Kommende kampe:

[Eksklusivt] Martin Hansen – Inside Liverpool del 1.

Vi har fået lavet en aftale med Martin Hansen (tidligere spiller i Liverpool, hvor han var ungdoms målmand) og Jesper Gaarskjær (forfatter) om, at vi må dele nogle helt eksklusive uddrag fra deres kommende bog. 

Bogen går i handlen tirsdag d. 6 oktober og vi vil i den næste uges tid bringer dele af bogen her på siden.

Du kan læse del 2 her , del 3 herdel 4 her og del 5 her

Læs mere under billedet.

Inside Liverpool, Martin Hansen
Forsiden til bogen Inside Liverpool.

Foran os stod assistenttræner Sammy Lee og flænsede os midtover efter nederlaget, men det var ikke kun det. Han råbte også op om, hvad vi egentlig havde tænkt på i lufthavnen, da vi fløj til Inverness? Hele reserveholdet havde fået lov til at opholde sig i business loungen, og dér havde vi grovædt af chips og skyllet sodavand ned og efterladt loungen flydende med tomme flasker og affald. Det havde heller intet med Liverpool FC at gøre. Så pegede Sammy på mig.
„Og dig, Martin Hansen, du …!“
Jeg ved ikke, hvad der gik af mig dér. Jeg var så træt af mig selv, irriteret over, at jeg havde ladt mine ting blive på hotelværelset, og sad dér og lignede en nar i de andres øjne. Men, for helvede! Alle kan jo lave fejl, og jeg var fed up af at høre Sammy bide ad mig konstant. Så jeg afbrød ham
„Ja?“ svarede jeg flabet.
Som om han bare kunne komme an, og jeg ikke havde gjort noget forkert. Det skulle jeg selvfølgelig ikke have gjort. Sammy eksploderede i en sky af bandeord og scouserdialekt.
Jeg opfattede kun ordene „three piece suit“, men fattede ellers ikke et ord
af talestrømmen. Da der opstod en pause, svarede jeg en gang til, nærmest per instinkt, men knap så kækt.
„Ja.“
Jeg skulle åbenbart have svaret nej. Det forstod jeg bagefter, da de andre måtte fortælle mig, hvad Sammy havde sagt. Eller også skulle jeg bare have kigget ned i jorden og holdt min kæft.

 

 

 

Leo Vegas Sport