vidner dels om, at Klopp formår at få det bedste ud af Lallanas kvaliteter, men det siger også noget om, at Lallana som type passer vanvittigt godt til Klopps måde at spille fodbold på. Det er værd at huske på, at han under Klopp ofte spiller længere tilbage på banen, end tilfældet var under Rodgers.

I onsdagens kamp i Middlesbrough var han da også direkte ustoppelig, og involveret i samtlige tre mål. Han har vist sig at være mindst lige så vigtig for Liverpool som Coutinho og rygterne går også på, at det er ham og ikke kaptajn Henderson, der tager teten, når der skal gås forrest i omklædningsrummet.

Englænderens gode sæson er da heller ikke gået ubemærket hen hos en tidligere Liverpool-kæmpe.

Kan han holde formen sæsonen ud og undgå flere skader, så tror jeg roligt, at vi kan konkluderer, at det her bliver Lallanas helt store gennembrud for Liverpool.

  1. Jeg tror, at jeg tænker, at Liverpool godt kan spille god fodbold uden Coutinho

 Frygten for, at Liverpool ville miste noget af potensen i angrebet som følge af skaderne til Coutinho – og i mindre grad Daniel Sturridge – har heldigvis været ubegrundet. Siden de to blev skadet, har Liverpool stadig scoret mange mål i de efterfølgende kampe, og klubben er det første hold til at nå 40 mål i denne sæson. Samtidig er klubben det hold, i Premier League, der har lavet flest mål i hele 2016. Det vidner om et angreb, der kan lave mål, uanset hvem der spiller. Og med tre kampe tilbage inden årsskiftet, kan klubben stadig nå at tilføje mål til det regnskab. Så længe forsvaret har problemer med at holde buret rent, så er det naturligvis vigtigt, at vi bliver ved med at score mindst to mål pr. kamp.

En ting er, at vi scorer mange mål, noget helt andet er, at vi også kan score flotte mål, på trods af at Coutinho ikke er der til at trække i trådene. Det så vi senest i onsdagens kamp, hvor alle tre mål var smukke eksempler på, hvordan Klopp gerne vil have holdet til at spille. Nemlig med højt genpres, hurtige afleveringer og villighed til at løbe ind i boksen,

https://twitter.com/lfcgif/status/809133139847245824

https://twitter.com/lfcgif/status/809144534781333508

https://twitter.com/lfcgif/status/809145272697757697

Ved alle tre mål, er det påfaldende, hvor mange Liverpoolspillere, der er med helt fremme i målfeltet. Det er en fryd at se, for det er derinde, målene bliver scoret. Hvis vi bliver ved med at skabe chancer i samme omfang, som vi har gjort indtil videre i denne sæson, og kan vi holde samme niveau, som vi har gjort i størstedelen af kampene, så ser det lyst ud.

Liverpool er i øjeblikket ikke bare et af de mest underholdende hold i England, men et af de mest underholdende hold i hele Europa. De skaber flere chancer end noget andet hold i de bedste europæiske ligaer, hvilket må siges at være imponerende, når man tænker på den modstand, de har mødt i ligaen indtil videre. Lad endelig denne tendens fortsætte.

  1. Jeg tror, at jeg tænker, at Premier League måske ikke er den bedste liga i verden, men det er i hvert fald den hårdeste

I forlængelse af ovenstående, så faldt jeg over en grafik, der viser, præcis hvor uforudsigelig Premier League er i disse år. Det kan godt være, at top fire efterhånden er stukket lidt af, men generelt set, så kan alle slå alle – og det gør de også langt hen ad vejen. I hvert fald, hvis man sætter tingene på spidsen.

Det er blevet nævnt mange af mange, at det er en fordel for Liverpool og Chelsea, at de ikke skal bekymre sig om at spille europæiske kampe i denne sæson. Det tror jeg bestemt, har noget på sig, når man ser, hvor uforudsigelig og bred Premier League er for tiden. Når Leicester kan køre Manchester City over den ene uge, for så at tabe til Bournemouth i næste kamp. Der er aldrig rigtig plads i kampprogrammet til at spare en spiller, for stiller man ikke i stærkeste opstilling hver gang, så kan man ryge ind i et uforudset nederlag – hvilket i øvrigt også kan ske, selv om man stiller med sine bedste spillere, som vi i Liverpool også har set i denne sæson.

Jeg glæder mig til at se, hvordan Liverpool kommer igennem et juleprogram, hvor man møder modstandere fra både top, midt og bund i ligaen. Mest spændende bliver naturligvis mandagens derby mod Everton samt nytårskampen mod City, men vi skal passe på med at tage let på kampene mod Stoke og Sunderland, da vi hurtigt kan løbe ind i et par ubehagelige overraskelser.

  1. Jeg tror, at den her statistik overrasker mig en del

 Hvis man havde spurgt mig, hvor farlige Liverpool er på dødbolde i denne sæson, ville mit svar nok have været, at det så sløjt ud. For når jeg ser kampene, sidder jeg aldrig med en fornemmelse af, at vi bliver rigtigt farlige. Men statistikkerne lyver (næsten) aldrig, og Liverpool er det hold i Premier League, der scorer flest mål på dødbolde med i alt 13 styks. Det hjælper dog gevaldigt, at vi har scoret på fem straffespark. Tager man dem væk, så ligger klubben dog alligevel godt til med otte scoringer efter forskellige dødbolde.

Hvis man skal være grådig, så kan man som Liverpoolmand da godt ønske,  at vi kunne tilføje lidt ekstra mål fra dødboldene, da det vil hjælpe i kampe, hvor modstanderne vælger at parkere bussen.  Men det er glædeligt at se, at vi og på denne front konstant forbedrer os fra sæson til sæson. 

  1. Jeg tror, at jeg tænker, at mandagens derby bliver sindssygt svær

 På mandag står årets første slag om håneretten i Liverpool. Kampen skal spilles på Goodison, hvor Liverpool har haft det svært de seneste sæsoner. Jeg tror heller ikke, at denne tur på tværs af Stanley Park bliver helt let. Everton har gang i en svingende sæson med ustabilt spil, men i deres seneste kamp slog de Arsenal på netop Goodison, og det kan have givet dem et skud selvtillid inden mandagens derby.

Omvendt kommer Liverpool selv til kampen med et par svingende præstationer i baglommen, så i mine øjne er det en åben kamp mellem to hold, der ikke kan tåle at tabe. Everton er tvunget til at vinde, hvis de skal holde fast i sub-toppen og Liverpool skal vinde, for at holde trit med Chelsea i front. Derfor lugter denne kamp utroligt meget af en uafgjort. Det er da heller ikke fordi, at Liverpool er inde i en god stime mod Everton på Goodison.

Når det så er sagt, så lever disse kampe deres eget liv, og alt kan ske, når først stemningen bliver pisket op. Og det vil den blive. Allerede nu er der forundring fra fans af begge lejre over, at Mike Dean skal dømme kampen. Dean er fra Wirral ved Liverpool, og har ikke måttet dømme de to hold i flere år. Han har tidligere dømt Everton to gange – senest i 2006 – og han har indtil på mandag kun dømt Liverpool én gang, nemlig i Liga Cup semifinalen i 2003, hvor det blev til et nederlag til Sheffield United.

Evertons fans er bekymrede over et rygte, der hedder at Deans søn har sæsonkort til Anfield. Men fakta er dog, at Dean kun har to døtre, som i øvrigt aldrig har været til bold på den rigtige side af Stanley Park.

Men foruden debatten om dommeren, så er der naturligvis også alle de sædvanlige drillerier fra begge sider inden mandagens kamp.

https://twitter.com/JuzaShannon/status/809158080479055874

 

Også Jamie Carragher har leget lidt med i drillerierne op til kampen.

  1. Jeg tror, at jeg tænker, at du bør se den her film som optakt til Merseyside-derbyet

Nu vi er ved drillerier i forbindelse med derbyet, så bør du ikke snyde dig selv for denne dejlige komedie, inden det går løs på mandag. Filmen sætter fokus på rivaliseringen mellem de to klubbers fans ud fra de to naboer Dixie og Kenny. Der er masser af grin og gode drillerier fra begge sider, og man kommer i den helt rette stemning til et lille lokalopgør. Filmen kan ses ganske gratis på youtube – eller på linket lige her.

https://www.youtube.com/watch?v=uly4BS73hWs

 

Og lad os så slutte af med en lille sang, der kan synges i stuen eller på pubben, når bolden ruller på mandag.

https://youtu.be/t1UFiRNfjdw

 

—-

Fik du ikke læst sidste uges udgave af bloggen, kan den findes lige her.

 

Leo Vegas Sport